Århus Midtkreds eller Århus Midtkredsen, med det officielle navn Århus Amts 2. Valgkreds, var en valgkreds til Folketinget fra 1918 til 1920, og derefter en opstillingskreds i Århus Amtskreds fra 1920 til 1970.
Århus Midtkredsen blev dannet, da de to tidligere valgkredse i Århus, Århus I-kredsen og Århus II-kredsen, i 1918 blev omdannet til at være tre kredse: Århus Midtkredsen, Århus Sydkredsen og Århus Nordkredsen.Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 18
Kredsen bestod af den midterste del af Århus købstad, mens Århus Nordkredsen (officielt Århus Amts 3. Valgkreds) bestod af den nordre del af Århus købstad, og Århus Sydkredsen (officielt Århus Amts 4. Valgkreds) bestod af den sydlige del af Århus købstad samt 6 omkringliggende sognekommuner.Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 100-101
Efter kommunalreformen i 1970 kom Århus Midtkredsen til at indgå i den nye Århus Østkredsen sammen med områder som kom fra andre tidligere opstillingskredse.Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen, Statistiske Meddelelser 1972:6, København 1972, side 160.
Folketingsmedlemmer valgt i Århus Midtkredsen
Redaktør M. Simonsen 22. april 1918 - 21. april 1920
Referencer
Kategori:Folketingsvalgkredse før 1920 Kategori:Folketingsvalgkredse 1920 til 1970 Kategori:Etableret i 1918 Kategori:Ophørt i 1970