thumb|Ærkebiskoppen af Uppsala er primas for Svenska kyrkan. Den svenske kirke var den eneste lutherske kirke, der bevarede det biskoppelige styre og den apostoliske succession intakt. Her ses ærkebiskop Martin Modéus i samtale foran Uppsala Domkirke iført sin bispestav og mitra. Ærkebiskop er betegnelsen for en overordnet (ledende) biskop, i den romersk-katolske kirke traditionelt knyttet til embedet som metropolit, der leder en kirkeprovins eller et ærkestift med almindelige biskopper under sig. Embedet har i den katolske kirke været anset som det højeste kirkelige embede efter kardinalerne. Enkelte reformerede og protestantiske kirkesamfund har bevaret betegnelsen efter bruddet med Rom, herunder den engelske kirke, der har ærkebiskopper i York og Canterbury. Ærkebiskoppen af Canterbury opfattes af mange som en slags formelt overhoved for den anglikanske kirke.
I middelalderen havde ærkebiskopper ofte betydelig kirkelig og politisk magt og kunne øve afgørende indflydelse på udnævnelsen af biskopper i deres ærkestift. Denne myndighed blev senere stærkt begrænset, navnlig ved Tridentinerkoncilet. Blandt de mest fremtrædende ærkebiskopper før reformationen var ærkebiskoppen af Reims i Frankrig, ærkebiskoppen af Mainz i Tyskland og ærkebiskoppen af Canterbury i England.
Ærkebiskoppen leder provinssynoder, hvor sådanne afholdes, og har traditionelt haft tilsyn med de kirkelige seminarier i ærkestiftet samt en vis dommermyndighed i kirkelige sager. Det særlige embedstegn er pallium, der tildeles af paven, efter at ærkebiskoppen har aflagt troskabs- og lydighedsed. Først efter tildelingen af palliet kan han i katolsk kirkeret fuldt tiltræde embedet. Dertil kommer ærkebispens kors, der ved højtidelige lejligheder bæres foran ham.
Norden var oprindelig underlagt ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. I 831 blev Ansgar ærkebiskop af Hamburg med Norden som del af ærkestiftet. I 1104 fik Norden sin egen ærkebiskop med sæde i Lund, da Asser blev ærkebiskop over Danmark, Norge og Sverige samt tilhørende kolonier. Norge fik i 1152 sit eget ærkesæde i Nidaros (det senere Trondheim) og Sverige fik i 1164 sit i Uppsala. Efter reformationen afskaffede de protestantiske landskirker som regel ærkebispeembedet, men ikke i England, Finland og Sverige. I Danmark blev embedet ikke videreført som almindelig kirkelig institution, men Hans Svane fik undtagelsesvis titel af ærkebiskop.
Se også Religion
Referencer
Kategori:Kirkelige titler