Hermann Wilhelm Göring (født 12. januar 1893, død 15. oktober 1946) var en tysk nazist fra 1922-1945 og politiker. Han var i en årrække udpeget som Adolf Hitlers stedfortræder. Görings titler - der kun overgås af Hitlers - var rigsdagspræsident, Hitlers næstkommanderende, statsminister i Preussen, rigskommissær for luftfart og øverstkommanderende for Luftwaffe, finansminister, medlem af geheimekabinetrådet, direktør for Reichswerke Hermann Göring, feltmarskal, formand i rigsrådet for nationalt forsvar, rigets øverste ansvarlige for skovforvaltning og jagt og rigsmarskal for det stortyske rige - en rang tilsvarende en seksstjerners general, som kun én tidligere var tildelt, nemlig prins Eugen af Savoyen 200 år tidligere.Jack El-Hai: Nazisten og psykiateren (s. 24), forlaget Humanist, Oslo 2014,
Opvækst og ungdom thumb|200px|Video af Göring i cockpittet under første verdenskrig Hermann Göring blev født i Bayern i 1893 som søn af Heinrich Ernst Göring, tysk officer i en tysk koloni i Tysk Sydvestafrika, og Franziska Tiefenbrunn, som kom fra en bayersk bondefamilie.
Heinrich Göring lod i Sydvestafrika sine kolleger udføre medicinske eksperimenter på medlemmer af herero-stammen i koncentrationslejre med raceforskning som formål.Norman Davies: Europe at War, Macmillan, 2006 Indtil nyligt var en af hovedgaderne i Namibias hovedstad Windhoek opkaldt efter ham: Goering Street.How Africa Became Black | Archaeology | DISCOVER Magazine
Det meste af sin barndom boede Göring med sine fire søskende (en af hans søskende var Albert Göring) på et slot i Bayern. Han gik ikke meget i skole, da han hadede det. I stedet legede han hjemme på slottet, at han var en fornem ridder eller konge.
I 1909 blev han sendt til den preussiske kadetskole ved Berlin, hvor familien mente, at han skulle opdrages ordentligt. Her blev han overraskende nok en ambitiøs kadet. Det var åbenbart en lettelse at slippe væk fra familien.
To år senere bestod han sin officerseksamen med højeste karakter og blev i 1913 udnævnt til løjtnant i infanteriet. Da første verdenskrig brød ud året efter, blev han sendt til Vestfronten, hvor han udmærkede sig og modtog jernkorset af 1. klasse.
I begyndelsen af 1915 fik Göring problemer med helbredet og blev overflyttet til det tyske flyvvåben. Her klarede han sig også langt bedre end forventet - først som observatør og senere som chef for Den Røde Barons enhed. Efter et år nedskød han sit første fly og blev med 22 nedskudte fjender et berømt jager-es. Han blev medio 1917 tildelt landets højeste medalje, Pour le Mérite, for tapperhed og for at have skudt 20 fly ned. I den forbindelse blev han forfremmet til premierløjtnant (Oberleutnant).
Göring var en af de mange soldater, som ved første verdenskrigs afslutning følte sig forrådt af Versailles-traktaten, jfr. dolkestødslegenden.
Han begyndte nu at flyve post mellem Danmark og Sverige. I Stockholm mødte han i 1922 Carin von Kantzow. Hun faldt for hans enorme charme, selv om hun allerede var gift og havde et barn. De flyttede til Tyskland, hvor de blev gift i 1923. Carin døde i 1931.
Göring var en flyvehelt efter 1. Verdenskrig og lavede store flyveopvisninger i Danmark. Han mødte Hugo Rothenberg og de blev venner da de havde fælles interesser som ridning og flyvemaskiner. Göring kom i pengebekneb og lånte penge af Rothenberg. Det var Göring meget taknemlig for og sendte ham et brev og takkede og skrev at han nu skyldte ham en tjenete. Denne tjente udnyttede Rothenberg senere til at få sine jødiske søstre ud af Tysklanddr.dk hentet 12. oktober 2025
Morfinafhængighed thumb|left|Carin Fock, der blev gift med Göring, sammen med sin søster Lily. thumb|left|Aspuddens sygehus, hvor Göring var indlagt til afvænning. I 1922 meldte Göring sig ind i Hitlers parti NSDAP, hvor han hurtigt blev udnævnt til SA-Gruppenführer. Han stod i 1923 sammen med Hitler om ølstuekuppet i München, som han var med til at planlægge; han havde været med til at organisere stormtropperne, der skræmte folk og trængte ind i delstatsregeringens bygninger. Efter 24 timer med gidseltagninger og kaos kom det til gadekampe og skudveksling mellem nazister og Bayerns delstatspoliti i gaderne. 20 blev dræbt og mange såret. Hitler og hans følge måtte flygte, og Göring blev skudt i låret. Der kom betændelse i såret, der holdt ham i sengen i flere måneder, og deraf opstod hans morfinafhængighed. Til sidst voksede såret sammen, men han fortsatte med at tage morfin, som han nu købte på sortbørsen. Stoffet stimulerede hormonudskillelsen, så hans vægt gik op til henved 140 kilo. Morfinen påførte ham også vrangforestillinger og gjorde ham upålidelig, snaksom, manisk, stormandsgal og søvnløs. Værst var raseriudbruddene, hvor han kunne finde på at smide møbler ind i væggene.Jack El-Hai: Nazisten og psykiateren (s. 31)
Hitler var arresteret. Göring og hans svenske kone Carin tog i eksil og endte i 1924 i hendes hjemland, hvor han søgte arbejde som luftfartskonsulent. Som narkoman blev han af lægerne bedømt som farlig både for sig selv og sin kone. Han lod sig frivilligt indlægge på Aspudden sygehus udenfor Stockholm. Han var ved at gå til af abstinenser, men lægerne bad ham bare om at tage det som en mand. I et brev til Aspuddens læge står, at Göring havde brudt et medicinskab op og selv injiceret to sprøjter Eukadol. Seks sygeplejersker kunne ikke magte ham, og han optrådte meget truende. Hans kone insisterede på, at han skulle have det, han ville have. Hun frygtede, at han ellers kom til at slå nogen ihjel. Yderdøren var låst, så han kunne ikke komme ud, men trak sig tilbage til sit værelse, bevæbnet med en kæp, han havde udstyret med en stilet.Göring mordhotade sköterskorna på psykhemmet | SvD Han måtte iføres spændetrøje, inden han blev overført til den langt strengere Långbro sindssygeanstalt. I tre dage var han indespærret i en gummicelle for ikke at skade sig selv; men huskede selv kun skræmmende brudstykker af sine tre måneder på anstalten. Lige efter udskrivelsen tog han igen morfin og måtte returnere til Långbro. Afvænningskuren blev gentaget i Tyskland i 1927. Efter det nøjedes han med sporadisk brug af slankepiller og sovemedicin frem til 1937, da han fik tandpine og igen søgte smertelindring ved hjælp af morfin.Jack El-Hai: Nazisten og psykiateren (s. 32)
Carin Göring led af hjertesygdom og døde i 1931 under et besøg hjemme i Sverige. Hun blev begravet på familiegravstedet på Ekerö udenfor Stockholm. I 1934 hentede enkemanden hendes kiste til Tyskland og fik den begravet på godset Carinhall, han havde opkaldt efter hende. I 2012 blev den døde hentet tilbage til en grav på Lovön kirkegård ved Drottningholm.https://www.svt.se/nyheter/vetenskap/fel-goring-i-graven
Karriere Göring rejste flere år efter kuppet tilbage til Tyskland, hvor han blev næstkommanderende i SA efter Ernst Röhm og valgt ind i Rigsdagen. Han blev rigsdagspræsident i 1932.
