Moors murderers (dansk: hedemorderne) var betegnelsen for parret Ian Brady og Myra Hindley, som begik fem drab i perioden fra juli 1963 til oktober 1965, i og omkring Greater Manchester i England. De fem ofre var mellem 10 og 17 år gamle: Pauline Reade, John Kilbride, Keith Bennett, Lesley Ann Downey og Edward Evans,https://www.bbc.com/news/uk-england-39934966 hvoraf mindst fire blev udsat for seksuelle overgreb.
Morderne blev betegnet som Moors murderers, fordi to af ofrene blev fundet i grave på Saddleworth-heden, mens en tredje grav først blev fundet på heden i 1987, over 20 år efter Brady og Hindleys retssag i 1966. Det fjerde offer, Keith Bennett, menes også at være begravet på heden, men er i 2021 endnu ikke fundet.
Politiet kendte i første omgang kun til tre af drabene; drabene på Edward Evans, Lesley Ann Downey og John Kilbride. Sagen blev genåbnet i 1985, efter at Brady tilstod mordene på Pauline Reade og Keith Bennett.
Brady og Hindley blev hver for sig taget til Saddleworth-heden for at bistå politiet i deres søgen efter gravene. På dette tidspunkt havde begge tilstået de to sidste mord.
Hindley blev af pressen beskrevet som "den ondeste kvinde i Storbritannien". Hun ansøgte flere gange om benådning for den resterende del af sin livstidsdom; idet hun hævdede, at hun var en forandret kvinde, og ikke længere til fare for samfundet, men hun blev aldrig løsladt. Hun døde i 2002, 60 år gammel. thumb|Saddleworth-heden, set fra Hollin Brown Knoll. Ligene af tre af de dræbte blev fundet her. Brady blev erklæret kriminelt sindssyg i 1985, og anbragt på Ashworth Hospital, en institution med højeste sikkerhedsniveau. Han gjorde det klart, at han aldrig ønskede at blive løsladt, og han anmodede gentagne gange om at få lov til at dø. Brady døde den 15. maj 2017.
At mordene, som blev omtalt verden over, blev begået, skyldtes ifølge Malcolm MacCulloch, professor i retsmedicinskpsykiatri på Cardiff-universitetet, en "sammenkædning af omstændigheder", som bragte en "ung kvinde med en hård personlighed, som fra tidlig alder lærte at give og modtage vold" og en "seksuelt afvigende sadistisk psykopat" sammen.
Personlige baggrunde Brady thumb|Ashworth Hospital, hvor Ian Brady var fængslet i 2010 Ian Brady blev født i Glasgow, som Ian Duncan Stewart den 2. januar 1938, som søn af Maggie Stewart, en ugift 28-årig tea room servitrice. Bradys far blev ikke med sikkerhed udpeget, selvom hans mor påstod, at det var en journalist, der arbejdede for en avis i Glasgow, men døde tre måneder før sønnen blev født. Imidlertid kunne Brady huske, at hans mor en gang præsenterede ham for en høj, blond mand, hun kaldte Peter, og i eftertid mente Brady, det nok var hans far. Men selv savnede han ikke en far og led ikke under at være født udenfor ægteskab.Brady var en glad og populær dreng; Daily Mail Stewart fik ikke megen støtte, og efter et par måneder blev hun tvunget til at overlade sin søn til Mary og John Sloan, et lokalt par, som selv havde fire børn. Brady fik ved denne lejlighed navnet Ian Sloan. Hans mor fortsatte med at besøge ham i hele hans barndom.
Som berygtet morder fik han skyld for at have pint dyr som barn. Men ligesom Hindley kunne Brady ikke tåle grusomhed mod dyr. Da han og Hindley fandt hinanden i mordlyst og blodtørst, ledte de i aviserne efter navn på folk dømt for dyrplageri, i den hensigt at dræbe dem. Som niårig besøgte Brady Loch Lomond sammen med sin familie, hvor han efter sigende udviklede en forkærlighed for naturen. Få måneder senere flyttede familien til et nyt hus i en ejendom på Pollok. Her blev Ian optaget på Shawlands Academy, en skole for velbegavede elever.
