thumb|Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem). SI-systemet bruges i det meste af verden på nær USA, Liberia og Myanmar.10. december: Metersystemet indføres, videnskab.dk, 10. december 2010. Det er en udvidelse af det tidligere meter-kilogram-sekund-system (MKS) med ekstra grundlæggende enheder.
Si-systemet blev opdateret d. 20 maj 2019 hvor der kom nye mere præcise definitioner til enhederne, som var bundet op til præcise konstanter. Disse konstanter er blandt andet Avogadros konstant, Plancks konstant, Boltzmanns konstant og Elementarladning. Disse nye konstanter var valgt, da de som kilde var mere præcis end de tidligere definitioner som var beskrevet ved sammenhæng der passede let ind som definition, men som stadig kunne variere.
Der er syv grundlæggende SI-enheder, adskillige afledte SI-enheder, og et antal SI-præfikser som kan sættes foran enhederne.
Grundlæggende SI-enheder thumb|Relationer mellem grundenheder og definerede konstanter i SI-systemet
Alle andre enheder baseres på følgende grundenheder: Størrelse Grundenhed SymbolDefinition Længde meter mDen distance lys rejser i vakuum på sekunder. 299.792.458 er lysets hastighed c. Masse kilogram kg Et kilogram er defineret således, at Plancks Konstant h er præcis 6,62607015⋅10−34 J⋅s (J = ). Tid sekund s Varigheden af 9.192.631.770 perioder af den stråling der svarer til overgangen mellem to hyperfine niveauer af et cæsium-133-atoms grundtilstand. Elektrisk strøm ampere A Strømmen af præcist gange elementarladningen e per sekund. Temperatur kelvin K En kelvin er defineret således, at Boltzmanns konstant k er præcis 1,380649⋅10−23 (J = ). Stofmængde mol mol Stofmængden af præcist 6,02214076⋅1023 elementære enheder. Elementære enheder kan ud fra kontekst enten være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af partikler. 6,02214076⋅1023 er Avogadros konstant NA. Lysstyrke candela cd Lysstyrken i en bestemt retning fra en kilde, der udsender monokromatisk stråling med en frekvens på 5,4⋅1014 hertz og har en strålingsstyrke på watt per steradian.
Danmark Danmark har vedtaget SI-systemet ved Lov om mål og vægt nr. 246 af 12. maj 1976 og Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 21. maj 1977, hvilket indebærer at SI-systemets størrelser og enheder skal anvendes i myndighedspublikationer, standarder, normer, undervisningsmateriale, varedeklarationer m.v.
Andre enheder der bruges sammen med SI-enhederne Der er mange enheder, der ikke defineres som SI-enheder. De bruges dog både i den videnskabelige, tekniske og kommercielle verden. Mange af disse enheder kan spores langt tilbage i tiden. Vi måler fx tiden i dage, timer og minutter. Mange forskellige samfund har gennem årene brugt soldagen til at definere tiden.
Eksempler på enheder som er tilladt at bruge sammen med SI-enhederne:
+Fysisk størrelseNavnSymbolOmdannet til SI-enhederTidMinut Time(r)
Dag(e)min h
d1 min = 60 s 1 h = 60 min = 3600 s
1 d = 24 h = 86 400 sLængdeAstronomisk enhedau1 au = 149.597.900.000 mRumfangLiterl, L1 L = 1 dm3 = 103 cm3 = 10−3 m3MasseTont1 t = 1000 kgArealHektarha1 ha = 10.000 m2EnergiElektronvolteV1 eV = 1.602176634×10−19 JFasevinkelGrader°1° = (π/180) radlogaritmiske forholdsmængderNeper Bel
DecibelNp B
dBVed anvendelse af disse enheder er det vigtigt, at mængdernes art specificeres, og at der anvendes
en bestemt referenceværdi. thumb|Relationer mellem enhederne i SI-systemet
Oprindelse Enhederne i SI-systemet er bestemt af en række internationale konferencer organiseret af Bureau International des Poids et Mesures (Det internationale kontor for vægt og mål). Den første SI-enhed blev indført i 1960, og den seneste tilføjelse er fra 1971.
