Fuglebjerggaard er en historisk sædegård i Fuglebjerg i Næstved Kommune på Sjælland, umiddelbart nordøst for Fuglebjerg Kirke. Gården lå i Fuglebjerg Sogn i det tidligere Øster Flakkebjerg Herred. Den har middelalderlige rødder og er en af de herregårde, der fortsat ligger i nær forbindelse med en landsby. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1857 efter tegninger af arkitekten Henning Wolff.
Historie Dyre-slægten og middelalderlige diplomer I middelalderlige kilder forekommer navneformer knyttet til Vedfuglebjerg. Fuglebjerggaard var i slutningen af 1300-tallet knyttet til slægten Dyre. I 1395 omtales Jens Knudsen af Fuglebjerg i et diplom, som refererer, at han skødede gods i Flinterup til dronning Margrete 1.. Diplomet dokumenterer hans tilknytning til Fuglebjerg, men ikke en overdragelse af hovedgården.
Niels Knudsen af Fuglebjerg medbeseglede den 19. oktober 1404 et mageskifte ved Gunderslevlille i det nuværende Næstved Kommune, og Jens Knudsen af Fuglebjerg medbeseglede den 18. juli 1406 en handel om jordegods i Flakkebjerg Herred på Sjælland. Den 5. marts 1421 forekommer væbneren Knud Nielsen af Fuglebjerg ved Sjællands landsting; hans segl henføres i diplomudgaven til Dyre-slægten. Ingen af disse diplomer er i sig selv et adkomstbrev til Fuglebjerggaard.
Ingerd Billesdatter og Anders Jensen Passow Efter Knud Nielsen Dyres død kom gården i hans enke Ingerd Billesdatters besiddelse. Hun besad også andet jordegods og var knyttet til adelsslægten Bille. Ifølge den historiske topografiske litteratur skænkede hun i 1460 gods til Antvorskov Kloster og blev optaget i klosteret i 1469. Det er ikke påvist, at selve Fuglebjerggaard var omfattet af gaven. Gården kom senere til hendes svoger Anders Jensen Passow, der var landsdommer på Sjælland og rigsråd. Den ældre litteratur lader åbent, om dette skete ved arv eller køb.
Anne Andersdatter Passow og arveforholdene Anders Jensen Passow, der også var knyttet til Tersløsegård, var far til Anne Andersdatter Passow, som først var gift med Axel Walkendorff af Walkendorff-slægten til Glorup, der døde i 1483, og siden med rigskansler Jørgen Marsvin til Lindved, der døde i 1524. Anne Andersdatter Passow fortsatte som besidder af Fuglebjerggaard efter sin anden mands død. I herregårdslitteraturen angives hendes død almindeligvis til 1528, men dateringen er ikke uden kildeproblemer.
Hendes efterkommere fra begge ægteskaber havde siden interesser i gården. Ingerd Walkendorff nævnes i forbindelse med besiddelsen i 1545, mens Anne Jørgensdatter Marsvin nævnes som besidder i 1547. Den præcise fordeling af ejerandele er ikke fastslået.
I Danmarks Adels Aarbog 1904 oplyses, at Anne Jørgensdatter Marsvin i 1528 muligvis fik et bol på Langeland af sin halvbror Henning Walkendorff som udligning ved et søskendeskifte. Samme år, den 14. september, omtales Peder Marsvin som medbesegler på Glorup af et skøde udstedt til hans søster. Årbogens henvisninger peger på et pergamentsdokument fra Langeland; dokumentets fulde ordlyd er ikke efterprøvet her. Skødet kan derfor ikke bruges som belæg for overdragelse af Fuglebjerggaard.H. R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset (red.): Danmarks Adels Aarbog, 21. årgang, 1904, stamtavlen Marsvin, s. 275–277 og tilhørende henvisninger. Digitaliseret udgave.
