Miloš Forman (født Jan Tomáš Forman 18. februar 1932 i Tjekkoslovakiet, død 13. april 2018Milos Forman, Oscar-winning director, dies at 86 - The Boston GlobeMilos Forman dead: One Flew Over The Cuckoo's Nest and Amadeus director dies aged 86 - Independent Hentet 15. april 2018) var en amerikansk filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, der især er kendt for film som Gøgereden og Amadeus.
I sin ungdom i Prag studerede Forman manuskriptskrivning, og fra begyndelsen af 1960'erne instruerede han en række film i sit hjemland. Især Blondinens kærlighed fra 1965 og Brandmænd i fyr og flamme fra 1967 vakte international opmærksomhed. Forman var i Paris for at forhandle om sin første amerikanske film, da foråret i Prag blev slået ned af Warszawapagten. Han rejste ikke hjem og slog sig ned i New York City, og han kom med visse besværligheder i gang med at lave film i USA.
I 1975 fik han sit helt store gennembrud med filmatiseringen af Ken Keseys roman, Gøgereden, der blandt andet indbragte Forman en Oscar for bedste instruktør. Han fik i 1977 amerikansk statsborgerskab, og ud over at lave film, blev han professor i filmvidenskab ved Columbia University.
Filmografi Miloš Forman har bl.a. instrueret følgende film: Blondinens kærlighed (1965) Brandmænd i fyr og flamme (1967) Taking Off (1971) Gøgereden (1975) Hair (1979) Ragtime (1981) Amadeus (1984) Valmont (1989) Folket mod Larry Flynt (1996) Man on the Moon (1999) Goya's Ghosts (2006)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Filminstruktører fra USA Kategori:Filminstruktører fra Tjekkiet Kategori:Oscar for bedste instruktør Kategori:Golden Globe for bedste instruktør Kategori:Ansatte ved Columbia University