right|thumb|Lauritz Melchior med sine børn.

Lauritz Lebrecht Hommel Melchior (20. marts 1890 i København – 19. marts 1973, Santa Monica, Californien, USA) var en dansk operasanger med en international karriere. Han har sunget i Bayreuth, Covent Garden og på Metropolitan i New York. Melchior var 1920'ernes, 30'ernes og 40'ernes førende wagnertenor og indspillede mange plader.

Baggrund og karriere Lauritz Melchior far var skolebestyrer Jørgen C. Melchior, der ejede og drev Melchiors Borger- og Realskole i Nørregade i København. Der var fire ældre søskende. Hans mor døde i barselssengen, og faren ansatte den senere kogebogsforfatter Kristine Marie Jensen som husbestyrer. Da skolen måtte lukke i 1908, trådte frk. Jensen til med økonomisk bistand og sikrede, at Lauritz kunne få sin stemme uddannet.

Den unge Lauritz sang i et engelsk kirkekor som drengesopran Han begyndte på Det Kongelige Teaters Opera Skole under Poul Bang (1908) Han debuterede i baryton-rollen Silvio i Ruggiero Leoncavallos Pagliacci på Det Kongelige Teater (1913). Dirigent var komponisten Carl Nielsen. Han sang for det meste anden baryton og basroller på Den Kongelige Danske Opera og operakompagnier andre steder i Skandinavien.

Lauritz Melchior fik to børn, heriblandt forfatteren og filminstruktøren Ib Melchior.

Fra baryton til tenor Tager lektioner hos Vilhelm Herold (1917-18). Det bliver et vendepunkt i Melchiors karriere. Hans høje baryton bliver formet til en lav tenor med en stærk, høj overbygning Debuterer som tenor i Tannhäuser på Det kongelige Teater d. 8.okt. 1918 Under en optræden i London er opfinderen af radioen, Guglielmo Marconi, til stede og inviterer Melchior til at deltage i verdens første radiotransmission fra radiostationen i Chelmsford (1920) Melchior optræder nu regelmæssigt i London bl.a. i Sir Henry Joseph Woods Promenadekoncerter i Queens Hall (1920-)

Heltetenoren formes I London mødte han den populære romanforfatter og passionerede Wagner-fan Hugh Walpole, som gav den vordende heltetenor venskab, moralsk og finansiel støtte. Yderligere studier under Victor Beigel, Ernst Grenzebach og den legendariske dramatiske sopran ved Wiens hofopera Anna Bahr von Mildenburg varede til 1923 Rygtet om hans talent spredte sig og blev hørt af Cosima og Siegfried Wagner i Bayreuth, som var ved at forberede 1924 festivalen. Melchior blev engageret til at synge Siegmund og Parsifal. Den kontrakt banede vejen for adskillige optrædener som en Wagner-koncert i 1923 med Frida Leider i Berlin Melchior debuterede som Siegmund på The Royal Opera House i Covent Garden i London. (14. maj 1924) med overvældende succes. Få uger senere debuterede han i Festspielhaus i Bayreuth som Siegmund og Parsifal

Covent Garden Melchior sang foruden Wagner repertoiret Otello på Covent Garden fra 1924 til 1939 med Viorica Ursuleac som Desdemona og Florestan. Han sang Siegfried i 1932 med den populære sopran Florence Easton, den eneste gang de optrådte sammen.

Metropolitian Operaen Han optrådte første gang på Metropolitan Operaen i New York City som Tannhäuser med Maria Jeritza, Friedrich Schorr, Karin Branzell og Michael Bohnen med Artur Bodanzky som dirigent. (17. febr. 1926) På Metropolitan sang han 519 Wagner-roller mellem 1926 og 1950. Melchiors gennembrud på Metropolitan var i Tristan und Isolde (20. marts 1929). Nu blomstrede hans karriere. Det var Lohengrins Farvel, der blev Melchiors "svanesang" i hans sidste optræden der( 2. februar 1950)

Andre stjernestunder var Buenos Aires (Teatro Colón) (1931-43). San Francisco Opera (1934-45). Chicago Opera (1934-1945).

Pladeindspilninger Melchior lavede indspilninger som baryton på dansk for HMV og som tenor for Deutsche Grammophon(Polydor) (1923-30). Engelsk og Tysk HMV (1927-35). RCA Victor (1938-41). American Columbia (1942-50) Warner Brothers.

Hans sidste optræden i Danmarks Radio var i 1960 med første akt af Valkyrien for at fejre hans 70 års fødselsdag. Den blev indspillet og repræsenterer et formidabelt minde om den "uforgængelige, næsten overnaturlige Melchior i fuld flugt."

Chossewitz Melchior erhvervede i 1920'erne godset Chossewitz på ca 100 ha, beliggende 120 km øst for Berlin, og boede her fra 1932 til august 1939, hvor han udvandrede til USA, og i 1947 erhvervede amerikansk statsborgerskab.

Godset ligger i Friedland, i Landkreis Oder-Spree i delstaten Brandenburg, og lå efter 2. verdenskrig i den sovjetiske besættelseszone, det senere DDR. Godset blev under krigen beslaglagt af naziesterne, efterfølgende formelt bortforpagtet, og blev i 1956 erklæret for statens ejendom (Eigentum des Volkes).

Efter Lauritz Melchiors død i 1973 gik godset i arv til sønnen Ib Melchíor, som dog afstod arveretten til sin søster Birthe, der som dansk statsborger var i en bedre position til at bestride den østtyske stats krav. I 70'erne indledtes bilaterale forhandlinger mellem DDR og Danmark om en samlet kompensation for nationaliserede ejendomme, den såkaldte engangsbetaling. En aftale mellem Danmark og DDR trådte endeligt i kraft d. 18. marts 1988. Under forhandlingerne var de 2 stater uenige om hvorvidt 4 specifikke ejendomme, heriblandt Chossewitz, , skulle omfattes af aftalen. DDR delegationen mente at ejendommen skulle betragtes som såkaldt Großgrundbesitz, da den var på mere end 100 hektar, og at ejendommen var blevet dens ejendom (Eigentum des Volkes). Pga. uenigheden var Chossewitz ikke med på listen over inkluderede ejendomme.

Efterfølgende ansøgte Birthe Melchior den danske stat om at modtage kompensation fra puljen, og modtog 100.000 D-mark. I 1995 overtog Ib Melchior, med Birthes godkendelse, arverettighederne til ejendommen, og i 1996 anlægger han sag mod det nu genforenede Tyskland med henblik på at blive anerkendt som retmæssig ejer. Hans krav afvises dog af 3 tyske retsinstanser, ligesom en appel til den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol også afvises i 2006.THIRD SECTION, DECISION AS TO THE ADMISSIBILITY OF Application no.66783.01 by Ib MELCHIOR against Germany – The European Court on Human Rights, 2 februar 2006 , Lovdata.no

Andet Lauritz Melchior aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1911. Noter

Litteratur Holger Jerrild, "Hos Kammersanger Lauritz Melchior", s. 526-533 i: Gads Danske Magasin, 1936.

Eksterne henvisninger

Broadcast auditions (3) “Lauritz Melchior” (cycle “From collection of the rare recordings” by Maxim Malkov – in Russian).

Kategori:Operasangere fra Danmark Kategori:Dansk-amerikanere Kategori:Hollywood Walk of Fame Lauritz Kategori:Godsejere fra Tyskland Kategori:Kommandører af Dannebrog Kategori:Modtagere af Ingenio et arti Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra København Kategori:Kongelige kammersangere Kategori:Danskere i Hollywood