Claes Kasper Bang (født 28. april 1967) er en dansk skuespiller og musiker. Han blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1996, og fik sit nationale gennembrud med TV 2-serien Anna Pihl (2006-2008).

Han fik sit internationale gennembrud med filmen The Square i 2017 og har siden medvirket i flere udenlandske film- og tv-produktioner som Dracula (2020), Bad Sisters (2022), The Northman (2022), William Tell (2024) og The New Look (2024). For sin præstation i The Square vandt han i 2018 som den første dansker nogensinde prisen European Film Award for Best Actor.

Baggrund Bang er student fra Rødkilde Gymnasium. Han blev siden uddannet fra Statens Teaterskole i 1996 og debuterede samme år på Børneteatret Skægspire (1979-2013) i Odense. Han har siden haft i forskellige roller på Det Danske Teater, Husets Teater og Århus Teater.

Karriere thumb|Bang i 2015 I perioden 2001 til 2004 havde han en fast stilling som skuespiller ved Aalborg Teater. I 2002 spurgte han om teatrets direktør om lov til at opføre en monolog fra Ondskaben, som er baseret på Jan Guillous roman Ondskaben. Efter at han forlod teatret i 2004, købte Bang rettighederne til værket, så han kunne opføre monologen ved andre teatre. Han opførte monologen omkring 400 gange, inklusiv på engelsk, i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Sydafrika.

Bang medvirkede i flere danske tv-serier og film tidligt i sin karriere, hvor han fik sit nationale gennembrud i Danmark i TV 2s politidrama-serie Anna Pihl (2006-2008), hvor han spillede politibetjent og romantisk interesse, Martin Krøyer. Serien blev ligeledes populær i Tyskland, hvor Bang efterfølgende medvirkede i flere tysktalende roller i både tv-serier (Küstenwache, SOKO Wismar, Notruf Hafenkante, Sibel & Max og Cologne P.D.) og i film (Jungle Child, Rettet Raffi!, Alle unter einer Tanne og Überleben an der Scheidungsfront).

I 2013 medvirkede Bang i tiende sæson af TV 2s dansekonkurrence Vild med dans, hvor han dansede med den professionelle danser, Katrine Bonde. Efter blot to programmer valgte Bang at trække sig fra programmet grundet angst og dansefobi og et presset arbejdsskema.

I 2017 indtog Bang hovedrollen som museumskurator Christian i Ruben Östlunds film The Square, som vandt Palme d'Or ved Cannes Film Festival i 2017. Bang vandt prisen European Film Award for Best Actor, som den første dansker nogensinde.

I november 2018 blev Bang castet til at spille Grev Dracula i BBCs mini-series Dracula, skabt af producenterne bag Sherlock. I et interview for The Guardian, blev det rapporteret at mens han var “sexy” og “umættelig”, så leverede Bang også en “meget humoristisk optræden”.

Den 14. april 2020 blev det annonceret at Bang skulle medvirke i pilotepisoden af Little Room (oprindeligt The Agoraphobics Detective Society), som var produceret af Maggie Montieth og instrueret/skrevet af Bangs Dracula co-star Dolly Wells. Bang og de øvrige skuespillere optog sig selv i deres egne hjem over Zoom, hvor de hver især var ansvarlige for rekvisitter, kostumer, hår og makeup og lyd. Pilotepisoden blev frigivet af online af Pinpoint Presents den 27. maj 2020, hvorefter tilskuerne blev bedt om at donere beløb til The Film and Television Charity og Motion Picture & Television Fund, for at hjælpe dem indenfor film-, tv- og biografbrancherne, som var blevet økonomisk påvirket af COVID-19 pandemien.

