Benni Bødker (født 18. juni 1975Benni Bødkers bibliografi på bibliografi.dk, besøgt 21. juni 2025. i NakskovMin flugt fra Lolland. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 7. juli 2015.) er en dansk forfatter. Han er en af de mest produktive danske børnebogsforfattere, fortrinsvis indenfor letlæste spændingsbøger, der især henvender sig til drenge. Han har desuden skrevet flere kriminalromaner for voksne, blandt andet trilogien om privatdetektiven Johannes Borum, der foregår i årene omkring anden verdenskrig.
Benni Bødker blev født og voksede op i Nakskov. Her gik han på Nakskov Byskole og blev siden student fra Nakskov Gymnasium i 1994, hvorefter han flyttede til København. Han er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og arbejder som forlagsredaktør samt underviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Inden Bødker blev fuldtidsforfatter, var han i et år dansklærer på Hhx i Nakskov.
Bøger
Bødker er en af de mest produktive børnebogsforfattere i Danmark. Hans forfatterskab består først og fremmest af letlæsningsbøger indenfor genrer som horror, historisk fiktion, krimi og science-fiction, og ikke mindst mange drenge bliver tiltrukket af hans bøger, der er spændingsfyldte med indslag af blandt andet mystik, uhygge og gamle sagn og flyder med blod, men også rummer en del humor. Blandt hans børnebogsserier er De 7 nøgler og Zombie City.
Han har desuden skrevet krimier for voksne, blandt andet sammen med sin kone Karen Vad Bruun. I 2022 udgav han spionromanen Et hus med tusind øjne, som i Politikens anmeldelse fik fem ud af seks stjerner.5 hjerter: Han har begået en utroligt velskrevet og intelligent spionroman. Anmeldelse på politiken.dk 2. januar 2023
I 2024 udgav han den historiske kriminalroman Komintern, der foregår i 1938, med den desillusionerede kommunist, spaniensfrivillige og privatdetektiv Johannes Borum som hovedperson. I 2025 kom efterfølgeren Skytsånd. Politiken tildelte det første bind 4 hjerter og efterfølgeren 5 hjerter og kaldte den fremragende privatdetektivromantik med en hårdkogt sentimentalitet og klassisk kynisme som i mange af genrens klassikere.Det er en forrygende thriller om dengang København var en skjult kommunistrede. Anmeldelse på politiken.dk 17. oktober 2024. Nr. tre i serien, Endestation, udkom i 2026. Handlingen udspiller sig i høj grad i 1942. I Politiken blev Endestation anmeldt til 4 hjerter.
Bødkers krimier fra tiden omkring anden verdenskrig er blevet sammenlignet med den skotske Philip Kerrs romaner og englænderen David Downings Berlin-krimier fra samme periode.
I 2025 skrev Bødker elevbogen Forsvundet i Jakarta til Børnenes U-landskalender. Elevbogen er det centrale omdrejningspunkt i undervisningsmaterialet, som bruges i skolerne i forbindelse med u-landskalenderen, hvor temaet dette år var klimaprojekter i Jakarta i Indonesien.
Nomineringer og priser
Bødker har adskillige gange været nomineret til Orlaprisen. I 2013 modtog han skolebibliotekarernes forfatterpris.Benni Bødker. Opslag på litteratursiden.dk, besøgt 17. august 2025.
Bibliografi
Halloween: Gys i oktober (2003) Helvedesmaskinen (2004) Besættelse (2005) Spøgelsesrytteren (2005) The Ghost Rider Sarin i svovldalen" (2006) Nattens Børn 1: Vampyrfesten (2006) Nattens Børn 2: Blodet er liv (2006) Nattens Børn 3: Dragens tegn (2006) Nattens Børn 4: Mørkets fyrstinde (2006) I Hérrens navn (2008) De 7 nøgler Annika'' (2008)
Referencer
Eksterne henvisninger Benni Bødkers website
Benni Bødker på Forfatterweb.dk
Kategori:Børnebogsforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Nakskov Kategori:Studenter fra Nakskov Gymnasium