Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten. Der er desuden mange indbyggere i forstæderne. Efter Kiel og Lübeck er det den tredjestørste by i Slesvig-Holsten. Det er også den nordligste større by på det tyske fastland.
Byen er et handelsmæssigt center med en del grænsehandel, turisme og søfart. Den har et rigt tysk-dansk kulturliv med både tysk og dansk teater, biblioteker, kirker og skoler. Det danske mindretal er stærkt repræsenteret i byen, bl.a. ved Dansk Skoleforening, Duborg-Skolen, Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste, Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) samt den mestendels dansksprogede Flensborg Avis. Flensborg Universitet blev oprettet i 1994 og har 5.992 studerendeZahlen und Fakten - Europa-Universität Flensburg (EUF), mens Ingeniørhøjskolen har 4.000 studerende.
Bydelen Mørvig (Mürwik) er bl.a. uddannelsessted for tyske marinesoldater på Marineskolen Mørvig. De nærmeste større byer er Kiel (86 km. syd) og Sønderborg (48 km. nord). Flensborgs centrum ligger omkring 7 km fra den danske grænse.
Tidligere var der mange skibsværfter i byen og Flensborg var også kendt for sine romfabrikker.Stærke tilbud i Flensborg , Jyllands-Posten, 1. marts 2014 Flensborg er især kendt for sin lange gågade, sine stormagasiner og specialbutikker og de mange boder, som præger gadebilledet op mod juletiden. Byens herrehåndboldhold SG Flensburg-Handewitt spiller i Bundesligaen og regnes blandt de bedste i Tyskland og Europa1. Handball-Bundesliga: Ewige Tabelle 2024 | Statista. For tyskere er byen også kendt for at huse Kraftfahrt-Bundesamt, der registrerer "klip i kørekortet".Punkte in Verkehrssünderkartei https://www.bussgeldkatalog.org/verkehrssuenderkartei/
I Flensborg ligger verdens største sølvsmedje Robbe & Berking. Her ligger også Flensborg Værft, der har specialiseret sig i store RoRo-skibe. Byen huser også Flensburger Brauerei, der er kendt for at benytte patentflasker. Tysklands største erotikkæde Beate Uhse AG har hovedsæde i byen.
Navn og etymologi
Der er usikkerhed om oprindelsen af bynavnet Flensborg. Enkelte forklaringer og sagn går på, at det er udledt af en ridder med navn Fleno eller Flen. Men navnet kan også forklares ved naturgeografiske forhold. Måske stammer navnet fra Møllebækken, der i dette tilfælde skulle have heddet Flenså eller Flensbæk. Der har også været en by Flenstofte og en gård Flensbæk i nærheden.
Ordet Flens minder i sin form stærkt om andre jyske bynavne som Blans og Brøns og kan som disse været opstået ved sammentrækning med endelsen -nes, altså fle-nes. Flæ (lignende oldnordisk floi ≈ engbund) henviser til eng- og vandplanter, der findes ved bredden af søer og bække. Efterleddet -næs betegner et kystfremspring eller en halvø. Ordet -borg eller -burg henviser formodentlig til et tidligere forsvars- og fæstningstårn, som stod ved Glimbækkens munding i Flensborg Fjord i den nedre ende af den nuværende Nygade.Afhandlinger vedrorende Danmarks nyeste historie og nutidsforhold. Copenhagen. 1899, side 192.
Byens navn skrives i stadsretten Flænsborgh, i hertug Valdemars bekræftelse Flensaabwrgh og fra 1251 kendes formen Flensaburgh, altsammen altså Borg ved Flenså.
Historie Middelalderen
Flensborg blev, som mange andre købstæder ved Jyllands østkyst, grundlagt i 1100-tallet. Her ved Flensborg Fjord krydsede den historiske Hærvej handelsvejen mellem Angel og Nordfrisland (Angelboveje). Det var et ideelt sted at stifte en handelsby. Små bebyggelser ved fjorden voksede nu sammen til en handelsplads. Byen opstod på grænsen mellem Vis Herred og Husby Herred og ved siden af den daværende handelsmetropol Slesvig. I 1240 udstedte den danske konge et værgebrev for byens Knudsgilde. I 1284 fik Flensborg købstadsrettigheder. På samme tid blev Mariekirken ved Nørretorv (Nordermarkt) opført.
Hundrede år senere byggedes Sankt Nikolaj Kirken ved Søndertorv (Südermarkt). Imellem de to centre lå byens tingplads. Omkring 1345 byggede flensborgerne en bymur. I forbindelse med opførelsen af Flensborg bybefæstning oprettedes også en del byporte som Røde Port og Friserport. I 1400-tallet opførte Margrete 1. slottet Duborg. Hun døde senere af pest på et skib i Flensborg Havn.
Tidlig moderne tid Den første velstandsperiode havde Flensborg mellem 1450 og 1600, da byen var centrum for en omfattende østersøhandel. Med sine 5.000 indbyggere og en handelsflåde på 200 skibe var byen den største handelsby under den danske krone. Både Skrangerne ved Nørretorv, Nørreport og Kompagniport, hvor skipperlauget havde til huse, stammer fra denne tid. Under Trediveårskrigen besatte tyske og svenske tropper Flensborg. Mange flensborgere flygtede fra krigen og pesten. I begyndelsen af 1700-tallet fulgte Den Store Nordiske Krig. Byens handelsflåde var nu reduceret til blot ni skibe.
thumb|Bykort fra 1800-tallet Den anden velstandsperiode var mellem 1775 og 1806, hvor byens skibe sejlede med rørsukker, tobak og rom fra Vestindien. Fra denne periode stammer flere nyklassicistiske borgerhuse og købmandsgårde i købstaden. I rommens blomstringstid fandtes der i Flensborg flere end 20 romhuse. I 1796 blev et forbud mod at bygge uden for byens grænser ophævet. Under Napoleonskrigene blev den gamle kirkegård for alle byens sogne oprettet. Det var den første kommunale kirkegård i Sønderjylland. I 1854 blev byens første gasværk i Nystaden oprettet, hvormed Flensborg fik en central gadebelysning.
Befolkningsudvikling: i 1803 13.109 indbyggere, i 1835 12.438, i 1840 12.561, i 1845 14.932, i 1855 18.872 og i 1860 19.682 indbyggere.
I 1879 fik byen den centrale vandforsyning og i 1897 kom byens første el-værk.
Efter krigen i 1864 tilhørte byen Tyskland. Det afskar Flensborg fra det danske marked. Byens erhverv måtte nu åbne sig mod syd og handelen baserede sig mest på byens naturlige opland i Slesvig. Byens skibsværft blev oprettet og nye arbejderkvarterer opstod. Byen fik mange nye indbyggere. Samtidig var Flensborg i årene frem til 1920 den centrale handelsby i hele Slesvig – ikke mindst også for Nordslesvig. Så godt som al engroshandel til Nordslesvig var på de store flensborgske handelsfirmaers hænder, helt ud til de mindste stationsbyer i Haderslev-Vesteramt.Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt, kortbilag over handelsoplandet
1920-2008 thumb|Ved folkeafstemningen i 1920 stemte tre fjerdele af vælgerne i Flensborg for at forblive i Tyskland. Som følge heraf blev Flensborg til grænseby. thumb|Havnen i Flensborg. I forbindelse med genforeningsafstemningerne havde Den Internationale Kommission (Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig) hovedsæde i Flensborg. Versailles-traktatens artikel 109 foreskrev bl.a., at en international kommission skulle nedsættes og overtage administrationen af afstemningsområderne, samtidig med at det tyske militær skulle rømme området. Den 14. januar 1920 ankom Den Internationale Kommission og den 24. januar forlod det tyske militær området under protester fra de tysksindede i byen. Op til afstemningen den 14. marts førtes i Flensborg på både dansk og tysk side en kraftig agitation.
