Rygård (historisk Rygaard og Rythe) er en herregård i Langå Sogn på Sydøstfyn i Nyborg Kommune. Den er på 377 hektar, heraf ager 239, skov 133 og andet 5 ha ifølge Dansk Center for Herregårdsforsknings registrering fra 2021. Rygård har historisk været tæt knyttet til Glorup og Anhof; de tre herregårde indgik fra 1793 til 1916 i stamhuset Moltkenborg. Anhof blev afhændet i 1916 og indgår ikke i den senere fælles ejerhistorie for Glorup og Rygård.Dansk Center for Herregårdsforskning: Anhof, ejerhistorie og ejerrække (udskilt fra Moltkenborg 1916, senere særskilt ejerskab).Rygaard, Dansk Center for Herregårdsforskning, herunder ejerhistorie, bygninger, kulturmiljø, ejerrække og stamdata (2021).Sara Hai Abildtrup og Mikael Frausing: Herregården Rygård, Danmarkshistorien på Lex, senest ændret 15. december 2025.
Navn og beliggenhed Gårdens navn kendes fra 1372 i formen Rythe og fra 1459 som Ryegaard. Navnet forbindes med gammeldansk rȳthi (rydning eller krat); betegnelsen gård blev føjet til i senmiddelalderen. Trap Danmark anfører også en mulig omtale i 1314, men markerer stedidentifikationen som usikker. Gården er en tidligere enestegård anlagt i et område, der har været præget af skov og vådbund.Tommy P. Christensen: Rygård, Lex – Danmarks Nationalleksikon, senest ændret 24. oktober 2024.Hovedgårdsregistreringer: Ørbæk Kommune, afsnittet »Ejerlav: Rygård«, Syddansk Universitet, Kulturhistorisk Centralregister (registreringsmateriale).Langå sogn, Trap Danmark, 5. udgave, afsnit om Rygård, Langholm, sognekirken og skovene.
Hovedgården ligger ved Rygårdsvej vest for landsbyen Langå. Dens tidligere grave, skoven omkring gården og sammenhængen med de øvrige østfynske herregårde udgør et historisk herregårdslandskab.
thumb|Detalje af kort fra 1809, der viser resterne af de to grave omkring borg og ladegård. thumb|Rygård set fra vest, tegnet af Valdemar Koch i 1883. thumb|Trappetårnet ved nordfløjen, som maleren Georg Seligmann så det i 1906. Historie Herregården nævnes første gang med sikkerhed i 1372. Ifølge Trap Danmark og Dansk Center for Herregårdsforskning tilhørte den i 1300-tallets første halvdel Hagbard Jonsen og gik ved hans død til datteren Margrethe Hagbardsdatter. Via hendes efterkommere kom gården formentlig til Nicolaus (Niels) Urne og dermed til Urne-slægten. Trap Danmark anfører dog, at Jørgen Urne, som nævnes til Rygård fra 1459, er den første fra denne slægt, hvis ejerskab med fuld sikkerhed kan dokumenteres.
Et tingsvidne fra Gudme Herredsting af 22. juli 1372 beskriver mere præcist arveskiftet efter Hagbard Jonsen. Ifølge dokumentet fik hans datter Margrete Hagbardsdatter Rygård samt en brydegård i Langå med ni tilhørende landbosteder. Hun optrådte ved tinget sammen med sin svigersøn Niels Urne. Tingsvidnets original er gået tabt, men teksten er overleveret i afskrift; dokumentet blev fremlagt under en retssag i december 1554. Det viser Margrete Hagbardsdatters arveret, men dokumenterer ikke i sig selv Niels Urne som ejer af hovedgården.Diplomatarium Danicum, 3. række, bind IX, nr. 216: Tingsvidne af Gudme Herredsting, 22. juli 1372, latinsk tekst, dansk oversættelse og tekstkritiske oplysninger om overleveringen i en retssag i 1554.
Det senmiddelalderlige borganlægs ældste dele knyttes traditionelt til rigsråd Johan Jørgensen Urne, der i 1480 overtog gården efter sin far Jørgen Urne. Både dateringen til begyndelsen af 1500-tallet og den nærmere bygherretilskrivning diskuteres dog i den bygningshistoriske forskning (se nedenfor). Under Grevens Fejde, der begyndte i 1534, trængte borgere fra Svendborg ind på gården og bortførte våben og ammunition; nogle historiske oversigter daterer hændelsen til 1535.Thomas Riis: Sydfynske renæssanceherregårde, Museum Odense, særskilt bygningshistorisk behandling af Rygård med planer og sammenligning med Hesselagergård. Johan Urne døde i 1537, og gården gik til sønnen Christoffer Johansen Urne. I 1548 blev Christoffer Urne angrebet på Rygård af sin slægtning Jørgen Urne. Senere kom han i længerevarende fangenskab efter beskyldninger fremsat mod kongen og kansleren Johan Friis. Efter hans død i 1566 var blandt andre enken Kirsten Pedersdatter Lykke, sønnen Johan og datteren Margrethe Urne knyttet til ejerskabet.
