Husum Station er en dansk jernbanestation i bydelen Brønshøj-Husum i den nordvestlige del af København. Stationen ligger på Frederikssundbanen mellem København og Frederikssund, og den er dermed en del af Københavns S-togs-netværk. Den betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen åbnede i 1880, kort efter at jernbanen til Frederikssund åbnede. S-togstrafikken på denne del af banen begyndte den 15. maj 1949.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. Desuden ligger der en gammel vendesløjfe for busser, men den er ikke længere i brug. På selve perronen var der tidligere en stationsbygning, men den er nu revet nede. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Galleri

Antal rejsende Ifølge ØsttællingenHer efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:

År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 2.609 1974 2.035 1991 1.766 2001 1.725 1960 2.634 1975 1.773 1992 1.787 2002 2.255 1962 2.690 1977 1.529 1993 1.797 2003 2.380 1964 2.669 1979 1.825 1995 1.831 2004 2.595 1966 2.780 1981 1.946 1996 1.799 2005 2.714 1968 2.694 1984 1.731 1997 2.092 2006 3.022 1970 2.823 1987 1.717 1998 1.787 2007 2.340 1972 2.537 1990 1.669 2000 1.893 2008 2.272

Referencer

Eksterne henvisninger

Husum Station på dsb.dk

Kategori:S-togs-stationer Kategori:Brønshøj-Husum