Mullerup (også Mullerup Gods; i ældre kilder bl.a. Moldorp) er en herregård i Gudbjerg Sogn, Gudme Herred, på Sydøstfyn i Svendborg Kommune. Gården nævnes første gang i 1470'erne. Den nuværende hovedbygning blev opført 1884–1887 efter tegninger af arkitekten Charles Abrahams i en stil inspireret af fransk renæssancearkitektur.Dansk Center for Herregårdsforskning: Mullerup, afsnittene »Ejerhistorie«, »Bygninger«, »Kulturmiljø« og »Ejerrække« (besøgt 17. oktober 2026).Trap Danmark, 5. udgave: Gudbjerg sogn, Gudme herred, især afsnittene om Mullerup og Gudbjerg Kirke, gengivet af Lex.

Mullerup ligger ved Stokkebæk Å, som forsyner voldgravene og parkens vandsystem med vand. Et areal på 635,5 hektar har været anført i ældre beskrivelser; Dansk Center for Herregårdsforskning angav for 2021 630 hektar. Tallene er historiske opgørelser og ikke en aktuel arealopmåling.

Gården har gennem århundreder været forbundet med bl.a. slægterne Ulfeldt, Friis, Huitfeldt, Gyldenstierne, Sehested, Skeel og Moltke-Huitfeldt. Særligt betydningsfulde er forsøget på at gøre Mullerup til en del af Danmarks første stamhus i 1548, arvestridighederne efter Johan Friis og den senere forbindelse til Glorup og Stamhuset Moltkenborg. Fra 1882 blev herregården knyttet til fabrikanten Christian Ditlev Ammentorp Hansen og hans efterkommere.

Historie

Middelalderen og de tidligste ejere Mullerup kan følges tilbage til 1400-tallet. I 1477 afhændede Claus Eriksen Bjørn sin sædegård, i skødet omtalt som »Moldorp gard« med tegl-lade og mølle, sammen med andet gods til Palle Andersen Ulfeldt. Skødet og de forudgående pantsætninger viser, at der allerede på dette tidspunkt var knyttet flere indtægtskilder og ejendomme til herregården. Palle Andersen Ulfeldts søn Christopher Pallesen Ulfeldt overtog senere Mullerup. Gården blev i første halvdel af 1500-tallet erhvervet af rigsråden Peder Lykke, som blev efterfulgt af sønnen Jørgen Lykke.

Peder Lykke havde deltaget i den politiske modstand mod Christian 2. i 1523. Jørgen Lykke gjorde tjeneste i udlandet og blev senere rigsråd og lensmand. Han rådede over en række herregårde og afhændede Mullerup til kansleren Johan Friis senest i 1548.

Striden om Mullerup og Danmarks første stamhus, 1548–1572 thumb|Johan Friis (1494–1570), som erhvervede Mullerup og i 1548 forsøgte at samle sine sydfynske godser i et stamhus. Portræt fra 1500-tallet, ukendt kunstner.

Johan Friis til Hesselagergård erhvervede Mullerup ved køb og mageskifte med Jørgen Lykke. Overdragelsen blev bestridt af Christoffer Urne til Rygård, som rejste krav på sin hustru Kirsten Pedersdatter Lykkes vegne. Sagen blev behandlet i 1548; Johan Friis opnåede samme år et såkaldt låsebrev, som sikrede hans adkomst til Mullerup og andet gods. Det giver Mullerup en direkte, dokumenteret forbindelse til Rygårds ejerfamilie i 1500-tallet.Axel Pontoppidan: »Mullerup«, i Aage Roussell (red.), Danske Slotte og Herregaarde, ny samling, bind II, København 1945, s. 240–247; jf. digitaliseret historisk fremstilling, især omtalen af retssagen i maj 1548.

I 1548 fik Johan Friis kong Christian 3.s stadfæstelse af en ordning, hvorefter Hesselagergård, Mullerup og hans øvrige sydfynske gods skulle holdes samlet og gå udelt i arv gennem den mandlige slægtslinje. Ordningen regnes for det første danske forsøg på et stamhus. Den gik imod datidens sædvanlige regler om fordeling af arv mellem både kvindelige og mandlige arvinger.Ditlev Tamm og Jens Ulf Jørgensen: Dansk retshistorie i hovedpunkter, bind II (1975), afsnittet om Johan Friis' stamhus og dommen 1572.Slots- og Kulturstyrelsen: Hesselagergård, Trap Danmark / Lex.

Efter Johan Friis' død i 1570 gjorde andre arvinger indsigelse mod ordningen. En afgørelse i 1572 underkendte stamhusordningen med henvisning til arveretten og til, at kongens stadfæstelse var opnået på et urigtigt grundlag. Afgørelsen angik Johan Friis' arveordning; den betyder ikke, at Mullerup ophørte med at være herregård.