I 2022 medvirkede Bang i Apple TVs komediedrama-serie Bad Sisters i rollen som den ondskabsfulde ægtemand John Paul (JP), hvis begravelse serien tager sit udgangspunkt i. Bang udtalte senere at han efterfølgende oplevede at blive opsøgt på gaden i New Zealand og i København, hvor folk henvendte sig til ham for at spørge om han var “the prick” (øgenavn for hans karakter) fra serien. I 2022 medvirkede Bang også i Robert Eggers’ drama The Northman, hvor Bang spillede overfor bl.a. Alexander Skarsgård. Optagelserne til filmen fandt sted i juli 2020 efter at være blevet udskudt fra marts 2020, hvor COVID-19-pandemien brød ud. Bang udtalte senere at produktionen muligvis kun blev fuldført, fordi der allerede var blevet brugt mange penge på at fabrikere sets og kostumer forud for pandemien. Bang boede under hele optageperioden i Belfast, hvor han var i isolation i sin lejlighed, som han kun forlod for at medvirke i filmoptagelserne.

I 2023 spillede Bang Kong Christian 2. over Danmark, Norge og Sverige i Mikael Håfströms drama Stockholm Bloodbath, der omhandler de store politiske spændinger mellem Sverige og Danmark i 1520.

I 2024 medvirkede Bang i Apple TVs dramaserie The New Look i rollen som naziofficeren og Coco Chanels elsker, Hans Günther von Dincklage. Han medvirkede i seks ud af ti afsnit. I 2024 spillede også Bang rollen som den schweiske sagnfigur William Tell i filmen af samme navn. Bang udtalte senere at han blev glad for at få rollen og spille helten efter at medvirket i dramaserierne Bad Sisters (2022) og dramaet The Northman (2022). Til filmen måtte Bang lære at skyde med armbrøst.

I 2025 spillede Bang hovedrollen som den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen i det historiske drama Den nye triumfbue om Menneskehedens Triumfbues tilblivelse i Paris i 1980’erne. Til filmen måtte Bang lære at tale fransk, en færdighed som han senere blev rost for af sin medskuespiller Sidse Babett Knudsen. Filmen modtog overvejende positive anmeldelser, og Bang blev for sin præstation nomineret til en César Award i kategorien Best Actor in a Leading Role.

I 2026 medvirkede Bang i Angel Manuel Sotos actionkomedie The Wrecking Crew, hvor han, i rollen som leder af en yakuza-bande, spillede over for Jason Momoa og Dave Bautista. Samme år medvirkede han også i Barbara Topsøe-Rothenborgs Netflix-thriller Den hemmelige kvinde.

Kommende I oktober 2025 blev det rapporteret at Bang vil spille rollen som Felix Kersten, kendt som massør for SS-leder Heinrich Himmler, i Felix Randaus historiske drama I Is Another. Filmen har ukendt premieredato.

I december 2025 blev det rapporteret at Bang vil medvirke i den amerikanske actionfilm Painter. Bangs rolle og filmens premieredato er ukendt.

Musik Bang har som sideprojekt lavet musik under kunstnernavnet This Is Not America. Han har beskrevet projektet som “et helligt sted og kreativ legeplads, hvor der ingen instruktører, der bestemmer, findes”. Bang skriver og komponerer selv sange, og hans musiske stil bliver beskrevet som en blanding af Gangway, Pet Shop Boys og Depeche Mode. Musikvideoer og albumkunst til This Is Not America er blevet fremstillet af Bangs kone, Lis Kasper Bang, som også filmer og fotograferer.

Bang begyndte at komponere musik som en hobby på sin computer i 2002. Han indspiller selv klaver og guitar (han lærte sig selv at spille disse instrumenter, mens han var yngre) og mixer dem sammen med andre lyde på hans computer efterfølgende. Bang valgte sit kunstnernavn, This Is Not America for at omgå DR's politik med at ikke at spille musik produceret af danske skuespillere, og for at undgå at hans skuespilkarriere skulle påvirke folks opfattelse af hans musik. Kunstnernavnet stammer fra en sang af samme navn af David Bowie, som er en af Bangs store idoler. Bangs første tre singler; "Don't Come Crying", "Shameless", og "Run" blev spillet på P3 i over ét år før stationen fandt ud af at de var lavet af ham, og de blev efterfølgende spillet fortsat på flere DR-radiokanaler. Disse singler blev senere udgivet på debutalbummet Dislocated den 7. april 2010.