Men SI eller metersystemet har rødder tilbage til omkring 1640. Det blev lavet af franske videnskabfolk, og blev udbredt i forbindelse med den franske revolution i 1789. Systemet forsøgte at definere sine enheder på en ikke-vilkårlig måde, hvilket passede godt ind i revolutionens idé om "ren fornuft".
MKS-/ MKSA-systemet thumb|350px|right|Lande efter hvornår de gik over til metersystemet I Danmark blev metersystemet debatteret i Folketinget i 1899, og vedtaget ved lov 4. maj 1907, og blev det eneste lovlige 1. april 1916. Før da havde en række andre europæiske lande vedtaget systemet, bl.a. Norge ved lov 22. maj 1875 med gyldighed fra 1. juli 1882, Sverige ved lov 22. november 1878 med gyldighed fra 1. januar 1889, og Finland ved lov 16. juli 1886 med gyldighed fra 1. januar 1892.
Meter En meter skulle være en timilliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Senere blev der fremstillet en platinstang med indgraverede mærker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter. Stangen blev opbevaret i Paris og skulle afhjælpe i tvivlsspørgsmål ved handel. På grund af en beregningsfejl, blev prototypen i platin 0,2 mm for kort i forhold til den første definition. Som teknikken udviklede sig blev definitionen (men ikke længden) ændret to gange: Først til et multiplum af en bestemt strålingsbølgelængde, og sidst til den afstand lys tilbagelægger i vakuum i 1/299.792.458 sekunder. Denne definition er den nyeste og den gældende.
thumb|150px|Computergenereret model af prototypen på enheden kilogram. Den virkelige prototype har eksisteret siden 1889. Den opbevares under meget beskyttede forhold, så dens vægt ændrer sig mindst muligt.
Masse og rumfang Enheden for masse er kilogram, som var defineret som massen af en kubus med sidelængde en tiendedel meter fyldt med vand med størst mulig massefylde (hvilket er ved +4 °C). Rumfanget af kuben kaldes også en liter. Der blev senere fremstillet et metallod af platin-iridium med en masse på et kilogram, og det har siden da været brugt til definitionen.
Temperatur Temperaturenheden blev Celsiusgrader, hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is, vand og 100 grader temperaturen af kogende vand. Da man senere fandt ud af, at der findes en absolut minimumstemperatur, blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen, hvorved kelvin-skalaen blev skabt. I celsius-skalaen, kaldes det absolutte nulpunkt minus 273,15 grader. Derfor skelner man mellem temperaturen T og temperaturen t, hvor førstnævnte altid angiver en temperatur (oftest i kelvin, men kan være andre temperaturskalaer) og sidstnævnte kan betegne tid eller en afledt temperaturenhed (således aldrig kelvin, men f.eks. celsius).
Tid Tidsenheden er sekund som oprindeligt er fastsat så der er 86.400 sekunder på et døgn. Definitionen er raffineret adskillige gange i takt med videnskabens og målemetodernes udvikling. Der er 60 sekunder pr. minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn.
SI-præfikser
SI-præfikser er et eller flere morfemer, som kan sættes foran en enhed for at tilføje potenser til den. Potens betyder, at et tal skal ganges med sig selv et bestemt antal gange. Alle SI-præfikser er et ti opløftet med heltal.