Friis-, Huitfeldt- og Gyldenstierne-slægterne Efter Johan Friis kom Mullerup til broderen Henrik Friis til Ørbæklunde. Henriks datter Elisabeth (Lisbeth) Henriksdatter Friis bragte i 1575 herregården ind i sit ægteskab med Jakob Huitfeldt. Elisabeth Friis levede frem til 1631 og var en central figur i den efterfølgende arvegang. Der er i de senere ejerrækker variationer i dateringen af de enkelte overdragelser i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet.

Parrets datter Øllegaard Huitfeldt var gift med Knud Axelsen Gyldenstierne. Deres datter Lisbeth Gyldenstierne bragte siden Mullerup til sin mand Mogens Sehested til Holmgård. Overgangen mellem familierne viser, hvordan kvinders arveret og ægteskaber blev afgørende for ejendommens placering mellem adelsslægterne, også selv om ejerrækker ofte fremhæver ægtemændenes navne.

Sehested-slægten og svenskekrigene Mogens Sehested samlede fæstegods omkring Mullerup og støttede ifølge herregårdsforskningen kirker, skoler og hospitaler. Sønnen Niels Sehested overtog gården i 1657, kort før svenskekrigene 1657–1660. Krigene ramte godsernes beboere, besætninger og økonomi på Sydøstfyn.

En historisk undersøgelse offentliggjort i Historisk Tidsskrift gengiver en retssag fra 1663 om begivenhederne ved Mullerup efter Slaget ved Nyborg i november 1659. Ifølge sagens vidneoplysninger ankom brandenburgske soldater til godset tre dage efter slaget og udskiftede flere af Niels Sehesteds heste og en okse med andre dyr. Den tidligere foged Niels Andersen blev efterfølgende draget til ansvar for at have disponeret over nogle af de efterladte dyr. Sagen er et konkret eksempel på, at også de allierede hære belastede lokalbefolkningen efter svenskernes nederlag; den skal ikke fejlagtigt fremstilles som en svensk plyndring af Mullerup.S. Jørgensen: »Bidrag til Bedømmelsen af den fynske Landbostands Vilkaar før, under og efter Svenskekrigen 1657–60, forsaavidt Nyborg Lehn angaar«, Historisk Tidsskrift, 4. række, bind 5 (1877), s. 221–268, især s. 244–245, om retssagen vedrørende Niels Sehesteds besætning.

Niels Sehesteds økonomi forblev vanskelig. Ved arvedelingen måtte han afstå betydelige godsværdier til søstrene Karen Sehested og Anne Margrethe Sehested; Trap Danmark angiver 243 tønder hartkorn. Efter hans død i 1681 afhændede arvingerne Mullerup, herunder patronatsretten til Gudbjerg Kirke, til Christen Larsen Krarup i 1683.

Skeel-slægten, Sophie Amalie Vind og den tragiske jagtulykke I 1700 mageskiftede Christen Larsen Krarup Mullerup til Anders Jørgensen Skeel mod herregården Vindum Overgård i Jylland. Allerede i 1702 omkom Anders Skeel ved en jagtulykke i skovene omkring Mullerup: Ifølge herregårdsforskningens beretning gik hans gevær af, da hesten sprang over et led, og han blev ramt af skuddet. Begivenheden er en historisk overleveret ulykke, ikke dokumentation for et sagn om spøgeri.

Hans enke Sophie Amalie Vind, gift Skeel, sad herefter som ejer af Mullerup til 1743. Hun lod i 1710 opføre en trefløjet, bindingsværksbygget hovedbygning, omgivet af voldgrave. Hovedfløjen var i to etager, sidefløjene i én. Enkens selvstændige byggeindsats er central for herregårdens historie. Sophie Amalie Vind oprettede også en skole i Ellerup, og hun og Anders Skeel skænkede i 1701 en kirkeklokke til Gudbjerg Kirke.Mullerup, Svendborghistorie.dk, afsnittene om Sophie Amalie Vind, godset, Christian Ditlev Ammentorp Hansen og senere ejere.

Herregården forblev i Skeel-slægtens besiddelse frem til 1815. Blandt de væsentlige personer var Holger Skeel, som anlagde parkens lindealléer, og Regitze Sophie Gyldenkrone, gift Skeel. I den senere del af 1700-tallet hørte Mullerup til Frederik Christian Skeel og hans hustru Catharina Elisabeth de Cicignon, som efter ægtemandens død var ejer frem til 1815. Begge fik gravminder ved Gudbjerg Kirke.

