Christianssæde er en gammel herregård ved Sekundærrute 275, 10 km vest for Maribo på Lolland. Den var sæde for grevskabet Christianssæde (oprindelig kaldt Grevskabet Christiansborg) i Reventlow-slægtens besiddelse. Siden har herregården bl.a. tjent som børnehjem. I dag er den atter i privat eje.

Historie

Gården nævnes første gang i 1397 og er benævnt under navnene Tostorp, Tostrup eller Taastrup.

Den fredede hovedbygning er opført i 1690 af Jens baron Juel (1631-1700) og dennes hustru Regitze Sophie f. Vind (1660-1692). I overensstemmelse med tidens arkitektur blev bygningen opført i nederlandsk barok. Over hoveddøren hænger et våbenskjold af sandsten til minde om bygherreparret Juel-Vind.

I 1729 købte Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) herregården, og i kraft af sine store jordbesiddelser og tætte relation til den jævnaldrende Frederik IV (1671-1730) oprettede han grevskabet Christiansborg med hovedsæde vest for Maribo. Men allerede i 1741 skiftede grevskabet og herregården navn til Christianssæde.

Indtil 1870 stod Baggesens Eg på herregårdens jorde. Digteren Jens Baggesen beskrev i 1787 træet i digtet "Landforvanlingen".

Slægten Reventlow besad Christianssæde i mere end 200 år, men efter lensafløsningens realitet i 1919 blev driften af grevskabet besværliggjort, og efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlows (1864-1929) død, måtte hustruen Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karole Hedwig von Haugwitz-Hardenberg grevinde Reventlow i 1934 opgive herregården på Lolland.

Under slægtens Reventlow besiddelse oplevede herregården to gennemgribende moderniseringer. Først omkring 1740, hvor Christian Detlev Reventlow (1710-1775) lod sig inspirere af Laurids de Thurahs (1706-1759) Eremitageslot i Dyrehaven. Og igen mellem 1878-1883, hvor enkegrevinden Benedicte (Benny) Christiane Reventlow (1834-1893) boede på herregården.

Efter 2. verdenskrig ophørte Christianssæde med at være et privathjem. I 1952 indrettedes herregården som børnehjem, og blev særligt hjemsted for store søskendeflokke, som af forskellige grunde ikke har et stabilt bagland.folketidende.dk - Lolland og Falster samlet et sted - Basic pages - E-avis Blandt de tilhørende bygninger er Jägerhuset og Anemonehuset.

I 1979 brændte herregården, og børnene flyttede ud. Efter branden blev bygningen angrebet af ægte hussvamp, og alt interiør måtte destrueres.

I 1983 overtog Statens Bygningsfredningsfond ejendommen, og i samarbejde med arkitekt Jens Chr. Varming (1932-2020) blev Christianssædes ydre ført tilbage til, hvad der menes at være herregårdens oprindelige skikkelse. I 2026 afsluttes restaureringen af den indre del af hovedbygningen, så den igen fremstår som en barokbygning.

I dag er herregården og avlsgården delt i 2 gårde. Christianssæde gods er på 1144 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.

I årene 2022-2026 lagde Christianssæde grund til den lollandske festival Whitsun Festival, der blev afholdt i pinsen med herregårdens ejer Andreas Just Karberg som arrangør.Store navne til Whitsun: Her er musikerne til næste års festival. Artikel på folketidende.dk 27. november 2024.

Ejere af Christianssæde

(1390-1397) Peder Lauridsen Huitfeldt (1397-1410) Henning Kabel (1410) Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt (1410-1430) Niels Lauridsen Huitfeldt (1430-1460) Peder Nielsen Huitfeldt (1460) Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge (1460-1470) Tyge Lunge (1470) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe (1470-1487) Axel Brahe (1487-1500) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe (1500-1530) Aage Axelsen Brahe (1530-1545) Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe (1545) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke (1545-1587) Jørgen Lykke (1587-1602) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke (1602) Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe (1602-1620) Eiler Grubbe (1620-1640) Jørgen Grubbe (1640-1653) Christian Grubbe (1653-1667) Jokum von Gersdorff (1667-1669) Jens Rodsteen (1669-1686) Poul von Klingenberg (1686-1700) Lensbaron Jens Juel (1700-1702) (1702-1708) Vilhelm baron Gyldencrone (1708-1710) Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau (1708-1728) Hans Rantzau (1728-1738) Christian Ditlev lensgreve Reventlow (1738-1775) Christian Ditlev lensgreve Reventlow, ovenståendes søn (1775-1827) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow, ovenståendes søn (1827-1851) Christian Ditlev lensgreve Reventlow, ovenståendes søn (1851-1875) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow, ovenståendes søn (1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow, ovenståendes søn (1929-1934) Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker, ovenståendes kone (1934-1938) Peter Christian Ege Olsen (1938-1948) Frederik F. Wessel (hovedbygningen) (1948-1952) H. Simonsgaard (hovedbygningen) (1952-1985) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen) (1985-1998) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen) (1998-2008) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen) (1938-1953) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården) (1953-1980) Johannes Ege Olsen (avlsgården) (1980-1998) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården) (1998-) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården) (2008-2019) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen) (2019-) Andreas Just Karberg (hovedbygningen og Kristianssæde Skov)

Se også Skørringe Kirke 1½ km øst herfor Ryde Station på Lollandsbanen 3½ km nord herfor Referencer

Litteratur J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug Eksterne henvisninger

- fra Dansk Center for Herregårdsforskning

Kategori:Herregårde i Maribo Amt Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark Kategori:Herregårde i Lolland Kommune Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Lolland Kommune