Med årene udviklede hans brutalitet sig, og snart begyndte han at skade børn mindre end ham selv. På Shawlands blev hans adfærd forværret, og som teenager blev han to gange stillet for en domstol for indbrud. Han forlod akademiet som 15 årig, og tog et job som teaboy på Harland & Wolff skibsværft i Govan. Ni måneder senere begyndte han at arbejde som bydreng for en slagter. Han havde også en kæreste, Evelyn Grant, men da han truede hende med en springkniv for at have danset med en anden dreng, sluttede forholdet. Han blev igen stillet for retten, denne gang med anklager for ni lovovertrædelser, og kort før hans 17 års fødselsdag satte en skotsk domstol ham fri på prøve, forudsat at han boede sammen med sin mor,, der var flyttet til Manchester, og blevet gift med en irsk frugthandler ved navn Pat Brady. Der fik han job som frugtsælger ved Smithfield Market.
Mindre end et år efter han var flyttet til Manchester blev Brady anholdt for forsøg på at smugle en sæk fuld af stjålne blysegl ud af markedet, men fordi han stadig var under 18 år, blev han idømt to år i ungdomsfængsel med henblik på "forbedrelse".
Han blev i første omgang sendt til Hatfield, South Yorkshire, men efter at være blevet fundet beruset af alkohol, han selv havde brygget, blev han flyttet til Hull, hvor der var bedre overvågning. Den 14 november 1957 var Brady tilbage i Manchester, hvor han tog et job, som han hadede og blev fyret fra, hvorefter han fik et andet job i et bryggeri. Han besluttede sig for at "forbedre sig ", og anskaffede et sæt undervisningsbøger om bogholderi på et lokalt offentligt bibliotek, hvorefter han forundrede sine forældre ved at studere alene i sit værelse i flere timer. I februar 1958, blot tre måneder efter at være blevet løsladt fra ungdomsfængselet, blev Brady ansat ved Millwards Merchandising, et kemisk distributionsselskab i Gorton.
Brady forherligede nazismen og var besat af Nietzsches filosofi om overmennesket, hævet over loven. Han omtalte andre mennesker som "maddiker". Blandt hans favoritbøger var Compulsion om de to teenagere fra Chicago, Leopold og Loeb, der dræbte en dreng i den enes familie kun for oplevelsen af at slippe godt fra et mord.De fem ofre
Hindley thumb|En del af Stalybridge Country Park, hvor Hindleys aske blev spredt i 2003 Hindley (23. juli 1942 – 15 november 2002) voksede op i Gorton, et arbejderkvarter i Manchester, som datter af Nellie og Bob Hindley. Hendes mor og alkoholiserede far slog hende jævnligt fra hun var et lille barn. Det lille hus, familien boede i, var i så dårlig stand, at Hindley og hendes forældre var nødt til at sove i det eneste tilgængelige soveværelse, hvor hun havde en enkelt seng ved siden af hendes forældres dobbelte. Familiens levevilkår forværredes yderligere, da Hindley søster, Maureen, blev født i 1946. Kort efter søsterens fødsel, i en alder af fem, blev Hindley af sine forældre overgivet til sin bedstemor, som boede i nærheden.
Hindleys far havde kæmpet i Nordafrika, Cypern og Italien under anden verdenskrig, hvor han havde udført tjeneste ved et faldskærmsregiment. Han havde været kendt i hæren som en "hård mand", og han forventede det samme af sin datter. Derfor lærte han hende at slås, og insisterede på, at hun "forsvarede sig selv". Da Hindley var 8 år, kradsede en dreng fra nabolaget begge hendes kinder til blods. Hun brast i gråd og løb hjem, hvor hendes far skal have truet hende til at finde drengen og slå tilbage. Det gjorde hun så, og skrev senere: "Otte år gammel havde jeg scoret min første sejr".
En af hendes nærmeste venner var den to år yngre, 13-årige Michael Higgins, der boede i nabolaget. I juni 1957 ville han have hende med på svømmetur i et lokalt nedlagt reservoir, men hun gik i stedet ud med en ven, Pat Jepson. Higgins druknede. Hindley var meget rystet over hændelsen, og bebrejdede sig selv for hans død. Hun var en udmærket svømmer og kunne have reddet ham. Nu fik hun indsamlet penge til en krans, og hans begravelse i St. Francis-klosteret i Gorton Lane (kirken, hvor Hindley blev katolsk døbt den 16. august 1942) fik en varig effekt på hende. Hindleys mor havde givet efter for hende fars insisteren på, at hun skulle døbes katolsk, på betingelse af, at hun ikke blev sendt til en katolsk skole, som hendes mor mente, at "alt munkene lærter fra sig var katekisme". Hindley blev mere og mere tiltrukket af den katolske kirke, efter at hun startede på Ryder Brow Secondary Modern, og begyndte at tage undervisning for at blive optaget i kirken snart efter Higgins' begravelse. Hun tog konfirmations-navnet Veronica, og fik sin første altergang i november 1958. Hun blev også gudmoder til Michaels nevø, Anthony John. Det var også omkring dette tidspunkt, at Hindley først begyndte at affarve sit hår.
Hindleys første job var som kopist i et lokalt el-ingeniørfirma. Hun løb ærinder, lavede te, og skrev. Hun var vellidt i firmaet, så da hun tabte sin første uges lønseddel, lavede de andre piger en indsamling for at erstatte den. Hun havde et kort forhold til Ronnie Sinclair fra julen 1958, og blev forlovet i en alder af 17. Men forlovelsen blev brudt flere måneder senere. Hindley syntes tilsyneladende Sinclair var umoden og ude af stand til at give hende det liv, hun ønskede.
Hun tog judo-lektioner en gang om ugen på en lokal skole, men fandt partnerne for tilbageholdende, når hun var for langsom til at løsne sine greb. Hun tog et job på Bratby og Hinchliffe i Gorton, men blev fyret for fravær efter 6 måneder. Hun blev så ansat ved Millwards Merchandising i Levenshulme Road. Hindley blev mobbet for sin markante næse og sine kraftige hofter, der gav hende tilnavnet Square Arse (= Firkant-røv).The most hated woman in Britain
Parret mødes I januar 1961 mødte den nu 18-årige Hindley, som arbejdede hos Millwards, Brady, og selv om hun fik at vide, at han var straffet, begyndte hun at mødes med denne. Deres møder fulgte et mønster, hvor de først gik i biografen, hvorefter de mødtes i Hindleys hus, hvor de drak tyske vine. Hindley blev ifølge et brev, hun skrev til en veninde, af Brady tvunget til at indtage stoffer og farve sit hår.
Mordene thumb|Et kort over Saddleworth hede, der viser de områder, hvor ligene af tre af børnene blev fundet, og den generelle område, hvor politiet ledte efter liget af Keith Bennett|left|300px Pauline Reade Deres første offer var 16-årige Pauline Reade, en nabo til Hindley, som forsvandt på vej til bal i Crumpsall-distriktet 12. juli 1963. Hun blev lokket ind i en bil af Hindley, mens Brady i smug fulgte efter på motorcykel. Da vognen nåede Saddleworth-heden, stoppede Hindley vognen og gik ud, efter at havde spurgt Pauline om at hjælpe med at finde en forsvunden handske. De ledte efter handsken, da Brady kastede sig over Pauline og knuste hendes hoved med en skovl. Herefter udsatte han hende for brutal voldtægt, skar hendes hals over med sådan kraft, at hendes rygmarv blev splittet. Brady begravede hende herefter i en 3 fod dyb grav, der ikke blev opdaget før 1. juli 1987. Først tyve år senere indrømmede Brady og Hindley mordet, i 1987, da parret viste politiet, hvor hun lå nedgravet, stadig iført sin rosa og gyldne balkjole.Moors Murders: Pauline Reade's remains kept by police
John Kilbride Den 23. november 1963 var offeret den 12-årige John Kilbride, der var bange for at gå med fremmede mænd, men ikke med fremmede kvinder. Han hjalp til på torvet i Ashton-under-Lyne for at tjene lommepenge,Family of Moors Murder victim John Kilbride pay tribute to ‘the man he was never allowed to become’ - Manchester Evening News og her aftalte han at hjælpe Hindley med nogle kasser. Brady sad bag i bilen. På heden blev John Kilbride voldtaget af Brady, der forsøgte at skære drengens hals over med en seks tommer lang kniv med savtakket blad, men mislykkedes. Brady kvalte ham i stedet med et stykke snor, muligvis et snørebånd. Kilbrides grav blev fundet 21. oktober 1965. Liget havde tøj på, men bukserne og underbukserne, som han havde haft på, var trukket ned til midt på låret.
Keith Bennett thumb|Hoe Grain fører til Shiny Brook, hvor Bennett menes at være begravet.