Anne Jørgensdatter Marsvins ejendomsdispositioner blev behandlet ved rettertinget i maj 1557. Retten underkendte handler, hendes nevø Jørgen Marsvin havde foretaget med hendes gods under sit værgemål, og fratog ham værgemålet. Blandt sagens parter var Axel Urne og Erik Walkendorff. Sidstnævnte var søn af Henning Walkendorff og således nevø til Anne Jørgensdatter Marsvin. Et senere forlig og Jørgen Marsvins genoptagelse af værgemålet omtales i domsudgavens henvisning til en afgørelse af 3. juli 1567. De kendte oplysninger dokumenterer ikke, at Fuglebjerggaard var en af de handlede ejendomme.Erik Reitzel-Nielsen (udg.): Danske Domme 1375–1662. De private domssamlinger, bind II, 1979, dom nr. 242 (13. maj 1557), med henvisning til nr. 316 (3. juli 1567). Digital udgave.
Danmarks Adels Aarbog oplyser desuden, at Jørgen Marsvin endnu i 1569 var i strid med Walkendorff-familien om skiftet efter Anne Jørgensdatter Marsvin. Årbogens henvisning omfatter Adelen i Danmark, bind XIV, s. 3, og Kancelliets Brevbøger, s. 453; originalernes ordlyd er ikke efterprøvet her.
Ifølge herregårdslitteraturen kom Fuglebjerggaard omkring 1567 til Erik Walkendorff, som var Anne Marsvins nevø. Det er ikke fastslået, om han erhvervede hele gården direkte ved arv, gennem et efterfølgende skifte, ved forlig eller ved overdragelse af andre arvingers andele.
Walkendorff-slægtens efterfølgere Erik Walkendorff besad gården frem til sin død i 1605. Hans søn Herluf Eriksen var efterfølgende knyttet til Fuglebjerggaard, formentlig først som forpagter eller gennem en anden form for besiddelsesret. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning fik han i 1625 skøde på gården fra sin halvbror Henning Walkendorff. Det er derfor vigtigt at skelne mellem den tidligere brug og den senere dokumenterede overdragelse.
Ejerskifter i 1600- og 1700-tallet Gården forblev i en periode hos Herluf Eriksens efterkommere. Niels Mund solgte den i 1698 til Karsten Jensen Helmerskov, som i 1701 solgte til Mathias Numsen. Senere fulgte Peter Rodsteen (1705) og Hector Gottfried Masius (1706). Masius' søn Christian von der Maase afhændede i 1721 Fuglebjerggaard til Johan Thomsen de Neergaard, der i 1724 solgte den til Carl Adolph von Plessen.
Plessen lod gennemføre forbedringer af den forfaldne gård og var blandt andet engageret i skolevæsenet. Fuglebjerggaard indgik derefter i de Plessenske fideikommisgodser. I 1700-tallet var gården forbundet med blandt andre Førslevgaard og Fodbygaard, og arvefølgen og brugsretten var reguleret af fideikommisordningen. I 1789 overdrog Christian Frederik von Plessen godskomplekset til sin bror Carl Adolph von Plessen.
Ludvig Johan Grandjean havde forpagtet Fuglebjerggaard siden 1773 og overtog den i 1795 på arvefæstevilkår. I 1798 overdrog han gården eller arvefæsteretten til Peder Rützow; karakteren af den overdragne ret er ikke sikkert fastslået. Fideikommisordningen blev ophævet i begyndelsen af 1800-tallet, og i 1805 kom gården i Peter Johansen de Neergaards besiddelse.
De Neergaard og nyere tid Fuglebjerggaard forblev i slægten de Neergaards besiddelse i omkring to århundreder. I anden halvdel af 1900-tallet blev dele af jordtilliggendet frasolgt. Hovedbygningen og omkring 36 ha blev afhændet i 2005 og igen i 2012. Ifølge den eksisterende Wikipedia-artikel overtog familien Dinesen ejendommen i 2020; Dansk Center for Herregårdsforskning registrerede familien som ejere i 2021. I juli 2025 blev ejendommen annonceret til salg. En efterfølgende ejerændring er ikke verificeret.