Året efter blev han preussisk indenrigsminister og grundlagde det frygtede hemmelige politi Gestapo. Det fortælles, at en kabaretkunstner i Berlin optrådte med et nummer sammen med tre grise af forskelligt køn og alder. Han pegede på den lille gris, som han kaldte "lille Mand", den store so, som han kaldte "fru Mand", og derefter den store orne, som han præsenterede som "hr. Mand (= Hermann)". Det vakte jubel, men efter kort tid kom en flok SA-folk og slæbte ham med. Nogle måneder senere var han på plads igen, ovenikøbet med grisenummeret. Han så noget medtaget ud, men pegede som før på grisene: "Lad mig præsentere Dem for familien Mann!" Han præsenterede den lille og fruen, pegede så på den store, og folk holdt vejret da han råbte: "- og på grund af det store svin der, har jeg nu siddet tre måneder i fængsel!" Per Fosser: DDR – landet som bare ble borte (s. 68-9), forlaget Libretto, Oslo 2009,
I 1935 blev Göring chef for Luftwaffe og deltog ivrigt i dets opbygning, og ved anden verdenskrigs udbrud i 1939 udpegede Hitler ham til sin stedfortræder. Hans højeste militære rang var rigsmarskal af Tyskland. I 1938 modtog han sammen med udenrigsminister von Neurath storkorset af Dannebrogordenen.Ordnung muss sein: Danske ridderordner (af Rune Engelbreth Larsen)
I 1935 havde Göring giftet sig med en kendt skuespillerinde, Emmy Sonnemann.Goering-Sonneman, Emma Johanna "Emmy" - WW2 Gravestone Hun mødte ham første gang i 1931, da hun kørte i åben bil til en forestilling, og Görings følge havde hendes bil i høj fart, så hun og de andre i bilen blev tilgriset. Efter forestillingen mødte hun Göring formelt. Som enkemand havde han dårlig samvittighed overfor sin første kone, der havde forladt sin første mand for at gifte sig med ham; og han havde ikke en gang været hos hende, da hun døde. Hans forsømmelse blev omtalt i hele Tyskland. Carinhall forblev hans yndlingssted, men til ære for sin nye kone kaldte han en anden jagthytte Emmyhall. I juni 1938 fik parret datteren Edda. Den stolte far fyldte himmelen over Berlin med 500 Luftwaffe-fly (og ville have sendt det dobbelte antal, hvis det var blevet en dreng). Julius Streicher antydede i en artikel, at Göring var homoseksuel, og at svangerskabet skyldtes kunstig befrugtning. Rygterne gik allerede, da Göring selv havde røbet, at skudsåret i 1923 gjorde det umuligt for ham at få børn.World War II in Pictures: Hermann Goering, Reichsmarshall and Monster Men han strålede altid af ægte hengivenhed overfor sin kone og datter, og i fængslet skrev han ofte til dem og bekymrede sig meget for deres fremtid.Jack El-Hai: Nazisten og psykiateren (s. 79-80)
Göring var også en stor dyreven. Skønt jæger var han levende optaget af dyrevelfærd og satte hele sin prestige ind på at beskytte hjemløse hunde og katte. Hans humane indstilling og progressive dyrelove forbød fremstilling af modgift mod difteri af levende dyr.Jack El-Hai: Nazisten og psykiateren (s. 81)
Den samme mand udtalte i september 1938 under krisen med Tjekkoslovakiet i en tale om tjekkerne: "Den elendige pygmæ-race, blottet for kultur - ingen aner, hvor de kommer fra - har sat sig på et kulturfolk, og bag det hele aner man Moskva, og skimter den jødiske djævels evigt grinende fjæs..." William L. Shirer: Berlin-dagbog (s. 85), Spektrums pocketbøger, 1962
Anden verdenskrig thumb|Rotterdam i ruiner efter Luftwaffes angreb i 1940. Dagen efter angrebet på Nederlandene og Belgien opsøgte en svensk delegation Göring i anledning af situationen i Narvik. Den svenske diplomat Gunnar Hägglöf skrev senere at Göring "skreg, var påvirket af narkotika, stank af parfume, havde ligeså mange smykker på som en fornem, gammel enke og var sminket som en gammel luder".Staffan Thorsell: Mein lieber Reichskanzler! forlaget Versal, Oslo 2007, Han havde en lang række skræddersyede uniformer, de fleste med guldbroderier og flettet silke. I lommerne havde han løse smaragder, som han raslede med, som andre rasler med løse småmønter. Da han i Paris fik Rotschild-familiens smykkesamling at se, stak han uden videre de to flotteste smykker i lommen, som om han stjal lakrids i en slikbutik. I sit private tog nød han hver morgen et bad i sit røde marmorbadekar, der var bygget ekstra bredt med tanke på hans figur. Han brød sig ikke om togets slingren, der fik badevandet til at skvulpe. Derfor måtte toget stå roligt, mens han tog sit morgenbad, hvilket medførte, at alle tog på de nærmeste strækninger måtte holde stille. Først når Göring havde badet færdig, kunne transporterne af krigsmateriel og soldater genoptages.Robert Edsel: Skattejakt bak nazistenes linjer (s. 213), forlaget Vigmostad/Bjørke, Oslo 2010,