D.N.Angel (stiliseret som D•N•ANGEL) er en japansk mangaserie skrevet og illustreret af Yukiru Sugisaki. Serien havde debut i Japan Kadokawas magasin Monthly Asuka i november 1997, og efter to forlængede pauser endte serien d. 22. januar 2021. Kapitlerne er løbende blevet samlet og udgivet af Kadokawa Shoten i form af 15 fysiske tankobon-bind og 5 e-bøger mellem d. 13. november 1997 og d. 24. juni 2021. I Danmark er seriens første 11 bind blevet udgivet af Carlsen mellem d. 7. november 2003 og d. 7. september 2007.
En efterfølger, kaldet DDNAngels, begyndte at blive serialiseret i Asuka d. 22. november 2024.
Historien omhandler den gennemsnitlige skoleelev Daisuke Niwa, som vækker sin fantomtyv af et alterego, Dark Mousy. Han opdager, at den forvandling som han går igennem er en nedarvet egenskab blandt alle mænd i hans familie, og at hans mission er at samle og rense kunstværker, som Dark forsøger at holde væk fra ondskab.
En animeadaptering i form af en TV-serie på 26 afsnit blev produceret af Xebec og sendt i Japan på TV Tokyo mellem d. 3. april og d. 25. september 2003.
Handling
Den handler om 14 årige Daisuke Niwa, han bor sammen med sine forældre og sin bedstefar. Daisukes bedstefar viser sig at have været den berømte mestertyv Dark, i sine unge dage. På sin 14 års fødslsdag dukker Dark op i Daisukes indre, og hver gang han får hjertebanken (specielt ved forelskelse) forvandler han sig til Dark og den anden vej rundt(Dark er lidt af en charmetrold).
Referencer
Kategori:Manga Kategori:Manga udgivet på dansk