To af Bangs skuespillerkollegaer har medvirket på nogle af This Is Not America-numrene. I 2015 udgav han singlen "Still of the Night", featuring Charlotte Munck, hans medskuespiller i Anna Pihl. Under optagelserne til The Square, opdagede Bang at han og hans medskuespiller og musiker Marina Schiptjenko delte samme musiksmag, så han fremviste hende noget af sit musik og sendte hende demoer. Efter optagelserne var afsluttede indspillede de fem sange sammen i Bangs hjemmestudie i København. Duoen har siden udgivet singlerne "Who Am I", "I Don't Care" og "Here We Go".

Privat Bang blev gift med Lis Louis-Jensen, stylist og fotograf, den 25. september 2010 på kanalrundfartsbåd i København. Daværende borgerrepræsentant Manu Sareen forestod vielsen. Bang og Louis-Jensen havde mødt hinanden i 2006, da de begge arbejdede på forestillingen Den grønne elevator på Kanonhalløj. Louis-Jensen friede til Bang nytårsaften 2007. Bang er stedfar for Louis-Jensens to døtre. Parret har boet sammen på Frederiksberg, København siden 2008.

Filmografi Film +ÅrTitelRolle1998Når ulven kommerBetjent1999Under overfladenJesper2003Regel nr. 1John T2005Far til fire - gi'r aldrig op!GymnastiklærerNynneHenrik2006En soap"One Night Stand"2008Blå mændLars2012Lærkevej - Til døden os skillerPer2014Unga Sophie BellKlaus2015Rettet Raffi!Henry Wiese2017The SquareChristian2018The Girl in the Spider's WebJan Holtser 2019The Glass RoomViktorThe Last VermeerJoseph PillerThe Burnt Orange HeresyJames FiguerasThe Danish BoysStefan2021Locked DownEssien2022Miss ViborgLastbilchauffør (stemme)It Is in Us AllJack ConsidineThe NorthmanFjölnir the BrotherlessDioramaBen2023Stockholm BloodbathChristian 2.2024The Master and MargaritaPontiy PilatBonjour TristesseRaymondEnglebørnPsykologWilliam TellWilliam Tell2025Mother’s BabyDr. VilfortDen nye triumfbue Johan Otto von SpreckelsenMomoRichter2026The Wrecking CrewMarcus RobichauxDen hemmelige kvindeEdmund SöderbergTBAI Is AnotherFelix KerstenPainter Tv +ÅrTitelRolleAfsnit1997-1999TaxaKriminalbetjent5 episoder2000Madsen og Co.Henrik1 episode2000-2002HotelletKriminalassisten4 episoder2000-2003Skjulte sporPreben24 episoder2001RejseholdetVilly1 episode2002Nikolaj og JulieKevin1 episode2003Langt fra Las VegasDennis Randrup1 episode2006-2008Anna PihlMartin Krøyer26 episoder2007-20092900 HappinessBorgmester Hans Holm34 episoder2008Max PinligClaes Bang (Sig selv)1 episode2010BorgenTore Gudme1 episode2012SOKO WismarUrmas Savi1 episodeNotruf HafenkanteHolger Lüder1 episode2013DicteArne Bay1 episodeBroenClaudio3 episoder2015-2016Sibel & MaxDr. Tobias Olsen24 episoder2016SOKO Köln Jens Jensen1 episode2019The AffairSasha Mann7 episoder2020Dirty DianaOliverPodcast-serie, 6 episoderDraculaDracula3 episoder2022Bad SistersJohn Paul Williams10 episoder2021-2024The OutlawsThe Dean10 episoder2024The New LookHans Günther von Dincklage6 episoder Julekalendere +ÅrTitelRolleAfsnit1997Gufol mysterietTrenchcoat 124 episoder2000Pyrus i Alletiders EventyrUdyret1 episode

Referencer

Eksterne henvisninger Claes Bang på Proactor

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet