thumb|225px|Triple Hthumb|Triple H Relaxed Melbourne 10.11.2007 Paul Michael Levesque (født 27. juli 1969), bedre kendt som HHH eller Triple H, er en amerikansk professionel wrestler i World Wrestling Entertainment (WWE), og som også er chefrådgiver for WWE's ejer, Vince McMahon, der også er hans svigerfar. WWE anerkender ham som en 14-dobbelt verdensmester, hvilket kun er overgået af Ric Flair og John Cena. Navnet Triple H (HHH) er en forkortelse af hans tidligere ringnavn, Hunter Hearst Helmsley.
Inden Levesque kom til WWE, wrestlede han i World Championship Wrestling (WCW) fra 1994 til 1995 under ringnavnet Terra Ryzing og senere Jean-Paul Lévesque. Levesque kom til World Wrestling Federation (WWF) i 1995 under ringnavnet Hunter Hearst Helmsley, hvor hans gimmick var en rig snob i stil med hans gimmick fra WCW. Han ændrede dog sit image og gimmick og blev medlem af heel-gruppen D-Generation X (DX) sammen med bl.a. Shawn Michaels under ringnavnet Triple H. Efter opløsningen af DX blev Triple H én af WWF's største stjerner og nåede at vinde VM-titlen i organisationen 13 gange i karrieren. Som en del af en storyline blev han gift med Stephanie McMahon, datter af WWE's ejer, Vince McMahon, og parret blev gift i virkeligheden senere. I 2003 dannede han en ny heel-gruppe, Evolution, bl.a. med Ric Flair.
I karrieren har Triple H vundet WWE Championship otte gange og WWE World Heavyweight Championship fem gange. Derudover har han også vundet King of the Ring-turneringen i 1997 og Royal Rumble i 2002.
Wrestlingkarriere
World Championship Wrestling (1994-1995)
I starten af 1994 skrev Paul Levesque en et-årig kontrakt med World Championship Wrestling (WCW), verdens andenstørste wrestlingorganisation. I sin første kamp på tv under ringnavnet Terry Risin' besejrede han Keith Cole. Senere blev hans ringnavn ændret til Terry Rizing, og det brugte han indtil midten af 1994, hvor han fik et nyt navn, Jean-Paul Lévesque. Under sit nye, franskinspirede ringnavn begyndte han også at bruge The Pedigree, et greb, han lige siden har afgjort sine kampe med.
Ved WCW's Starrcade i december 1994, årets største pay-per-view-show, blev Lévesque besejret af Alex Wright. I starten af 1995 dannede han et tagteam med Lord Steven Regal, men allerede i januar 1995 forlod han WCW, da han ikke kunne få lov at etablere sig i WCW som single-wrestler.
World Wrestling Federation/Entertainment (1995-nu)
The Connecticut Blueblood (1995-1997)
Levesque fortsatte sin snobbede gimmick fra WCW i World Wrestling Federation (WWF), hvor han debuterede i april 1995 under ringnavnet Hunter Hearst Helmsley. Selv om han var højt prioriteret af WWF, opnåede Levesque ikke meget succes. Ved WWF's WrestleMania 12 i foråret 1996 blev Helmsley fuldstændig kørt over af den tidligere verdensmester The Ultimate Warrior, der gjorde sit comeback efter fire års pause. Herefter indledte Helmsley en fejde med Marc Mero, der tidligere havde wrestlet i WCW som Johnny B. Badd.
Under en kamp mod Marty Garner kom Levesque uheldigvis til at skade ham alvorligt, da han udførte The Pedigree på ham. Garner sagsøgte WWF, men det fandt en løsning uden for retssalen.
Backstage var Levesque kendt som et medlem af vennegruppen The Kliq, der bestod af wrestlerne Shawn Michaels, Kevin Nash, Sean Waltman og Scott Hall. Det var berygtet for at have stor indflydelse på WWF-ejer Vince McMahon og WWF's kreative forfatterhold. Det rygtes, at det var planlagt, at Levesque skulle have vundet King of the Ring-turneringen i 1996, men på grund af en episode i Madison Square Garden, hvor The Kliq gik ud over deres roller på tv og offentlig viste, at de var venner (selv om de på tv var fjender), førte formentlig til, at Steve Austin blev udnævnt som den næste vinder af den prestigefyldte turnering af WWF's forfatterhold.
