Juridisk person er et juridisk udtryk, der betegner en sammenslutning af fysiske personer.Birgitte Krejsager (2017), Forskningsfrihed - Akademisk frihed og innovationsdreven universitetsforskning, s. 198. Kollektivt har disse fysiske personer egen retskapacitet på samme måde som et enkelt menneske (fysisk person).juridisk person på denstoredanske.dk Det er karakteristisk for den juridiske person, at de enkelte personer, der måtte have indskudt formuen ikke hver især kan anses som ejere af de rettigheder og pligter, som er knyttet til den.
En juridisk person kan være staten (fx offentlig myndighed), en kommune, visse firmaer, foreninger og stiftelser, et dødsbo eller et konkursbo. Et andet eksempel på en juridisk person er Den Europæiske Union, jf. TEU, artikel 47.Lissabontraktaten, Traktat om den Europæiske Union (TEU) art. 47
Strafansvar for juridiske personer Juridiske personer kan straffes med bøde, når der er bestemt ved eller i medfør af lov, jf. straffelovens § 25.Straffeloven Eksempelvis fremgår det af § 24, stk. 7, i lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Dykkerloven Tilsvarende fremgår af § 306 i straffeloven.
Når strafansvar for juridiske personer er fastsat i en lov eller i medfør deraf, er alle juridiske personer omfattet, jf. straffelovens § 26, stk. 1. Dette gælder også enkeltmandsvirksomheder, hvis de navnlig af hensyn til størrelse og organisation kan sidestilles med juridiske personer som aktie-, anparts- og andelsselskaber, jf. stk. 2.
Betingelser Strafansvar for en juridiske person indebærer, at lovovertrædelsen kan tilregnes en eller eller flere personer tilknyttet den juridiske person eller selve den juridiske person, jf. straffelovens § 27, stk. 1.
Personer tilknyttet en juridisk person vil eksempelvis være ledelse og ansatte. Dog medfører rent private handlinger fra ansatte ikke strafansvar for den tilknyttet juridiske person, ligesom helt abnorme skridt fra den ansattes side heller ikke medfører sådan strafansvar. Se herom under pkt. 4.1.2 i Rigsadvokatmeddelelsen om strafansvar for juridiske personer.Anklagemyndighedens Vidensbase (Strafansvar for juridiske personer)
Overtrædelser tilregnet selve den juridiske person kan være tilfælde af kumulerede fejl, hvor overtrædelsen dermed ikke kan tilregnes enkeltpersoner, der hver især har en ringe andel eller uagtsomhed i relation til overtrædelsen, jf. pkt. 4.1.2.
Statslige myndigheder og kommuner Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes for overtrædelser, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private, jf. straffelovens § 27, stk. 2.
Valg af ansvarssubjekt Ved valg af ansvarssubjekt i en konkret sag, må det overvejes, om der kun skal rejes tiltale mod den juridiske person, en fysisk person eller en juridisk og fysisk person. Retningslinjerne for valg af ansvarssubjekt fremgår af pkt. 3.1 i Rigsadvokatmeddelelsen om strafansvar for juridiske personer. Her fremgår det blandt andet under pkt. 3.1.1, at det primære strafansvar som udgangspunkt påhviler den juridiske person, hvor en lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde. Det er også tilfældet hvor forholdet er begået af underordnet personale i virksomheden, eller hvor den udviste uagtsomhed ikke er graverende.
Referencer
Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Juridiske begreber Kategori:Korporatisme