Søren Sigurd Barrett (født 20. januar 1967) er en dansk pianist, komponist og forfatter. Han har optrådt som entertainer inden for mange musikalske stilarter, i tv-programmer, med formidling af sagn, myter, bibelhistorie og salmer til børnhttp://www.sigurd-barrett.dk/ CV, sigurd-barrett.dk og har komponeret 11 musicals og 8 teaterkoncerter. Han har udgivet flere end 50 musikalbums og flere end 60 bogtitler, som tilsammen er solgt i over 1 mio eksemplarer. Han har optrådt i 17 lande og alene i Danmark spillet flere end 5.000 koncerter. Han sidder i Statens Kunstfond.

Opvækst og uddannelse thumb|Sigurd Barrett i Skalborg Kirke, 2011 Sigurd Barrett er født i Rødovre og opvokset i Viborg. Han spillede klaver første gang som toårig og skrev børnesange som seksårig og spillede sit første professionelle job som 12-årig i 1979. Han tog musisk studentereksamen på Viborg Katedralskole i 1985 og blev cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet i 1992 med speciale i russisk rock.

Karriere I 1990'erne stiftede han latin-jazz-trioen "Trio de Janeiro" samt Leo Mathisen-orkesteret "Sigurd Barrett & The Cigars" og turnerede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Rusland, Brasilien og Argentina. Han optrådte med det crazy-komiske entertaintment-show Sigurd Barrett Piano Show som var en moderne og rytmisk pendant til Victor Borges shows.

I 1998-1999 deltog han i musikquizzen Op på Tangenterne på TvDanmark med Michael Bundesen som vært. Han blev kendt med tv-programmerne Sigurds bjørnetime og Hit med Sangen på DR1. Siden optrådte han i tv-showet Sigurds Ulvetime og var med til at skabe tv-programmerne Sigurd & Symfoniorkesteret, Sigurd & Big Bandet samt Sigurd og Operaen som introducerede henholdsvis klassisk musik, jazz og opera for børn.

Som forfatter har han udgivet bøgerne Sigurd fortæller Bibelhistorier, Sigurd fortæller om de nordiske guder, Sigurd fortæller om de græske guder, Sigurds ABC, Sigurds Verdensatlas og Sigurds Danmarkshistorie, der tilsammen har solgt mere end 1.000.000 eksemplarer. I 2016 udgav han tobindsværket Sigurd fortæller Danmarkshistorie, der også udkom som dobbelt cd og LP, e-bog, brætspil, iPad-spil, sangbog og korhæfte. Han har også skrevet og produceret 40 film og en tv-serie på DR Ramasjang.

Han har medvirket i over 250 tv-programmer, optrådt i 17 lande og udgivet 58  cd'er, 60 bøger samt en række videoer, dvd'er, brætspil mv.

Børnesangen Pilfingerdansen (2002) blev i 2020 populær i Danmark, Holland, Norge, Sverige og Belgien og havde på verdensplan flere end 200 millioner visninger.

Barrett sidder i dag i Statens Kunstfond, projektstøtteudvalget for musik, udpeget af Kulturministeren.

Turneer thumb|Barrett performer for børn ved Bogforum 2025 i Bella Center Barrett har turneret flittigt med familiekoncerter som solist, med eget band og med DR Radiosymfoniorkestret, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Storstrøms Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Han har bl.a. rejst med koncertturnéen Sigurd & Verden i 2002, 25 års jubilæumsturné i 2004, Leo Mathisen 100 års-turné i 2006-2007 samt med DR Radiosymfoniorkestret i Kina, Sigurds Bjørnetrio i Rusland 2005, i Danmark og Tyskland med DR Big Band i 2006 og i Danmark med forestillingerne Sigurds ABC, Sigurds Verdensatlas, Sigurd fortæller Bibelhistorier, Sigurd fortæller om græske og nordiske guder, Alt om Luther på 60 minutter, Sigurds Danmarkshistorie, Sigurd fortæller om Genforeningen, Sigurds Jul, Sigurd fortæller H.C. Andersens Eventyr, Sigurd fortæller om naturvidenskab og Sigurds Rumrejse. Mange af forestillingerne i samarbejde med sangskriveren og guitaristen Eskild Dohn.

Privatliv Sigurd Barrett bor i Valby og er far til 7 børn.

Han var i 1990-2012 gift med operasangerinden Winnie Merete Barrett. De har sammen fem børn.

Sigurd Barrett dannede fra 2015-2025 par med den færøske violinist Heiðrun Petersen, som han har to døtre med.

Den 12. januar 2015 kørte Sigurd Barrett galt på vej til et arrangement i Skovlund-Ansager Hallen, da en haglbyge havde gjort vejen glat."Sigurd Barrett kørte galt på vej til foredrag i Ansager " Jydske Vestkysten. Hentet den 7. marts, 2015.

Hæder thumb|Sigurds Bjørnesti i Østermarie.

1992 Dansk Musiker Forbunds Fatter-pris 2003 Erik Holms Legat 2003 Æreskunstner i Østermarie, hvor vejen Sigurds Bjørnesti er opkaldt efter ham 2003 Radiosymfoniorkestrets ærespris 2003 Viborgs Turistpris, 2003 2003 Radiosymfoniorkestrets børneambassadør 2004 Editon Wilhelm Hansens Musikformidlingspris 2004 Rasmus Klump-prisen 2004 KLF Kirke & Mediers TV-pris 2004 Årets Jordbærpris 2004 Holstebro Musikteaters Publikumspris 2005 Årets Danske Børneudgivelse ved Danish Music Awards for Sigurd & Symfoniorkestret vol. 2 2009 Rosenkjærprisen (for evnen til at formidle musik, musikhistorie og musikteori over for alle i almindelighed og over for børn i særdeleshed) 2010 Bibelselskabsprisen (for at gøre Bibelen levende og nærværende for børn og deres forældre) 2010 BMF's børnebogspris, for Sigurd fortæller Bibelhistorier 2012 Carl Prisen, som bedste børnekomponist 2017 Nomineret for bedste børne-tv for Rod i historien med Sigurd Barrett og Rune Sten 2019 Modtog Den folkelige sangs pris på Rødding Højskole 2022 Årets Børnebog ved Mofibo Awards for Sigurd fortæller om naturvidenskab

For salget af albums har han opnået fire guldplader og en platinplade i 2002-2010. Han er ambassadør for Børnehjælpsdagen og for SOS-Børnebyerne. Han blev optaget i Kraks Blå Bog i 2003.

Musicals En Skærsommernats Drøm, Viborg Teater 2009 Valhalla, Viborg Teater 2011 Valhalla, Folketeatret 2014 Sigurds Danmarkshistorie, Det Kongelige Teater, 2018-2019; instruktion af Louise Schouw, scenografi af Rikke Juellund, dramaturgi af Miriam Frandsen, medvirkende: Eskild Dohn (guitar), Martin Klausen (trommer), Mikkel Riber (bas) samt Adam Ild Rohweder, Ellinor Barrett, Dagmar Barrett og dansere fra Powerhouse. Landsdækkende turne med flere end 120 opførelser. Sigurd fortæller om de græske guder, Østre Gasværk Teater, efterår 2019 Sigurd fortæller om Genforeningen, 2020-22 Juleevangeliet the Musical, Randers Teater 2019 og 2022 Sigurd fortæller om Naturvidenskab, DR Musikariet og landsdækkende turne 2021-22

Diskografi Diskografien omfatter album, med mindre andet er angivet. Sigurds Tumulterband, 1984 (mc) Sigurd Barrett Trio: Night Tunes, 1992 (mc) Sigurd Barrett & The Cigars, 1993 (mc) Trio De Janeiro, 1993 The Early Years Of Sigurd Barrett 1938-52, 1995 Sigurd Barrett & The Cigars, 1996 Danish Christmas, 1996S The Spring, 1996 Sigurds Bjørnetime, 1999 Sigurds Bjørnetime 2, 2002 Tillykke Bamse, 2002 Sigurd & Symfoniorkestret, 2003 Sigurd Barrett & The Cigars 25 års Jubilæum, 2004 Gæt en sang med Sigurds Bjørnetime, 2004 Sigurd & Symfoniorkestret 2, 2004 Sigurds Bjørnetime 3, 2005 Sigurd & Big Bandet, 2006 Sigurd Barrett Trio: En Hyldest til Leo Mathisen, 2006 DR Jul med Sigurd, 2007 (også dvd) Sigurds Bjørnetime 4, 2008 (også dvd) Sigurd Barrett & DR Big Band Live, 2008 Sigurd fortæller Bibelhistorier, 2010 (også dvd) Sange fra Sigurdsgade, 2011 Sigurds ABC, 2011 Sigurds Verdensatlas, 2012 Sigurds sange om at være til, 2012 Julens salmer, 2013 Sigurds sange om græske og nordiske guder, 2015 Sigurd Barrett Greatest Hits, 2015 Sigurds Danmarkshistorie, (Dobbelt CD og dobbelt LP) 2016 Sigurd synger H.C. Andersen sange, 2018 Sigurd synger salmer for store og små, 2019 Sigurds sange om Genforeningen, 2020 Syng med Sigurd, 2020 Sigurds sange om Naturvidenskab, 2021 Julesange med Sigurd og Bjørnen Bjørn, 2021 Sigurds sange om Fyn, 2021