I 1590-erne blev der tilføjet to runde trappetårne i borggården. De blev opført på foranledning af Niels Bild til Ravnholt, der ved sit ægteskab med Christoffer Urnes datter Margrethe blev knyttet til Rygård i 1582. Bild erhvervede desuden jord i Langå ved mageskifte med kronen. I 1658 blev Rygård hærget under svenskekrigene.
Såvel borgen som den tilhørende ladegård var oprindeligt omgivet af dybe voldgrave. I 1690 var der stadig en vindebro som adgang til komplekset, men den blev senere afløst af en dæmning. På et kort fra 1809 kan man se aftegningen af de to grave omkring borg og ladegård. I 1876 begyndte Kunstakademiet at opmåle vigtige danske bygningsværker. Man startede med Kronborg, og i 1882 var et hold arkitekter på Rygård. Resultaterne fra Rygård blev sammenfattet i en beskrivelse i Architekten i 1903 og indgik ligeledes i bogen Danske Herreborge fra det 16de Aarhundrede, udgivet i 1904 med tekst af Francis Beckett.
Rygård blev restaureret i 1915–1922 af arkitekterne Ivar Bentsen og Jens Ingwersen. Bentsen forestod sikringsarbejder fra 1915, mens Ingwersen ledede en mere omfattende restaurering i 1922. I 1963 blev dele af boligarealerne moderniseret.
Christoffer Johansen Urnes retssag og kvindernes ejendomsstridigheder Efter afslag på et ønske om patronatsret til Langå Kirke fremsatte Christoffer Johansen Urne beskyldninger mod kansler Johan Friis om forgiftningen af Christoffers morbror, den tidligere Roskildebiskop Joachim Rønnow. Beskyldningerne var ikke en dokumenteret konstatering af forgiftning. Ved Kongens Retterting den 6. november 1549 blev Christoffer Johansen Urne dømt for sine udsagn. Han sad efterfølgende fængslet først på Visborg på Gotland og derefter på Kalundborg Slot. I 1562 blev han løsladt på betingelse af et forpligtelsesbrev, for hvilket tyve slægtninge og venner stillede kaution. Efter en ny konflikt måtte kautionisterne i 1564 betale den fastsatte sikkerhed. Christoffer Johansen Urne blev taget til fange under Den Nordiske Syvårskrig i 1565 og døde i svensk fangenskab i 1566.Poul Colding: Christoffer Urne, Dansk Biografisk Leksikon, om rettertingsdommen 1549, fængsling, løsladelse, kaution og dødsfaldet.
Christoffer Johansen Urnes hustru Kirsten Pedersdatter Lykke og hans mor Anne Marquardsdatter Rønnow (også omtalt som Anna Rønnow), enke efter Johan Jørgensen Urne, optrådte som parter i flere sager om Rygårds og Langås jordrettigheder i 1554. Den 5. november blev en sag om bønders jordrettigheder udsat. Samme dag fik Kirsten Pedersdatter Lykke ikke medhold i sin sag mod herredsfoged Jens Hvid om udlevering af dokumentation for en klage over Johan Friis. Den 18. december blev bøndernes klage over Johan Jørgensen Urnes mageskifter og jordkøb pådømt, mens en sag om markskel mellem Langå, Øksendrup, Hesselager og Vormark blev henvist til videre behandling ved sandemænd. Retssagerne viser kvindernes deltagelse i godsets retslige konflikter, men de forskellige udfald må ikke sammenfattes som én samlet sejr for dem.Ditlev Tamm (red.): Kongens Retterting, bind II, retsdomsoversigten for 1554, nr. 1034, 1035, 1038 og 1039 (Nyborg, 5. november og 18. december 1554), med dombogs- og foliohenvisninger. Det ældre tingsvidne fra 1372, som omtaler Margrete Hagbardsdatters arv, blev ifølge Diplomatarium Danicum benyttet som dokumentation under en retssag i december 1554.