Forbindelsen til Glorup og Moltkenborg, 1815–1882 I 1815 solgtes Mullerup til Gebhard Moltke til Glorup. Han havde i 1793 arvet forbindelsen til godserne Glorup, Anhof og Rygård. Mullerup indgik efter købet i familiens samlede sydfynske godskompleks og blev administrativt og økonomisk knyttet til Glorup. Navneformen Moltke-Huitfeldt blev først taget i brug senere; anvendelsen af dette navn om hele perioden fra 1815 er derfor efterfølgende navnebrug.Helge Topsøe-Jensen: »På fynske Herregårde«, Museum Odense, især afsnittene om Gebhard Moltke-Huitfeldt og de militære indkvarteringer under Treårskrigen.

thumb|Grev Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt (1798–1876), som overtog Mullerup i 1851. Portræt udført 1866 af Frederik Christian Lund.

Ejerskabet fortsatte gennem medlemmer af familien, herunder grev Henrik Moltke-Huitfeldt, Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt og Gebhard Léon Moltke-Huitfeldt. Mullerup blev i Moltke-Huitfeldt-perioden ikke udbygget på samme måde som familiens vigtigste residens Glorup. Ved salget i 1882 var den gamle hovedbygning i dårlig stand.

Fæsteforhold og godsadministration Koblingen til Glorup kan dokumenteres gennem lokale arkivregistreringer. Gudme Lokalhistoriske Arkiv registrerer blandt andet et fæstebrev fra 1848 fra grev Moltke-Huitfeldt, Mullerup/Glorup, til Lars Rasmussen og et fæstebrev fra 1856 til Anders Hansen i Lakkendrup. Der findes også en arkivregistrering om en sag fra 1833 mellem gårdfæstere i Gudbjerg og godsejeren på Mullerup. Disse registreringer dokumenterer henholdsvis fæsteadministration og eksistensen af en konflikt, men ikke i sig selv sagens udfald.Gudme Lokalhistoriske Arkiv, arkiv.dk, registreringer af Mullerup, bl.a. »Gårdfæsterne Jesper Nielsen og Peder Nielsen ... Sag mod godsejer Moltke-Hvitfeldt, Mullerup« (1833) samt fæstebreve fra 1848 og 1856 (besøgt 17. oktober 2026).

Treårskrigen 1848 Mullerup fik en direkte funktion under Treårskrigen, da danske tropper i 1848 blev indkvarteret på flere af de sydfynske godser. I historikeren Helge Topsøe-Jensens gennemgang af H.C. Andersens dagbøger omtales omkring 50 indkvarterede soldater på Mullerup, mens Glorup og Anhof tilsammen husede omkring 40. Oplysningen vedrører krigstidens militære anvendelse af godset. Den dokumenterer ikke i sig selv, at H.C. Andersen overnattede på Mullerup.

Christian Ditlev Ammentorp Hansen og ombygningen efter 1882 thumb|Christian Ditlev Ammentorp Hansen (1843–1916), fabrikant og ejer af Mullerup fra 1882. Portræt af Knud Larsen, 1913.

I 1882 købte apoteker og fabrikant Christian Ditlev Ammentorp Hansen Mullerup. Han havde grundlagt en virksomhed baseret på bl.a. fremstilling af osteløbe og andre hjælpestoffer til levnedsmiddelproduktion. Hans formue gav mulighed for både landbrugsforbedringer og et omfattende nybyggeri på Mullerup.

Den hidtidige hovedbygning fra 1710 blev nedrevet og erstattet af den nuværende i 1884–1887. Arkitekten Charles Abrahams tegnede et anlæg i fransk inspireret nyrenæssance med røde murflader, sandstensdetaljer, fremspringende midterparti, spir og hjørnepavilloner. Syd for hovedbygningen opførtes i 1885 avlsbygninger. Ejendommens landbrug blev moderniseret, og store dele af det tidligere fæstegods blev frasolgt.

Efter Christian Ditlev Ammentorp Hansens død i 1916 fortsatte enken Agnes Mathilde Hedemann, gift Ammentorp Hansen driften frem til sin død i 1930. Familien beholdt efterfølgende gården gennem sønnen Einar Hansen og senere generationer. Den senere ejerrække fremgår af oversigten nedenfor; Dansk Center for Herregårdsforskning angav Nina Bernhoft som ejer i 2023.

Bygninger og park

Hovedbygningerne Den ældste hovedbygnings form er ikke sikkert dokumenteret. Sophie Amalie Vinds hovedbygning fra 1710 var et trefløjet bindingsværksanlæg på et voldsted omgivet af vand. Hovedfløjen var i to etager og sidefløjene i én. Bygningen blev afløst af Christian Ditlev Ammentorp Hansens nyrenæssancebygning i 1884–1887, tegnet af Charles Abrahams.