H.E. Vilhelm Ludwig Peter Thomsen (født 25. januar 1842 i København, død 12. maj 1927 sammesteds) var en dansk sprogforsker. Han var bror til Carl Thomsen.

Han er opvokset i Randers. Han blev student fra Randers Statsskole 1859, siden kandidat fra Københavns Universitet 1867 og dr.phil. 1869. Han underviste i græsk ved Borgerdydskolen fra 1871 til 1878. Fra 1875 var han docent i sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns Universitet, og i 1887 blev han udnævnt til professor.

Thomsen er berømt for banebrydende arbejder om tidlige kontakter mellem de germanske sprog og de østersøfinske sprog. I 1893 lykkedes det ham at tyde tyrkisksprogede indskrifter på Orkhon-indskrifterne, to stenmonumenter i Mongoliet, og fik dermed nøglen til det ældste tyrkiske skriftsprog. Skrifttegnene kaldes runer og sproget undertiden runetyrkisk, fordi skrifttegnene minder en del om de skandinaviske runer.

Vilhelm Thomsen blev æresborger i Randers, hvor der er en plads opkaldt efter hamWay: Vilhelm Thomsens Plads (787823940) | OpenStreetMap. Han modtog i 1912 medlemskab af Elefantordenen og blev den første borgerlige elefantridder i det 20. århundrede. Han var præsident for Videnskabernes Selskab fra 1909 til sin død i 1927.

Referencer

Se også Professor Vilhelm Thomsen i Videnskabernes Selskabs Bygning, dokumentarisk optagelse

Eksterne henvisninger

Kategori:Sprogvidenskabsfolk fra Danmark Kategori:Rektorer ved Københavns Universitet Kategori:Personer fra Randers Kategori:Personer fra København Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Storkors af Dannebrog Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Studenter fra Randers Statsskole