thumb|250px|Kort over Ukraine thumb|Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine thumb|Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa."The World Factbook – Ukraine" . Central Intelligence Agency. 7 January 2014. Retrieved 23 January 2014. Det grænser op til Rusland mod øst, Hviderusland (Belarus) mod nordvest, Polen, Ungarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest, og Sortehavet og Det Azovske Hav mod henholdsvis syd og sydøst. Ukraine er i øjeblikket – ud over nedennævnte russiske invasion af de østlige republikker – involveret i en territorialstridighed med Rusland over Krimhalvøen, som Rusland besatte i 2014, men som Ukraine samt hovedparten af det internationale samfund anerkender som ukrainsk.Simpson, John (19 March 2014). "Russia's Crimea plan detailed, secret and successful" – via www.bbc.com. Rusland angreb selve Ukraine 24. februar 2022, og der har været krig lige siden (april 2026).
Ukraine er verdens 46. største land. Ukraine har et indbyggertal på 44,13 millioner. Det er dermed det 32. folkerigeste land i verden."Population (by estimate) as of 1 April, 2016". State Statistics Service of Ukraine. Archived from the original on 8 August 2016. Retrieved 1 April 2016. For nærværende har FN anslået indbyggertallet til 34,1 millioner (uden Krim og Sevastopol) den 1. januar 2023, som ikke inkluderer Krim-halvøen med Sevastopol.UN Statistics Division (UNSD). Demographic and social statistics. Befolkning og befolkningsstatistik fra FN opdateres hver anden uge elektronisk i tabel 2 og tabel 3 Hentet 8. marts 2023FN om flygtninge fra Ukraine Hentet 8. marts 2023
Ukraine er en enhedsstat med et semipræsidentielt styre. Magten er adskilt i en lovgivende, udøvende og dømmende instans. Ukraines hovedstad og største by er Kyiv. Medregnet paramilitære grupper har Ukraine, næst efter Rusland, den største hær i Europa.IISS 2010, pp. 195–197. Landet er hjemsted for 41,5 millioner indbyggere (2021), hvoraf 77,8 procent er etniske ukrainere, men anslået over 2 millioner ukrainske statsborgere befinder sig i udlandet på mere eller mindre permanent ophold. De største etniske minoriteter i landet er russere (17,3 procent), rumænere/moldovere, hviderussere, krimtatarer, bulgarere, ungarere, albanere og gagauzer. Landets officielle sprog er ukrainsk, og dets alfabet er kyrillisk. Langt størstedelen af ukrainerne tilhører den ortodokse tro, hvilket i høj grad har påvirket ukrainsk arkitektur, litteratur og musik. Ukraine er medlem af FN, Europarådet, Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, GUAM og indtil 2014 også SNG.
Etymologi Betegnelsen Ukraine er afledt af fællesslavisk краj (Kyrillisk → Translit.), "egn", "område", "(ud-)kant", omtrent svarende til udkant under henvisning til territoriets historiske rolle i 1200-1700-tallet i periferien af stærkere statsdannelser som Rusland og Polen-Litauen.
Navnet forekommer for første gang i Nestorkrøniken fra 1189. I middelalderen blev betegnelsen Ukraine specielt brugt om områderne omkring Kyiv.
Befolkningen i Kiev-området fik efterhånden betegnelsen «lillerussere» for at skelne dem fra befolkningen i Moskva-området («storrussere»). Efter at Ukraine kom under russisk kontrol, gik ordet Ukraine ud af brug til fordel for betegnelsen Lillerusland. Ukraine gennemgik en national opvågning i anden halvdel af det 19. århundrede, og ved indgangen til det 19. århundrede var Ukraine igen den almindelige benævnelse. Begrebet omfattede da omtrent det som er nutidens ukrainske stat med undtagelse af Krim.
Geografi
thumb|Bakkelandskab i Ternopil oblast i den nordlige dele af af det podolske plateau Ukraine er Europas næststørste land efter den europæiske del af Rusland. Landet har et areal på 603.700 km² og en kystlinje på 2.782 km.
Landskabet i Ukraine består hovedsagelig af frugtbare sletter eller stepper, hvoraf den største er den Pontisk-Kaspiske slette, samt højsletter. Gennem disse løber floder som bl.a. Dnepr, Dnestr og sydlige Bug. Alle disse løber ud i Sortehavet eller det mindre Azovske Hav. I sydvest danner Donau-deltaet grænsen mod Rumænien.
Landets eneste bjergområde er Karpaterne i vest, hvor man finder Ukraines højeste bjerg Hoverla (2061 moh.). De ukrainske Karpater er en del af de østlige Karpater. De er placeret i det sydvestlige hjørne af det vestlige Ukraine. De strækker sig generelt i retning nordvest-sydøst, starter ved Ukraines tredelte grænsepunkt med Polen og Slovakiet og fortsætter mod den ukrainske grænse til Rumænien. Med hensyn til geologisk klassificering tilhører de ukrainske Karpater to karakteristiske kategorier, hvor hovedparten tilhører de ydre østlige karpater og en mindre del til de indre østlige karpater.
De fem største ukrainske byer er hhv. Kyiv (hovedstad), Kharkiv, Donetsk, Dnipropetrovsk og Odesa, hver med mere end 1.000.000 indbyggere.
Ved en reform den 17. juli 2020 blev antallet af rajoner (regioner) mindsket fra 490 til 136 og hromadaer (kommuner) steg til 1.469, hvoraf 19 havde over 250.000 indbyggere (1. januar 2022).
I 1800-tallet var Odesa en af Ruslands vigtigste byer og en vigtig havneby med trafik fra hele verden. Odesa var sammen med Sankt Petersborg og Moskva de mest internationale byer. Odesa er Ukraines vigtigste havneby.
Det østlige Ukraine har kulturelt og demografisk meget til fælles med Rusland. Det vestlige Ukraine minder mere om Centraleuropa. De historiske områder Volhynien og Øst-Galicien indgik i lange perioder i Den polsk-litauiske realunion. Galicien tilhørte senere Østrig-Ungarn. Hovedstaden Kyiv er landets industri-uddannelses- og kulturcenter. Kharkiv er Ukraines anden største by og ligger i den nordøstligste del, nær grænsen til Rusland.
Klima Ukraine har hovedsagelig et tempereret klima. På Krim er klimaet mere lig det man finder i kystområderne i Middelhavet. Der kommer mest nedbør i vest og nord og mindre i øst og sydøst. Vinterklimaet varierer fra forholdsvis køligt langs kysten af Sortehavet til koldere i indlandet. Generelt er der høje sommertemperaturer i landet. Der er moderat nedbør og en stor fordampning i lavlandet, hvorved næringsstofferne i markerne ikke så let udvaskes.
Efter alvorlige miljøulykker såsom Tjernobyl-atomulykken har regeringen sat sig som mål at gennemføre reformer for naturbeskyttelse. Der er 49 nationalparker i Ukraine, såvel som det ukrainske samfund for naturbevarelse.
Grænser Ukraines landegrænser følger naturskabte skillelinjer. Landets kerneområde er skovløst sletteland, og det ukrainske lavland indgår i en stor steppe der strækker sig fra den ungarske puszta til Sibirien. Nær Dnestr grænser Ukraine til den ikke anerkendte republik Transnistrien (regnet som del af Moldova på den anden side af Dnestr). Moldova ligger på samme slette som Ukraine.
Folkegrupper Ved folketællingen i Ukraine i 2001 opgav 77,8 % at de var af ukrainsk etnicitet. Etniske ukrainere udgør 75,8 % mens etniske russere udgør 17,3 % af befolkningen og rutenere ca. 2 %.Uoffisielle tall, fordi ruternene ikke regnes som en separat etnisk gruppe i Ukraina: den ukrainske offisielle befolkningsstatistikken gir kun 77,8 prosent ukrainere. Rutenere regnes som en egen folkegruppe i statistikkerne (under Østrig-Ungarn blev alle ukrainere kaldt rutenere) og de taler et sprog eller dialekt nært beslægtet med ukrainsk. Tal fra 1990-årene opgiver 73 % etniske ukrainere og 22 % etniske russere. Andre befolkningsgrupper er hviderussere (0,6 %), moldovere (0,5 %), krimtatarer (0,5 %), bulgarer (0,4 %), ungarere (0,4 %), polakker (0,4 %), rumænere (0,3 %), jøder (0,3 %), armeniere 0.2 %), grækere (0.2 %), tatarer af anden oprindelse end Krim (0.2 %), sigøjnere, gagauz (i Bucak-området), tjetjenere, georgiere og andre folk fra Kaukasus, og etniske tyskere. Omkring 25 % af befolkningen er ikke etnisk ukrainsk og til sammen er over 90 % af befolkningen fra slavisktalende folkegrupper (ukrainsk, russisk, polsk, hviderussisk og bulgarsk). I 1990-årene efter opløsningen af Sovjetunionen blev andelen af jøder anslået til 0,9 % og var da den næststørste minoritet, mens etniske ukrainere i øst altid har været russiske/sovjetiske undersåtter (indtil Ukraine blev en egen stat i 1991/1992).
I området omkring Tjernivtsi og i Nord-Bukovina er omtrent 20 % af indbyggerne etniske rumænere.
Etter opløsningen af Sovjetunionen har Ukraine haft en mere liberal politik for statsborgerskab for etniske russere end for eksempel Tjernivtsi, Letland og Estland. Alle etniske russere som var i Ukraine da statsborgerloven blev vedtaget i 1991 fik tilbud om statsborgerskab, motivet var blandt andet at undgå at etniske minoriteter skulle ønske at slutte sig til andre stater. Etniske russere i Ukraine oplever i mindre grad at befinde sig i et fremmed kulturelt miljø (med delvis undtagelser for områderne helt mod vest). I 1989 blev det anslået at en tredjedel af etniske russere i Ukraine talte ukrainsk flydende.
I Moldova er omkring 14 % af indbyggerne etniske ukrainere og 13 % etniske russere. I udbryderrepublikken Transnistria er 26 % etniske ukrainere og 24 % etniske russere.
Sprog
thumb|Ukraine 2001 folketælling andel med russisk som modersmål Ukrainsk er det officielle sprog og det sprog som benyttes til daglig af et flertal af indbyggerne. 11,4 % af Krims indbyggere har krimtatarisk som modersmål, andre sprog er russisk, ungarsk, rumænsk og polsk. Ukrainsk er også tidligere blevet omtalt som "lillerussisk".Opslag "Slaviske sprog", lex.dk
Ukrainsk er nært beslægtet med russisk. Den latiniserede form af stednavne på ukrainsk skiller sig fra russisk, for eksempel skrives hovedstadens navn med latinske bogstaver som Kijev eller Kiev efter russisk udtale mens latiniseringen fra ukrainsk skrives navnet Kyiv eller Kyjiv. Russerne har i varierende grad anset ukrainere som et eget folk. I sovjettiden sendte mange forældre børnene i russiske skoler fordi den sproglige afstand er minimal og russisk forblev et vigtig sprog i det daglige efter opløsningen af Sovjetunionen. I 1990-årene blev russiske aviser og TV-programmer foretrukket også af etniske ukrainere. TV-kanalen ORT fungerede som en fælles kanal for hele Fællesskabet af Uafhængige Stater.
Da det ukrainske sprog og kultur blev undertrykt i Rusland fungerede Lviv og Galicja som centrum for ukrainsk-sproglig litteratur og kulturliv.
Historie
Der har boet mennesker i Ukraine siden 32.000 f.Kr. I middelalderen var området centrum for østslavisk kultur, da det magtfulde Kijevrige lagde fundamentet for ukrainsk identitet.
Efter Kijevrigets opløsning i 1200-tallet blev det nuværende Ukraine involveret i territoriale stridigheder. Området indgik således i talrige statsdannelser som Storfyrstendømmet Litauen, Den polsk-litauiske realunion, Det Osmanniske Rige, Østrig-Ungarn og Rusland. I det 17. og 18. århundrede opstod og blomstrede en regional kosakrepublik, men dens territorium blev med tiden delt mellem Polen og Det Russiske Kejserrige, indtil området til sidst blev fuldstændigt indlemmet i Rusland.
thumb|Kijevriget i 1000-tallet
I 800-1200-tallet var dele af nutidens Ukraine, Hviderusland og Rusland samlet i Kijevriget, men Rusland og Hviderusland er ikke efterfølgere til Kievan Rus. Blandt andet handledes med Konstantinopel. I 988 blev kristendommen indført med Vladimir den Store, den daværende regents konvertering. Kijevriget blev efterhånden opsplittet i flere fyrstendømmer, og Ukraines område blev i 1240 bytte for mongolernes invasioner. De første mongolske angreb i det ukrainske område var kommet i 1222 og 1223. I 1200- og 1300-tallet lykkedes det Storfyrstendømmet Litauen at forene flere af de tidligere russiske fyrstedømmer vest for Dnepr.