Bygninger og kulturmiljø Den ældste mere detaljerede beskrivelse af gårdens bygninger er fra 1755. Da fandtes en trefløjet borggård af ældre bygninger i blandt andet murværk og bindingsværk. Bygningerne blev forbedret senere i 1700-tallet, men er ikke bevaret.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1857 efter tegninger af arkitekten Henning Wolff. Den er opført i røde mursten, i én etage over høj kælder med et højere, gennemgående midterparti i to etager og dekorative træk inspireret af renæssancearkitektur. avlsgården brændte i 1914 og blev efterfølgende genopbygget; kun dele af avlsbygningerne er bevaret.
I 2006 blev hovedbygningen indstillet til fredning af Det særlige Bygningssyn, men fredningen blev ikke gennemført. Hovedbygningen var ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning ikke fredet i 2021.
Fuglebjerggaard er kulturhistorisk karakteristisk ved sin beliggenhed tæt ved landsbybebyggelsen og kirken. Til anlægget hører have og skovarealer.
Ejerrække og besiddere
1395–1406: Jens Knudsen Dyre (omtalt i diplomer) Indtil 1410: Niels Knudsen Dyre 1400-tallet: Erik Nielsen Dyre og Knud Nielsen Dyre Omkring 1453–1460: Niels Knudsen Dyre Fra omkring 1460: Ingerd Billesdatter (Bille) Før ca. 1474: Anders Jensen Passow (adkomst ved arv eller køb uafklaret) Efter Anders Jensen Passow: Anne Andersdatter Passow og først Axel Walkendorff (død 1483), senere Jørgen Marsvin (død 1524) 1524–ca. 1528: Anne Andersdatter Passow Ca. 1528–1567: Arvinger efter Anne Andersdatter Passow, herunder Ingerd Walkendorff og Anne Jørgensdatter Marsvin Ca. 1567–1605: Erik Walkendorff (adkomstgrundlag uafklaret) 1605–1625: Henning Walkendorff; Herluf Eriksen knyttet til gården Fra skøde i 1625: Herluf Eriksen og senere efterkommere Før 1698–1698: Niels Mund 1698–1701: Karsten Jensen Helmerskov 1701–1705: Mathias Numsen 1705–1706: Peter Rodsteen 1706–1709: Hector Gottfried Masius 1709–1721: Christian von der Maase 1721–1724: Johan Thomsen de Neergaard 1724–1758: Carl Adolph von Plessen 1758–1789: Plessen-slægtens fideikommisbesiddere, herunder Frederik Christian og Christian Frederik von Plessen 1789–1795: Carl Adolph von Plessen 1773–1795: Ludvig Johan Grandjean (forpagter; overlap med Plessen) 1795–1798: Ludvig Johan Grandjean (arvefæster) 1798–ca. 1805: Peder Rützow (rettighedens karakter ikke afklaret) 1805–1835: Peter Johansen de Neergaard 1835–1872: Peter Johansen de Neergaard 1872–1925: Jacob Edvard Petersen de Neergaard 1925–1947: Wenzel Rudolf Flach de Neergaard 1947–1989: Holger Flach de Neergaard 1989–2005: André Holger Flach de Neergaard; efterfulgt kortvarigt af Johan Nicolaj Flach de Neergaard 2005–2012: Andreas Hastrup 2012–2020: Barend Herman Wagenvoort Fra 2020: Familien Dinesen (registreret 2021; senere ejerforhold ikke kontrolleret)
Referencer
Litteratur Hiort-Lorenzen, H. R. og A. Thiset (red.): Danmarks Adels Aarbog, 1904, slægten Marsvin, s. 275–277 og henvisningerne. Reitzel-Nielsen, Erik (udg.): Danske Domme 1375–1662. De private domssamlinger, bind II, 1979. Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, København 1963–1968. Trap Danmark, 5. udgave, Fuglebjerg Sogn.
Eksterne henvisninger Fuglebjerggaard hos Dansk Center for Herregårdsforskning Danmarks Adels Aarbog 1904 Diplomatarium Danicum
Kategori:Fuglebjerg Kategori:Herregårde i Næstved Kommune Kategori:Herregårde i Sorø Amt