Langballe () er en landsby og kommune beliggende ved Flensborg Fjord i det nordlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland.

Geografi Til Langballe kommune hører også de små bebyggelser og landsbyer Langballegård (tysk Freienwillen), HohenauNavnet er hentet fra et hotel på stedet fra 1888, sml. Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1994, side 32346, Langballeå (Langballigau), Langballeskov (Langballigholz), LangballekaadAnders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, Bind 7.1, side 117 (Langballigkaten), Trolljunker, Undevad (Unewatt), Undevadmark (Unewattfeld) og Undevadgård (Unewatt Hof). Kommunen samarbejder med andre kommuner i omegnen i Langballe kommunefælleskab (Amt Langballig). I kirkelig henseende hører Langballe under Grumtoft Sogn. I den danske tid indtil 1864 lå sognet i Husby Herred (Flensborg Amt).

Historie Langballe er første gang nævnt 1450. Stednavnet er sammsat af tillægsord lang og balle. Balle (glda. balgh og oldn. bali for en sandhøj) beskriver en (ophøjet) del af en landsby eller en forhøjning (sml. Ballum i Munkbrarup Sogn), hvilket fint passer til landskabet omkringJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 249Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 420 og 136.

Langballeå er første gang nævnt 1715Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 420. Landsbyen var i 1900-tallet et større fiskerleje, men nu præger turisme og lystsejlere billedet i landsbyen.

Landsbyen udvides de kommende år med et nyt udviklingsområde mod vest på Nørrelyk (Norderlücke). Stednavnet Nørrelyk er allerede nævnt i 1726Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, København 1948, s. 150.

Museet I Undevad (Unewatt) findes Angels landskabsmuseum Undevad. En vandresti fører langs med museumsøerne midt igennem landsbyen. Museet har stået færdig siden 1987. Ved indgangen til landsbyen ligger Marxengård, som flyttedes hertil fra Sønder Brarup. Midt i landsbyen findes en rekonstrueret kærnemølle som del af landsbyens gamle mejeri og et røgeri. Den hollandske kornmølle Fortuna fra 1878 ligger ophøjet over resten af landsbyen. I udkanten af landsbyen i Christensens lade findes en samling af store landbrugsredskaber.

Kendte Gustav Johannsen var lærer i Langballe i årene 1862-1864H. V. Clausen: Sønderjylland, en rejsehåndbog, København 1920, s. 109. Rigsfeltherre Hans Schack kom fra Undevad.

thumb|left|Marxengård i Undevad Friluftsmuseum

Eksterne henvisninger

Kommunens hjemmeside Landskabsmuseet Undevad

Noter

Kategori:Byer i Angel Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg