Wizards of the Coast, ofte forkortet WotC, er et amerikansk spil firma grundlagt i 1990. De bliver betegnet som den ledende udvikler af hobby spil og er især kendte for kortspillet Magic the Gathering og bordrollespillet Dungeons & Dragons.
Wizards of the Coast er i dag en underafdeling af Hasbro og har hovedkontor i Renton, Washington, en forstad til storbyen Seattle. Firmaet har (per 2019) over 600 ansatte på i alt 18 kontorer verden over.
Historie Wizards of the Coast blev grundlagt af Peter Adkison i 1990 i Seattle.
Det første der blev udgivet af Wizards of the Coast, var Peter Adkisons eget rollespil The Primal Order i 1992. I 1993, udgav Wizards of the Coast kortspillet Magic the Gathering som Richard Garfield havde udviklet siden 1991. Det blev hurtigt meget populært verden over og nåede i 1995 et salg på én milliard kort. For nogle af de mange penge købte WotC spilfirmaet TSR i 1997, og hermed rettighederne til Dungeons & Dragons og Dragonlance med mere. I 2003, købte de også det ikoniske spilfirma Avalon Hill.
I perioden 1998 til 2003, var Wizards of the Coast distributør af Pokémon kortspillet.
Hasbro opkøbte Wizards of the Coast i 1999, men WotC er fortsat under samme brand navn siden da.
Wizards of the Coast har siden 1994 fået tildelt et hav af priser for sine produkter.
Referencer
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Magic: The Gathering Kategori:Hasbro