Preben Thomsen (født 22. marts 1933, død 17. november 2006) var en dansk præst og forfatter, der i 1960'erne vakte opsigt med især dramatik til blandt andet Radioteatret.

Biografi Preben Thomsen var født i et indremissionsk præstehjem, og allerede som helt ung skrev han teaterstykket Picerna, som blev opført i Radioteateret. Det fik Poul Reumert til at hjælpe den unge dramatiker til et ophold på Yale University i USA, og da han kom hjem igen, havde han skrevet Atalja, der blev opført på Det Kongelige Teater i 1955. Han blev student 1952 fra Metropolitanskolen, læste teologi på Københavns Universitet, hvorfra han blev cand.theol. i 1960. I 1961 blev han gift med skuespilleren Ingeborg Brams, men ægteskabet holdt dog ikke så længe.

Omkring 1970, mens han var sognepræst i Ordrup Kirke, blev han gift med dommer Marianne Erritzøe og fik to sønner, Adam og David.Han gjorde tung teologi til levende tro Nekrolog af Tobias Stern Johansen, på kristeligt-dagblad.dk 21. november 2006

De følgende år fungerede Thomsen som præst ved forskellige kirker, blandt andet i Helsingør, Ordrup og Møgeltønder, inden han sluttede sin præstegerning ved Grundtvigs Kirke i København. Samtidig med dette fortsatte han med at skrive dramatik og digte, og hans skuespil blev opført flere steder, ikke mindst i Radioteateret. Desuden oversatte han udenlandske værker til dansk.Bjørn Lense-Møller: Preben Thomsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. december 2019

Værker Preben Thomsen skrev blandt andet følgende værker: Picerna (1953) Atalja (1955) Mørket og morgenen (1956) Maria og Magdalene (1958) Telse (1958) Maskerne (1959) Bogen (1965) Moderen. Eva taler til Maria i en drøm (1971 – digt) Syv mytiske digte (1974 – digte) Så dybt i mit ler... (1979 – digte og prædikener)

Kilder og henvisninger

Om Preben Thomsen på litteraturpriser.dk

Kategori:Dramatikere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Præster fra Danmark Kategori:Studenter fra Metropolitanskolen