Maria Giacobbe (født 14. august 1928 i Nuoro på Sardinien, død 27. januar 2024 i København) var en italiensk-dansk forfatter.

Hun blev i 1958 gift med den ligeledes danske forfatter Uffe Harder og var siden bosiddende i Danmark.

Maria Giacobbe skrev romaner, noveller, digte og essays. De fleste af bøgerne er skrevet på italiensk og efterfølgende oversat til dansk af hendes ægtefælle Uffe Harder eller af sønnerne Thomas og Andreas Harder.

Mange af hendes bøger foregår eller tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer fra opvæksten på SardinienSe Sorelle, in AA. VV. (a cura di Giulio Angioni), Cartas de logu. Scrittori sardi allo specchio, Cagliari, CUEC, 2007. Bøgerne viser et stort socialt engagement og forståelse for forskellige kulturer. Hun oversatte desuden en række danske digteres værker til italiensk. Hun modtog i 1978 Drachmannlegatet for Stemmer og breve fra den europæiske provins og i 1995 Beatrice Prisen.Skagens Avis, 13.11 1978

Bibliografi De vigtigste bøger (på dansk) er følgende: Lærerinde på Sardinien, 1961, roman Afrejsen, 1965, roman Havet, 1967, roman Eurydike, 1970, roman Dagbog mellem to verdener, 1975, roman Stemmer og breve fra den europæiske provins, 1977, digte De fire læretider, 1981, digte Den blinde fra Smyrna, 1982, noveller Den dag vi vågner, 1983, essays Kald det så bare kærlighed, 1986, noveller Ariadnes døtre, 1987, digte Drengene fra sejlbåden, 1989, roman Sardinien, 1991, rejsefører Øen, 1992, roman Masker og nøgne engle, 1994, erindringer Rejsebilleder Persien/Iran, 1999, digte Eksil og adskillelse, 2001, noveller Folk fra Pòju Luàdu'', 2006, roman

Henvisninger

Eksterne henvisninger Maria Giacobbe på Litteratursiden.dk

Maria Giacobbe på Bibliografi.dk

Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Romanforfattere fra Italien Kategori:Novelleforfattere fra Danmark Kategori:Novelleforfattere fra Italien Kategori:Essayister fra Danmark Kategori:Essayister fra Italien Kategori:Sardinien Kategori:Kunstnere på finansloven (afdøde) Kategori:Selvbiografer fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie