thumb|Elektroingeniøren Kitty Joyner i Langley i 1952. |alt= En ingeniør er en person, der beskæftiger sig med ingeniørvidenskab som konstruktion, planlægning og styring af proces, produktion og produkter i mange forskellige stillinger i samfundet. Oftest er ingeniøren en teknisk problemknuser og opgaveløser, men derudover er rollen meget varieret.
I Danmark er den højeste ingeniøruddannelse studiet til civilingeniør – cand.polyt. Uddannelsen er normeret til 5 år og udbydes af Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet Det Tekniske Fakultet og Aarhus Universitet. Civilingeniør-studiet består af to dele - En bachelor- og en master-del. Efter 3 års studier opnår den studerende titel af Bachelor of Science (B.Sc.) og efter yderligere 2 år titlen som Master of Science (M.Sc.), som regel inkl. en undertitel inden for deres retning.
De 3½-årige ingeniøruddannelser til diplomingeniør (tidligere akademiingeniør og teknikumingeniør) udbydes af langt flere uddannelsesinstitutioner landet over. De har efter at have bestået 210 ECTS-point titel af Bachelor of Engineering (Tidligere også Bachelor of Science) hertil evt. en underkategori. Bac. Eng. E.E er eksempelvis en bachelor i Electric Engineering (El/Elektronik-ingeniør). En uddannet diplomingeniør kan vælge at læse videre til civilingeniør efter endt uddannelse.
En maskinmester har titel af "Bachelor of Technology Management and Marine Engineering", men er normalt ikke alment benævnt som en ingeniør. Titlen maskinmester er beskyttet hvorimod titlen ingeniør ikke er. (I erhvervslivet ansættes mange maskinmestre, vvs/el-installatører dog med diverse ingeniør titler.)
Ingeniør er ikke en beskyttet titel,Ingeniøren Misbrug. Hentet den 6. december 2014. og titlen kan anvendes frit af alle uanset uddannelse eller mangel på samme. Dog er titlerne "civilingeniør" og "diplomingeniør" beskyttede, ligesom ingeniørtitler med retningsbetegnelse (for eksempel bygningsingeniør) er beskyttede titler.
Historie Ingeniørrollen i samfundet har eksisteret siden oldtiden i forskellige sammenhænge, men ordet ingeniør begynder først at optræde på engelsk i 1300-tallet som en person der betjener en maskine (som regel en krigsmaskine). Senere blev begrebet også udbredt til at dække en bygmester eller en projektleder.
En af de tidligste kendte ingeniører er formentlig en egypter ved navn Imhotep, fra omkring år 2700 f.Kr. Han byggede bl.a. pyramider og benyttede søjle som konstruktionselementer.
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør (selvom titlen ikke eksisterede dengang). Han har lagt navn til Archimedes lov som beskriver hvordan opdriften på et objekt bliver påvirket i forhold til hvor meget væske objektet har forskudt.
Han er også kendt for Arkimedesskruen også kendt som Arkimedessnegl, Arkimedes' skrue eller skruepumpen. Det er en maskine, som længe har været anvendt til at pumpe vand op fra et lavere liggende niveau til kunstvandingsgrøfter. Den er en af adskillige opfindelser og opdagelser, som traditionelt tilskrives Arkimedes, som levede i det 3. århundrede f.Kr..P. J. Kantert: „Manual for Archimedean Screw Pump“, Hirthammer Verlag 2008, ISBN 978-3-88721-896-6.
Den første samling af hans matematiske principper blev lavet i ca. 530 e.kr. af Isidore af Miletus i Byzans Konstantinopel. I det 9. århundrede blev hans tekster oversat til arabisk og i det 12. århundrede blev de oversat til latin og blev efterfølgende inspiration under renæssancen og Den naturvidenskabelige revolution.
Den mesopotamiske Ismail al-Jazari betegnes af nogleWho was the First Engineer? . engineering.com. Henett 24/2-2019 som "Robot teknologiens Fader". I 1206 færdiggjorde han en bog med beskrivelser og illustrationer af 50 mekaniske instrumenter.
Uddannelse
Alle universiteter som for nuværende (2014) uddanner ingeniører har forskellige studieordninger, og de forskellige obligatoriske fag ligger ikke på samme semestre.
De fleste universiteter underviser mest i almen videnskab/fysik/matematik de først par semestre. Samundervisning af lignende uddannelser, og først senere undervises i specialiseringer.
Alle ingeniører skal have et vist antal ECTS-point inden for fysik/matematik – niveauet varierer efter specialisering.
Uddannelsestyper Alle ingeniører er fra de naturvidenskabelige fakulteter, og underkategorierne er mange, de danske titler er med tiden blevet lidt udvaskede og hvert universitet har måske en anden gren af underkategorierne.
Elektrisk energiteknologi ingeniør (Tidligere stærkstrømsingeniør)Diplomingeniør - elektrisk energiteknologi | UddannelsesGuiden Elektroingeniør (Tidligere svagstrømsingeniør) Produktionsingeniør IT-ingeniør (Lærings- og Oplevelsesteknologi ingeniør) Softwareingeniør Robotingeniør Maskiningeniør Bygningsingeniør Procesingeniør Sundhedsteknologi ingeniør Forretningsingeniør (Blanding mellem en ingeniør og en erhvervsøkonom) Eksportingeniør Kemiingeniør Miljøingeniør Biotekingeniør Skov- og Landskabsingeniør (ikke anerkendt i IDA-regi) Urban- og Landskabsingeniør Trafik og Transportingeniør
I lighed med softwarearkitekt benyttes softwareingeniør ofte som betegnelse for softwareudviklere, selvom de ikke nødvendigvis har en almindelig ingeniøruddannelse.
Ingeniører hos det offentlige Hos det offentlige findes der flere stillingskategorier for ingeniører. Fx Baneingeniører er en tidligere betegnelse for ingeniører ansatte hos DSB. Nu findes der tilsvarende stillinger hos Banedanmark. Marineingeniører er tekniske officerer hos søværnet. Stadsingeniører og kommuneingeniører er tidligere betegnelser for lederne af kommunernes tekniske forvaltninger. I dag bruges betegnelsen teknisk direktør.
Ingeniøruddannelsens historie i Danmark Skelsættende begivenheder i den danske ingeniøruddannelse: Danske Maskiningeniører, 1913 – 2013, Dansk Maskinteknisk Selskab, Ingeniørforeningen IDA, pp 32
1829 Polytekniske Læreanstalt indvies, som uddannelsessted for kandidater i henholdsvis mekanik (maskiningeniører) og i anvendt naturvidenskab (kemikere).
H.C. Ørsted var leder af læreanstalten til 1851. Studietiden var to år.
1903 Elektronik oprettes som selvstændig studieretning. Der uddannes på dette tidspunkt fire slags ingeniører: bygningsingeniører elektroingeniører fabriksingeniører (senere kemiingeniører) maskiningeniører.
1905 Teknikumingeniøruddannelsen bliver oprettet i Odense, siden i andre danske byer. Uddannelsen henvender sig til håndværkersvende med lyst og evner til at læse videre.
1933 Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH), senere Danmarks Tekniske Universitet (DTU), anvendes for første gang, samtidig med at det er første gang, at den beskyttede titel civilingeniør bliver brugt.
1957 Danmarks Ingeniørakademi (DIA) oprettes som selvstændig institution for uddannelse of akademiingeniører.
1974 Aalborg Teknikum bliver en del af det nyoprettede Aalborg Universitet, og siden fusionerede en stor del af landets ingeniørhøjskoler med landets universiteter.
1993 Diplomingeniøruddannelsen afløser de hidtidige akademi- og teknikumingeniøruddannelser.
1995 Danmarks Ingeniørakademi (DIA) fusionerer med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der herefter uddanner civilingeniører med en fem-årig uddannelse og diplomingeniører med en 3,5-årig uddannelse.
2007 Ingeniørhøjskolerne i København (IHK) og Aarhus (IHA) ønskes lagt sammen, af politikerne, med professionshøjskolerne, men de to skoler udvider i stedet samarbejdet med henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
2013 Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusioneres med Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Referencer
Eksterne henvisninger
Ingeniørens hjemmeside – et tidsskrift dedikeret til ingeniør-relaterede emner og med ingeniører i målgruppen Ingeniørforeningen i Danmark IDA − Interesseforening for landets ingeniører
Kategori:Ingeniørvirksomhed Kategori:Videregående uddannelser i Danmark Kategori:Stillingsbetegnelser