Levesque opnåede dog succes i WWF efterfølgende. I oktober 1996 vandt han WWF Intercontinental Championship ved at besejre Marc Mero. Fire måneder senere tabte han titlen til Rocky Maivia (The Rock). Ved WrestleMania 13 besejrede han Goldust.
D-Generation X (1997-1999)
WWF's tro på, at Helmsley kunne blive en stor stjerne i organisation fortsatte i 1997, hvor han vandt King of the Ring-turneringen. Senere samme dannede han gruppen D-Generation X med Shawn Michaels, sin bodyguard Chyna og Rick Rude. Gruppen fejdede med Bret Hart. Skabelsen af den kække og provokerende heel-gruppe førte til, at Helmsley droppede sin gimmick som britisk snob, og han skiftede samtidig også ringnavn til Triple H, en forkortelse af hans tidligere navn. Ved WrestleMania XIV lykkedes det Triple H at besejre Owen Hart i en kamp om WWF European Championship.
Efter WrestleMania XIV måtte Shawn Michaels indstille karriere på grund af en rygskade, og derfor overtog Triple H styring af gruppen. Kort efter blev X-Pac (Sean Waltman) medlem af gruppen. Triple H begyndte en fejde med The Rock, der var leder af en anden gruppe wrestlere, Nation of Domination. Ved WWF's SummerSlam lykkedes det Triple H at besejre The Rock i en kamp om WWF Intercontinental Championship. Triple H mistede titlen kort efter på grund af en knæskade. Da Triple H vendte tilbage, var The Rock blevet verdensmester, da han havde vundet WWF Championship i en VM-titelturning ved WWF's Survivor Series. Triple H fik - uden succes - en VM-titelkamp på RAW i januar 1999. Ved WrestleMania XV blev Triple H besejret af Kane.
Ved WWF's SummerSlam i august 1999 udfordrede Triple H den regerende verdensmester Steve Austin til en VM-titelkamp i en triple threat match, hvor også Mankind deltog. Mankind vandt kampen og VM-titlen, men aftenen efter på RAW lykkedes det Triple H at besejre Mankind. Triple H vandt dermed WWF Championship og sin første VM-titel i karrieren.
I september 1999 tabte Triple H VM-bæltet til WWF-ejer Vince McMahon under en episode af SmackDown!. Triple H vandt WWF Championship tilbage kort efter, da han i en six-pack challenge, en kamp med seks deltagere, besejrede Davey Boy Smith, Big Show, Kane, The Rock og Mankind. Triple H besejrede Mr. McMahon ved WWF's Armageddon, og dette satte en større storyline i gang, der dominerede WWF's tv-programmer de næste 17 måneder.
McMahon-Helmsley-æraen (2000-2001)
Triple H var efterhånden blevet én af WWF's største stjerner og dømte sig selv "The Game". WWF-kommentator Jim Ross gav ham desuden øgenavnet "The Cerebral Assasin". Under en episode af RAW besejrede han den regerende verdensmester Big Show og vandt WWF Championship for tredje gang den 3. januar 2000.
I starten af det nye årtusinde fejdede han med Mick Foley. Triple H forsvarede VM-titlen mod ham både ved WWF's Royal Rumble i januar og ved No Way Out i en hell in a cell match. Ved WrestleMania 2000 forsvarede Triple H ligeledes WWF Championship, da han besejrede Mick Foley, Big Show og The Rock i en fatal four-way match. Triple H tabte VM-titlen måneden efter til The Rock, men der giv kun tre uger, så kunne "The Game" igen kalde sig verdensmester med sejr over The Rock ved WWF's Judgment Day. Triple H måtte dog endnu en gang se VM-bæltet forsvinde, da han tabte til The Rock ved King of the Ring. Triple H fik muligheden for at vinde WWF Championship ved WWF's SummerSlam i en triple threat match, der også involverede Kurt Angle, men The Rock vandt kampen.
Da Steve Austin vendte tilbage til WWF efter et års pause på grund af skader, indledte Triple H en fejde med ham. Triple H besejrede Austin. Ved WWF's WrestleMania X-Seven blev Triple H besejret af The Undertaker, der er kendt for sin imponerende sejrsrække ved WrestleMania. Aftenen efter blandede Triple H sig i en VM-titelkampen mellem den nykårede verdensmester Steve Austin og The Rock på RAW. Her hjalp han den nye verdensmester og dannede et heel-tagteam med Austin. Derefter lykkedes det Triple H at besejre Chris Jericho i en kamp om WWF Intercontinental Championship, som Triple H vandt for tredje gang i karrieren. I maj 2001 blev Triple H dog skadet og måtte forlade organisationen i en længere periode.
Comeback og fejde mod Shawn Michaels (2002)
Triple H vendte tilbage som face-wrestler i januar 2002, og i samme måned vandt den traditionsrige Royal Rumble match ved WWF's Royal Rumble og dermed rettigheden til en VM-titelkamp ved WrestleMania X8. Ved WrestleMania X8 lykkedes det Triple H at besejre den regerende verdensmester Chris Jericho i en kamp om WWF Undisputed Championship, den ubestridte VM-titel i WWF - som var et resultat af, at WCW World Heavyweight Championship og WWF Championship var blevet forenet i 2001. Det var Triple H's femte VM-titel i karrieren. Måneden efter tabte han VM-bæltet til den 12-dobbelte og regerende verdensmester Hulk Hogan ved WWF's Backlash. Triple H fik senere revanche mod Hulk Hogan, der dog i mellemtiden havde tabt VM-titlen, der på grund af WWF's navneskifte til World Wrestling Entertainment (WWE), var blevet omdøbt til WWE Undisputed Championship, til The Undertaker. Triple H tabte sin VM-titelkamp mod The Undertaker ved WWE's King of the Ring.
I sommeren 2002 vendte Shawn Michaels tilbage til WWE som aktiv wrestler efter mere end fire års skadespause. Michaels sluttede sig til heel-gruppen New World Order (nWo), der havde gjort entré i organisationen i starten af 2002, ført an af Kevin Nash (og tidligere Hollywood Hogan). Michaels og Nash forsøgte at få Triple H til at slutte sig til dem. Det så umiddelbart ud til at have lykkedes, men Triple H vendte sig mod sin tidligere D-Generation X-kammerat og ødelagde en genforening af de to. Shawn Michaels gjorde sit comeback til ringen ved WWE's SummerSlam i august 2002, hvor han besejrede Triple H.
I sommeren 2002 var der én VM-titel i WWE: WWE Undisputed Championship. Men WWE var blevet delt op i to brands: RAW og SmackDown!, der også var organisationens to primære, ugentlige tv-programmer. RAW var dog uden en verdensmester, eftersom den regerende verdensmester Brock Lesnar kun wrestlede på SmackDown!. Derfor skabte RAW'''s adm. direktør, Eric Bischoff, en ny VM-titel: WWE World Heavyweight Championship. Triple H fik foræret den nye VM-titel og var dermed igen verdensmester. Selve bæltet var historisk kendt som Big Gold Belt, der også havde fungeret som fysisk bælte for både NWA World Heavyweight Championship og WCW World Heavyweight Championship. Ved WWE's Unforgiven forsvarede Triple H sin nye VM-titel ved at besejre Rob Van Dam med hjælp fra den 16-dobbelte verdensmester Ric Flair. Triple H tabte dog VM-titlen til Shawn Michaels ved WWE's Survivor Series i november. Måneden efter genvandt han dog VM-titlen i en rematch mod Michaels ved WWE's Armageddon.
Evolution (2003-2005)
I januar 2003 dannede Triple H gruppen Evolution sammen med den 16-dobbelte verdensmester Ric Flair og to unge, lovende WWE-talenter, Randy Orton og Batista. Evolution nåede sit højdepunkt efter WWE's Armageddon, eftersom alle fire medlemmer holdt en titel i WWE. Triple H var verdensmester i store dele af 2003, men tabte VM-titlen til Goldberg ved WWE's Unforgiven. Triple H vandt dog titlen tilbage ved Armageddon. Triple H mistede WWE World Heavyweight Championship til Chris Benoit ved WrestleMania XX i en kamp, der også involverede Shawn Michaels.