Thomas Røll Larsen (født 12. marts 1977) er en tidligere professionel dansk fodboldspiller. Han fik sit gennembrud i Silkeborg IF og spillede senere for FC København, FC Midtjylland, Vejle BK og Viborg FF. Han her desuden spillet 8 landskampe for Danmark og scoret et enkelt mål. I dag er han efterskolelærer, på Levring Efterskole, og fra indgangen til sæsonen 2018/2019 også cheftræner for Skive IK.
Han har tidligere været spillende assistenttræner for Kjellerup IF i 2. division.
Karriere Røll fik sin første kontrakt i 1996 hos Silkeborg Idrætsforening og spillede der i 5 år, hvorefter han skiftede til FC København og var på kontrakt i 5 sæsoner. I foråret 2005 var han "hjemme" i Silkeborg på et kort lejeophold Thomas Røll vender hjem til det midtjyske Berlingske Tidende, 25. februar 2005.
Siden debuten hos FC København i 2001 opnåede han at spille 127 kampe, og er noteret for 26 mål. Thomas Røll debuterede for ligalandsholdet i år 2001, og på A-landsholdet i 2002, hvor han har spillet 8 landskampe og scoret et mål.
Han blev præsenteret som ny spiller hos FC Midtjylland 12. juni 2006, men pga. en skade i achillessenen debuterede han først i forårspræmieren den 10. marts 2007 mod Vejle Boldklub – en kamp hvor han kom ind fra bænken og scorede et mål.
I 2008 spillede Røll på en lejekontrakt i Vejle Boldklub Thomas Røll til Vejle DR Sporten, 31. januar 2008 og var en del af et hold, der pointmæssigt blev det mest suveræne hold i 1. division nogensinde. I Superligaen kunne Røll dog ikke længere bidrage tilstrækkeligt til Vejles hold og han blev derfor returneret til FC Midtjylland i vinterpausen. Men i FCM var Røll ikke en del af fremtiden, og han blev bedt om at finde en ny klub FCM fyrer Thomas Røll Tipsbladet, 11. januar 2009. Han skiftede til Viborg FF i februar 2009 Røll skifter til Viborg DR Midt/Vest, 2. februar 2009 på en kontrakt gældende til 30. juni 2010 Røll's profil – Viborg FF – officiel site.
Torsdag den 11. juni 2009 offentliggjorde Thomas Røll, at han stoppede karrieren efter 14 år på topniveau Tidligere FCK’er stopper efter 14 år – TotalBold.dk, 11. juni 2009.
Kjellerup IF Efter at have været rygtet til både Holstebro BK og FC Hjørring, valgte Thomas Røll i februar 2011 at genoptage karrieren hos det daværende Danmarksseriehold, Kjellerup Idrætsforening fra hjembyen Kjellerup. I sommeren 2011 rykkede holdet for første gang op i 2. division.
Eksterne Henvisninger
Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Viborg FF Kategori:Fodboldspillere fra Vejle Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra FC Midtjylland Kategori:Fodboldspillere fra Silkeborg IF Kategori:Fodboldspillere fra FC København Kategori:Fodboldspillere fra Kjellerup IF