Kickers Offenbach er en tysk fodboldklub fra Offenbach am Main, der i øjeblikket ligger i Regionalliga Südwest. Klubben vandt i 1970 DFB-Pokal, den tyske pokalturnering.
Historie Klubben blev grundlagt i 1901, da en gruppe utilfredse fodboldspillere fra etablerede klubber i området mødtes på Restaurant Rheinischer Hof i Offenbach.
I de første år var klubben med fremme i tysk fodbold, og før Bundesligaens indførelse i 1963 blev klubben vicemestre to gange. Klubben blev på trods af sine gode præstationer i årene før overset, da de 16 hold til Bundesligaen skulle udvælges. Til stor fortrydelse gik en af pladserne til nabo-rival-klubben Eintracht Frankfurt. I 1968 debuterede klubben dog i Bundesligaen, men uden succes, siden det blev til en hurtig nedrykning samme sæson. I 1970 kom klubben op igen – samme år som den vandt pokalturneringen – men igen rykkede klubben ned.
1970'erne blev et sort årti for klubben, men i 1983 rykkede klubben igen op i Bundesligaen, dog kun for en enkelt sæson. I 1985 betød økonomiske problemer nedrykning til de lavere rækker. Først i 2000 kom klubben igen i 2. Bundesliga, dog kun for en enkelt sæson. I 2005 kom klubben op igen, men i 2008 rykkede klubben ned i den netop oprettede Dritte Liga. På grunden af økonomiske problemer rykkede klubben ned til Regionalliga Süd i 2013.
Resultater
Titler
Tyske mesterskab Sølv (2): 1950, 1959
Tysk pokalvinder Vinder (1): 1970
Kendte spillere Rudi Völler Dieter Müller Uwe Bein Oliver Reck Hermann Nuber Winfried Schäfer Sigfried Held Engelbert Kraus Erwin Kremers Helmut Kremers
Danske spillere Lars Bastrup Ole Budtz
Eksterne henvisninger
Kickers Offenbachs officielle hjemmeside
Offenbach, Kickers Kategori:Etableret i 1901 Kategori:Offenbach am Main Kategori:Fanejede fodboldklubber