Jens Peter Carl Petersen Sundbo (11. juni 1860 i Udlejre – 19. marts 1928 i København) var en dansk højskolemand, redaktør og socialdemokratisk politiker. Han var far til Arne Sundbo.
Højskolemanden Som ung blev han Henrik Pontoppidans efterfølger som lærer på Jørlunde Højskole. I 1890'erne var han bestyrer af et børnehjem, der havde til huse i Vesterdal Højskoles bygninger i Udby Sogn ved Middelfart. I 1910 tog han initiativ til at oprette landets første arbejderhøjskole, denne eksisterede indtil 2012 under navnet Esbjerg Højskole.
Redaktøren I 1898 blev han redaktør af avisen Vestjyllands Socialdemokrat i Esbjerg. Denne avis fik adskillige aflæggere i det sydlige og vestlige Jylland.
Politikeren Sundbo var medlem af Esbjerg byråd i en del år.
I 1898 blev han den første socialdemokrat nogensinde, der opstillede ved et folketingsvalg i Skivekredsen. Sundbo repræsenterede Ribe Amtskreds’s socialdemokrater i Folketinget 1918-1928. I 1929 overtog Julius Bomholt mandatet. Bomholt var forstander for Arbejderhøjskolen i Esbjerg fra 1924 til 1929.
Han er begravet på den tidligere kirkegård ved Vor Frelsers Kirke i Esbjerg, nu I.C. Møllerparken.
Eksterne henvisninger
Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1920'erne Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Folketingsmedlemmer i 1910'erne Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Skolefolk fra Danmark Kategori:Chefredaktører fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon