Fasanvej Station med binavnet Solbjerg er en underjordisk station på den københavnske Metros linje M1 og M2. Fasanvej Station ligger hvor metroens tracé krydser Nordre Fasanvej på Frederiksberg. Stationen blev åbnet 12. oktober 2003.

Før 25. september 2006 hed stationen Solbjerg med binavnet Fasanvej opkaldt efter landsbyen Solbjerg, der lå ved den centrale del af det nuværende Frederiksberg. Navnet blev ændret efter ønske fra Frederiksberg Kommune, da navnet Solbjerg blev anset for mindre kendt udenfor lokalområdet.

Solbjerg Station var fra 13. december 1986 til 1. januar 2000 station på den københavnske S-bane mellem Vanløse og Frederiksberg. Efter Frederiksberg Stations lukning 20. juni 1998 var Solbjerg endestation indtil linjen blev nedlagt med henblik på at genåbne som metrolinje.

S-stationen lå i terrænniveau på vestsiden af Nordre Fasanvej, mens metrostationen ligger umiddelbart under jorden på østsiden. Efter nedgravningen af jernbanen sløjfede man Nordre Fasanvejsbroen, der før havde ligget som en pukkel på den ellers flade Fasanvej. I den forbindelse kom Fasankroen på østsiden “op” i gadeplan, mens Føtex på vestsiden blev renoveret og fik indgang en etage længere nede end før.

I 2015 var passagertallet pr. dag i gennemsnit 6.300 personer .

Antal rejsende Ifølge Østtællingenher efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 18 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 - 1974 - 1991 1.307 2001 - 1960 - 1975 - 1992 1.129 2002 - 1962 - 1977 - 1993 1.028 2003 - 1964 - 1979 - 1995 970 2004 - 1966 - 1981 - 1996 859 2005 - 1968 - 1984 - 1997 856 2006 - 1970 - 1987 686 1998 1.045 2007 - 1972 - 1990 1.212 2000 - 2008 -

Ifølge Ørestadsselskabether efter Københavns Statistiske Kontors årbog 2005, s. 166 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:

År Antal 11.12.2002 - 02.04.2004 4.369 15.04.2005 5.393

Noter

thumb|left|Peronen på Fasanvej Station Eksterne henvisninger

Fasanvej station på www.m.dk

Kategori:Stationer på Frederiksberg Kategori:Stationer på Københavns Metro Linje M1 Kategori:Stationer på Københavns Metro Linje M2 Kategori:Tidligere S-togs-stationer