Grejs Å udspringer i Fårup Sø lidt syd for Jelling og løber 22 kilometer gennem Grejsdalen til Vejle Fjord. Mellem Grejs by og Grejsdalen får den tilløb af Solbæk fra øst. I Vejle deler åen sig i Omløbsåen og Mølleåen ved Abelones Plads. Herefter fortsætter vandløbene hver sin vej rundt om Vejle centrum, inden de begge udmunder i Vejle Å og kort efter i Vejle Fjord.

Historie Der har tidligere langs Grejs Å været omkring 14 vandmøller, der har givet basis for forskellige industrivirksomheder, for eksempel Grejs Mølle Klædefabrik, der i 1830 var landets største private klædefabrik og beskæftigede 150 medarbejdere. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor aktiviteten var størst, havde området landets største koncentration af industrimøller.

Åen har været reguleret, men er blevet gensnoet på en 2,3 kilometer lang strækning i det øvre løb, nær Fårup Sø.

Fredninger Den øvre del af åen er en del af Natura 2000-område nr. 81 Øvre Grejs ÅdalOm naturplanen på Naturstyrelsens websider og i Grejs Ådal og Lerbæk Skov blev 220 hektar fredet i 1929. I 2007 blev yderligere 35 ha fredet for at hindre byudviklingen i at ødelægge det naturskønne område.Om fredningerne på fredninger.dk

Kilder

Kategori:Vejle Kategori:Vandløb i Vejle Kommune