Tv-programmer Sigurd Barrett Special Lamp Show, TV 2, 2 shows 1995 Op På Tangenterne, TV Danmark, 52 shows 1998-99 Hit Med Sangen, DR1, 47 shows 1999-2004 Sigurds Bjørnetime, DR 1, 120 programmer 1998-2008 Sigurds Ulvetime, DR 2, 24 programmer 2000-2001 Sigurd & Symfoniorkesteret, DR 1, 15 programmer 2001-2004 Sigurd & Big Bandet, 7 programmer i 2006 og 7 programmer i 2007. Sigurd og Operaen 1011, 6 programmer Rod i Historien med Sigurd og Rune Sten, DR Ramasjang 2017

Bibliografi thumb|Barrett med sin bog Jeg vil lære at være ved Bogforum 2025

500 Debile Djokes, Strandbergs Forlag, 1989 Den Russiske Rocks Historie, Aarhus Universitet, 1992 Sigurd Barrett’s Erindringer, Strandbergs Forlag, 1996 Sigurds Bjørnetime, Sangbog, Wilhelm Hansens Forlag, 1999 Spidsnæserne og Dyrene som blev væk, Carlsen/Strandbergs Forlag, 2000 500 Nye Debile Djokes, Strandbergs Forlag, 2001 Gæt en Sang med Sigurds Bjørnetime, DR Multimedie, 2002 Spidsnæserne på Skattejagt, DR Multimedie, 2003 Spidsnæserne i Fjolleby, DR Multimedie, 2003 Spidnæsernes tur til Månen, DR Multimedie, 2003 Spidsnæserne i Cirkus, DR Multimedie, 2003 Sigurd fortæller Godnathistorier, Politikens Forlag/DR Multimedie, 2003 Bjørnen Bjørn i Zoo, DR Multimedie, 2004 Bjørnen Bjørn klæder sig ud, DR Multimedie, 2004 Sigurds Sangbog, DR Multimedie 2005 Den store Musikbog 1, 2007 Den store Musikbog 2, 2008 Sigurd fortæller flere Godnathistorier, 2008 Sigurd fortæller Bibelhistorier, Danmarks Kirkelige Mediecenter og Politikens Forlag, 2010 Vores børn skal have det bedste, Politikens Forlag, 2010 Sigurds ABC, Politikens Forlag, 2011 Sigurds Verdensatlas, Politikens Forlag, 2012 Sigurd fortæller om de nordiske guder, Politikens Forlag, 2013 Sigurd fortæller om de græske guder, Politikens Forlag, 2014 500 debile djokes, Jubilæumsudgave, Politikens Forlag 2014 Detektiv Dunkeldirk og Julemysteriet, Politikens Forlag 2015 Sigurd fortæller Danmarkshistorie, Politikens Forlag, 2016 Sigurd fortæller om Luther, Politikens Forlag, 2017 Sigurd fortæller om Kongerækken, Politikens Forlag, 2017 Sigurd fortæller H.C.Andersens eventyr, Politikens Forlag, 2018 Sigurds Lille Skole, Politikens Forlag, 2019 Sigurd fortæller om Genforeningen, Politikens Forlag, 2019 Julekalender til voksne, Forlaget Eksistensen, 2020 Syng med Sigurd, Politikens Forlag 2020 Sigurd fortæller historier fra Fyn, Politikens Forlag 2021 Sigurd fortæller om naturvidenskab, Politikens Forlag 2021 Bjørnen Bjørns godnatbog, Politikens Forlag 2023 Bjørnen Bjørn og bilerne, Politikens Forlag 2023 Bjørnen Bjørn på Bondegården, Politikens Forlag 2023 Bjørnen Bjørn på Månen'', Politikens Forlag 2023

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Pianister fra Danmark Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Tv-værter fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Personer fra Rødovre Kategori:Ansatte i DR Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Modtagere af Rosenkjærprisen Kategori:Modtagere af BMF's børnebogspris Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet Kategori:Studenter fra Viborg Katedralskole