thumb|Kanonbådene Grønsund og Lille Belt samt panserskibet Gorm, 6. august 1895 Grønsund blev bygget på Orlogsværftet, påbegyndt i 1882 og søsat og udrustet i 1883. Den blev efterfulgt af søsterskibet Guldborgsund. I sammenligning med de tidligere kanonbåde var det svære skyts udskiftet med to middelsvære kanoner, og det lave fribord var erstattet af en skrogform, der gav et langt mere sødygtigt skib. Maskineriet var på 400 HK.

Tekniske data Generelt

Længde: 36,3 m Bredde: 6,1 m Dybgang: 2,5 m Deplacement: 247 ton Fart: 11,6 knob Besætning: 49

Armering Artilleri: 2 styk 12 cm kanoner og 2 styk maskinkanoner. Senere omarmeret med 2 styk 57 mm hurtigtskydende kanoner.

Tjeneste

Indgået i 1883. Gjorde i adskillige år tjeneste som fiskeriinspektionsskib, især i Skagerrak og Nordsøen. I 1917 ombygget til depotskib for torpedo- og undervandsbåde. Fik ved den lejlighed som et af de første skibe dieselelektrisk maskineri. Udgået af aktiv tjeneste i 1928 (maskineri udtaget). Derefter varmebåd og logiskib. Kasseret og solgt i 1950.

Eksterne henvisninger Kanonbåden Grønsund i Den sorte Registrant

Grønsund