BIPM's SI-præfikser: PræfiksTalPræfiks fraNavnSymbol1000m10nDecimaltalNavnÅrEtymologiquetta16. nov 2022, ing.dk: Værd at Vide: Sig goddag til ronna og quetta og farvel til skudsekunder Citat: "...Tiden er kommet til at definere nye navne for 10^27 og 10^30 og tage et afgørende skridt i retning af at bandlyse skudsekunder de næste 100 år...De foreslåede navne er hhv. ronna/ronto og quetta/quecto. Disse er hhv. inspireret af novem (latin for ni) og decem (latin for ti). Navnene er valgt, så deres forkortelser R/r og Q/q ikke allerede er taget i brug for SI-enheder eller andre ofte brugte enheder eller symboler...", backup18 November 2022, newscientist.com: Citat: "...New prefixes in the International System of Units have been confirmed, ushering in ronto and quecto for tiny numbers and ronna and quetta for very large numbers, like the amount of data on internet servers...", backup Q1000101030 1 000 000 000 000 000 000 000 000 000 000Quintillion 2022ronna R100091027 1 000 000 000 000 000 000 000 000 000kvadrilliardyotta Y1000810241 000 000 000 000 000 000 000 000kvadrillion1991græsk ὀκτώ, okto, otte for 10008zetta Z1000710211 000 000 000 000 000 000 000trilliardgræsk bogstav ζ, zeta, i oldgr. ζῆτα, sept, syv for 10007exa E1000610181 000 000 000 000 000 000trillion1975græsk ἕξ, hex, seks for 10006peta P1000510151 000 000 000 000 000billiardgræsk πέντε, pente, fem for 10005tera T1000410121 000 000 000 000billion1960græsk τέρας, teras, monstergiga G100031091 000 000 000milliardgræsk γίγας, gigas, kæmpemega M100021061 000 000milliongræsk μέγας, megas, stortkilo k100011031 000tusind1795græsk χίλιοι, khilioi, tusindhekto h10002/3102100hundredegræsk ἑκατόν, hekaton, hundrededeka da10001/310110tigræsk δέκα, deka, ti100001001en / et--deci d1000-1/310-10,1tiendedel1795latin decimus, tiendecenti c1000-2/310-20,01hundrededellatin centum, hundredemilli m1000-110−30,001tusindedellatin mille, tusindmikro µ1000-210−60,000 001milliontedel1960græsk μικρός, mikros, småtnano n1000-310−90,000 000 001milliardtedelgræsk νάνος, nanos, dværgpiko p1000-410−120,000 000 000 001billiontedelitaliensk piccolo, småtfemto f1000-510−150,000 000 000 000 001billiardtedel1964dansk femten for 10−15atto a1000-610−180,000 000 000 000 000 001trilliontedeldansk atten for 10−18zepto z1000-710−210,000 000 000 000 000 000 001trilliardtedel1991latin septem, syv for 1000-7yokto y1000-810−240,000 000 000 000 000 000 000 001kvadrilliontedelgræsk ὀκτώ, okto, otte for 1000-8ronto r1000-910−27 0,000 000 000 000 000 000 000 000 001kvadrilliardedel2022quecto q1000-1010−30 0,000 000 000 000 000 000 000 000 000 001Quintilliontedel
Redefinition af SI-enhederne i 2019 Redefineringen af SI-basisenheder trådte i kraft på den 144. årsdag for meterkonventionen, den 20. maj 2019. Omdefineringen ændrede på fire af de syv SI-basisenheder - kilogram, ampere, kelvin og mol - ved at indstille nøjagtige numeriske værdier for Planck-konstanten ( h ), den elementære elektriske ladning ( e ), Boltzmann-konstanten ( k ) og Avogadro-konstanten ( N A). De andre, sekund, meter og candela var allerede på dette tidspunkt defineret på fysiske konstanter.
De nye definitioner blev vedtaget for at forbedre SI-systemet uden at ændre værdien af nogen enheder og fortsætte med de eksisterende størrelser.
Den tidligere store ændring i SI-systemet blev vedtaget i 1960, da det internationale system af enheder (SI-systemet) formelt blev offentliggjort. På dette tidspunkt blev længde omdefineret; definitionen blev ændret fra prototypemåleren til et bestemt antal bølgelængder af en spektral linje af en krypton-86-stråling.
På dette tidspunkt var SI konstrueret af omkring syv basisenheder, som blev brugt til at konstruere de andre enheder. Redefinitionen i 2019 ændrede SI-systemet til syv definerende konstanter. Et forslag til ændringer:
Ud over lysets hastighed, blev fire konstanter - Plancks konstant, Elementarladning, Boltzmanns konstant og Avogadros konstant - omdefineret til at have præcise værdier. Den internationale kilograms-prototype blev fjernet. De nuværende definitioner af kilogram, ampere, kelvin og mol skulle ændres.
De nye definitioner blev vedtaget af EU d. 26. november 2018, og trådte i kraft d. 20. maj 2019.
Globalt brug af SI-enheder
SI-enhederne er en global vedtagelse som gør det lettere internationalt, når nye målinger skal vedtages af de forskellige lande.