Bybilledet i Flensborg var i denne periode præget af afstemningsplakater, æresporte, demonstrationer og overalt de nationale flag, som kom til at spille en stor rolle i agitationen. I Flensborg var det særligt det slesvig-holstenske flag, der var det dominerende. Ved valget til den nordtyske rigsdag i 1867 havde der stadig været dansk flertal i Flensborg og det fortsatte til ca. 1880, men derefter skiftede flertallet bl.a. på grund af indvandring af arbejdere fra andre dele af Tyskland og fordi embedsapparatet i store træk blev udskiftet med tyskere sydfra. Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 75 % tysk og 25 % dansk. Efter afstemningen agiterede særligt Flensborg-bevægelsen for, at Flensborg trods afstemningsresultatet skulle indlemmes i Danmark eller som minimum skulle varetages af et internationalt styre. Da regeringen Zahle var imod det, afskedigede Christian 10. den. Det førte til Påskekrisen. Trods dansk og fransk pres besluttedes det dog, at Flensborg skulle være en del af Tyskland.Adriansen, Inge og Broder Schwensen, Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920, Sønderjyske Billeder 5 (Institut for Sønderjysk Lokalhistorie, 1995) p. 19ff
Som tak for afstemningsresultatet opførte den tyske regering i 1927 en ny banegård og i 1930 Det Tyske Hus. Tysklands nederlag i 1945 bragte i nogle år grænsespørgsmålet på dagsordenen igen. De danske skoler og foreninger fik en stor tilgang, og Flensborg fik oven i det en dansksindet borgmester.
I 2008 indgik Flensborg et forvaltningsfælleskab med nabokommunen Lyksborg. Derudover indgik Flensborg en samarbejdsaftale med Sønderborg og Aabenraa inden for forskellige arbejdsområder som infrastruktur, turisme, beskæftigelse, regional planlægning og kultur. Partnerskabet kaldes for Grænsetrekanten.
Sprog I Flensborg tales både tysk (højtysk og plattysk) og dansk (rigsdansk og sønderjysk), dog er førstnævnte det dominerende. Ved siden af tysk og dansk findes blandingssproget petuh (petuhtanternes sprog), som stadig præger sproget i byen. Ca. en femtedel af indbyggerne betegner sig som danske eller dansksindede, og der bor mere end 2100 danske statsborgere i Flensborg.
På sønderjysk kaldes byen "Flensborre".
Geografi Flensborg er beliggende ved bunden af Flensborg Fjord umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, dels i en dal og dels på omgivende bakke (Friserbjerg, Mariebjerg og Jørgensby). Bydelene på østbredden regnes allerede til halvøen Angel. Byens areal er på 56,38 km². Byens højeste punkt er på 63,7 meter. Samlet udgør Flensborg, Harreslev og Lyksborg ét byområde.
Bydele thumb|Flensborgs bydele. thumb|Kort med Flensborgs bydele og nabokommuner Flensborg kommune er administrativt opdelt i 13 bydele, der igen er opdelt i 38 statistiske distrikter. De 13 bydele er: Indre By (Altstadt med Sankt Marie, Sankt Nikolaj og Nørreport, tidligere Sankt Gertrud el. Ramsherred) Nystaden (Neustadt med Duborg) Nordstaden (Nordstadt, med Kors, Galvig, Klus) Vestlige Højde (Westliche Höhe, med Byparken, Frueskov, Sankt Gertrud) Friserbjerg (Friesischer Berg, med Exe, Museumsberg, Fredshøj) Sporskifte (Weiche, med Sophiegård, Skæferhus) Sydstaden (Südstadt, med Martinsbjerg, Rude, Pælevad) Sandbjerg (Sandberg, med Fiskergaarden, Adelbylund og mindre dele af Sønderup) Jørgensby (Jürgensby, med Sankt Hans, Sankt Jørgen og Jørgensgaard) Fruerlund (Fruerlund, med Blæsbjerg, Bulbjerg, Fruerlundgård) Mørvig (Mürwik, med Osbæk, Vandløs, Solitude) Engelsby (Engelsby, med Fuglsang) Tarup (med Sønderup)
Det danske mindretal
thumb|upright|Oluf Samson Gang i den ældste del af byen med det danske bibliotek i baggrunden. Allerede før 1600 blev dansk set på som et underklassesprog. Tjenestepiger og ammer i Flensborg skulle pænt gå til de danske gudstjenester og måtte ikke vise sig ved de tyske.Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 2 (s. 24), Universitetsforlaget,
Det danske mindretal i Flensborg og de omkringliggende byer driver deres egne skoler, biblioteker og lutherske kirker, hvorfra det tyske flertal ikke er udelukket. Sameksistensen af disse to grupper betragtes som en sund og rask symbiose. Der er en form for blandet dansk-tysk, som kaldes petuh og er en blanding af tysk, plattysk, rigsdansk og sønderjysk, som taltes i Flensborg og omegn.
I Danmark synes Flensborg hovedsageligt at være forbundet med de såkaldte grænse-butikker, hvor man blandt andet kan købe spiritus, øl og slik, men til markant billigere priser end i Danmark.