Borgen, bygningsfaser og nyere forskning Hovedbygningen er et firfløjet, overvejende sengotisk anlæg i røde teglsten med kamtakkede gavle. Nordfløjen er den ældste. Den er bygget over en hvælvet kælder og rummer en tidligere riddersal samt en udkraget vægtergang med skydeskår. De tre øvrige fløje er lavere; den søndre har et portparti. De to runde tårne i borggården er en senere tilføjelse fra 1590'erne.
Bygningsforskningen angiver forskellige dateringer. I sin undersøgelse Sydfynske renæssanceherregårde sammenligner historikeren Thomas Riis Rygårds murværk, buefriser og gotiske gavldekorationer med andre befæstede stenhuse. Han argumenterer forsigtigt for en datering af nordfløjen til omkring 1500 og for, at de tre yngre fløje kan være opført i én samlet byggefase i første tredjedel af 1500-tallet. Andre fremstillinger har opfattet den sydlige portfløj som et særskilt, tidligere byggetrin før øst- og vestfløjene.
Tommy P. Christensens fremstilling i Lex angiver derimod nordfløjen til cirka 1540, altså efter Grevens Fejde, og øst- og vestfløjene til cirka 1550. Her nævnes den kongelige bygmester Martin Bussert som en mulig ophavsmand til de ældste bygningsdele. Tilskrivningen til Bussert er ikke sikkert dokumenteret. Thomas Riis fremlægger en anden, tidligere datering af byggefaserne og giver ikke dermed grundlag for at fastslå Martin Bussert som bygmester.Hanne Honnens de Lichtenberg: Martin Bussert, Weilbachs Kunstnerleksikon på Lex, om sikre og usikre værktilskrivninger.
Rygårds forsvar har både bestået af voldgrave, adgang over bro og bygningernes egne forsvarsindretninger. Riis anfører blandt andet skydevåben på gården under Grevens Fejde og kanoner, som endnu blev registreret i 1590. Der har også været et nu forsvundet tårn ved nordfløjen; dets konkrete funktion er usikker. Volden og vandet beskyttede både hovedbygningen og den ældre ladegård.
Den nordlige fløjs riddersal har bevarede kaminer og spor efter ældre kalkmalerier. Den eksisterende hovedbygning var ifølge herregårdsregistrets fredningsstatus fra 2021 fredet, hvorimod de beskrevne driftsbygninger ikke var det.
Historiske opmålinger og kort Opmålingerne fra 1882 og det bevarede kortgrundlag fra 1809 belyser hovedbygningens fire fløje, omgivelserne og de nu delvis forsvundne voldgrave. Den fulde kortgengivelse fra 1809 er bevaret på Wikimedia Commons, sammen med den beskårne detalje, der allerede er afbildet ovenfor.Rygaard (Nyborg Kommune), Wikimedia Commons, oversigt over kort, tegninger og historiske billeder.
thumb|center|650px|Oversigtskort over Rygård og det omgivende landskab, baseret på kort fra 1809. Detaljen af samme kort er vist ovenfor.
Avlsgård og kulturmiljø Den tidligere avlsgård blev genopført efter en brand i 1671. I 1889 blev et nyt avlsanlæg opført sydøst for hovedbygningen. Her er to sammenbyggede længer bevaret, ligesom der nærmere ved borgen findes en ældre stald og smedje i bindingsværk. Af de tidligere voldgrave er kun en del af vandanlægget bevaret; skov omgiver gården mod nord, syd og vest, mens landskabet åbner sig mod Langå.
Synsforretningen fra 1690 En synsforretning indført på Sunds-Gudme Herreds ting i juni 1690 beskriver Rygårds rum og haver samt tilstanden på tilknyttede ejendomme, herunder Vormarkgård, bøndergods i Langå og skovområder. Kilden giver et samtidigt indblik i herregårdens indretning og godsets administration. Francis Beckett gengav i 1904 navnlig oplysningerne om hovedbygningen og haverne, mens den håndskrevne tingbog fortsætter med en bredere besigtigelse af godset. Den detaljerede materialefortegnelse er ikke medtaget her.Sunds-Gudme Herredsfoged, justitsprotokol 1688–1691, indførsel i juni 1690, tingbogens sider ca. 709–715, Rigsarkivet, Arkivalieronline; Francis Beckett: Danske Herreborge fra det 16de Aarhundrede (1904), »Rygaard«, bilag I, s. 17–19, digitaliseret udgave.
Rygård og Langå Kirke