En plante kaldes stedsegrøn, når den har grønne blade hele året. Visse arter er det, man kalder vintergrønne, dvs. at de beholder bladene, indtil de nye blade foldes ud ved løvspring. I modsætning til disse to grupper har man de løvfældende planter, som taber bladene om vinteren, hvor der er koldt, eller i tørtiden, hvor vandtabet er for stort for planten.
De fleste stedsegrønne planter beholder bladene i halvandet år til fem år, men rekorden ligger på omkring 40 år (Pinus longaeva).
Herunder ses billeder af de fire stedsegrønne træer hjemmehørende til Danmark: De tre nåletræer og det stedsegrønne løvtræ.
I koldt tempereret klima (og koldere) er de fleste stedsgrønne vedplanter nåletræer. F.eks. er der i Danmark kun 2 stedsgrønne løvtræer, nemlig ovennævnte Kristtorn som er en busk eller et lille træ, og vedbend som er en klatreplante. Der findes desuden enkelte stedsgrønne stauder.
I varmt tempereret klima er der også mange stedsegrønne nåletræer, men også en hel del stedsegrønne løvtræer som f.eks. Kork-Eg. I endnu varmere klimaer er næsten alle løvtræer stedsegrønne. At træer er stedsegrønne, betyder dog ikke at bladene ikke fældes. Et blad bliver sjældent ældre end 2-3 år, men i modsætning til de løvfældende træer, fælder de stedsegrønne bladene løbende over hele året.
Se også Vintergrøn (botanik) Høstfarve Løvfald Løvfældende
Kategori:Plantetyper Kategori:Botanik Kategori:Økologi