Jens Jacob Tychsen (født 19. november 1975 i Aarhus) er en dansk skuespiller. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1998 og har siden medvirket i en række forestillinger på teatre over hele landet. Tychsen har også medvirket som skurk i Rejseholdet og er kendt for sin hovedrolle som den dameglade kongelige skuespiller, Edward Weyse, i tv-serien Badehotellet. Han har endvidere lagt stemme til figurer i en lang række tegnefilm, heriblandt SvampeBob Firkant.

Opvækst Jens Jacob Tychsen blev født den 19. november 1975 i Aarhus som søn af fodterapeut og fotomodel Elisa Victoria Tychsen. En tilbagevendende juletradition i hans barndom var at se filmen The Sound of Music sammen med sin mormor og morfar. Tychsen har senere beskrevet traditionen som tryg og som et af sine gode barndomsminder. Som treårig fik han en figur af Kermit, der blev begyndelsen på hans mangeårige interesse for at samle figurer fra film og tegneserier.

Han har fortalt, at han siden barndommen drømte om at optræde alene som entertainer, og at han i mange år forestillede sig en karriere som musicalstjerne. Han gennemførte den fireårige uddannelse på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og blev færdiguddannet i 1998. Samme år fik han efter en audition rollen som studenterlederen Enjolras i teatrets opsætning af Les Misérables, hvilket blev hans professionelle scenedebut. Tychsen har senere fortalt, at den stramt fastlagte musicalproduktion fik ham til at opgive sit romantiserede billede af musicalfaget og blev med til at afklare, at han foretrak roller, hvor han selv kunne undersøge og forme figuren.

Karriere I 1998 var han fast engageret på Århus Teater, hvor han medvirkede i teaterstykker som De Sidste Fristelser, Les Misérables, Tjener for to Herrer og A Clockwork Orange. i 2008 spillede han Johannes i Kaj Munks Ordet i Skuespilhuset instrueret af Lars Noren. Samme sted spillede han Ivan i Brødrene Karamazov instrueret af Kim Bjarke. På Betty Nansen Teatret har han medvirket i et væld af forestillinger, bl.a. spillede han i 2014 Roland Cassard i Peter Langdals opsætning af Pigen Med Paraplyerne og var også med i Katrine Wiedemanns opsætning af Don Quixote.

Han spillede rollen som massemorderen kendt som "Indianeren" i de to sidste afsnit (afsnit 29 og 30) af serien Rejseholdet i 2003-2004.

Tychsen medvirkede i 7. afsnit af tv-serien Sommer i en birolle i 2008.

I 2014 fik Tychsen sit folkelige gennembrud i Danmark, da han spillede en af hovedrollerne som den excentriske og dameglade, kongelige skuespiller, Edward Weyse, i TV 2's succesfulde serie Badehotellet.

I april 2026 havde Tychsen premiere på forestillingen Toner fra Badehotellet i Glassalen i Tivoli, hvor i en blanding af musik, copmedy og trylleri sang en række af de sange, som han havde sunget i Badehotellet."Toner fra Badehotellet" bringer Hr. Weyses verden til live i Tivoli. billetlugen.dk. Hentet 27/4-2026 Showet blev godt modtaget, særligt hans sange,Toner fra Badehotellet – musikalsk farvel med charme. teateranmeldelser.dk. Hentet 27/4-2026Swingende toner fra Badehotellet. /outandabout.dk. Hentet 27/4-2026Toner fra Badehotellet med Jens Jacob Tychsen i Tivoli. kulturkupeen.dk. Hentet 27/4-2026 og han tog efterfølgende på turné med showet.Toner Fra Badehotellet // Borreby Gods. kultunaut.dk. Hentet 27/4-2026

Tychsen har desuden lagt stemme til en lang række reklamer, dokumentarudsendelser og tegnefilm som for eksempel forskellige serier i Disney Sjov.

Hæder 1999: Reumerts: Talentpris 2000: Teater 1 Prisen 2006: Ellen Dagmar Fogs Mindelegat 2007: Nomineret til Teaterpokalen for Brødrene Karamazov 2009: Nomineret til Årets Reumert for Ordet 2009: Nomineret til Teaterpokalen for Ordet 2011: Preben Neergaards Hæderslegat 2016: Mogens Wieths Hæderslegat 2018: Ebbe Langbergs Hæderslegat

Desuden rangerede Troldspejlet ham som den bedste danske tegnefilmsstemme for hans stemme som SvampeBob Firkant.Priser. jensjacobtychsen.dk. Hentet 14/2-2023Top 3 danske tegnefilmstemmer | Troldspejlet og Co. | DR. YouTube. Hentet 14/2-2023

Filmografi

Udvalgt filmdub ÅrNavnRolleNoterJens Jacob Tychsen. danskefilmstemmer.dk. Hentet 21/2-20231995PocahontasKokoum1997HerkulesHerkules1999Toy Story 2George2001Harry Potter og De Vises StenProfessor Quirinus Quirrell2001Hund og Kat ImellemPeek, Div. Roller2005MadagascarAben Mason2009Det regner med frikadellerFlint Lockwood2013Monsters UniversityRandalf Boggs2015Svampebob: En rigtig landkrabbeSvampebob Firkant2016ZootropolisNicholas 'Nick' P. Wilde2019Mugge & vejfestenMugge

Tv-serier År Titel Rolle Noter2002RejseholdetSimon FriisAfsnit 29-30 2003Skjulte sporJoe SmithAfsnit 22-23 2004KrønikenLawaetz RadiostemmeAfsnit 10 20072900 HappinessLars FrombergAfsnit 35, 37-41 2008Sommer Niels Afsnit 7 2009Forbrydelsen IIErling KrabbeAfsnit 1-102013Borgen Jacob KruseAfsnit 12 og 21-302013-2024Badehotellet Edward WeyseSæson 1-10 2018 Theo & Den Magiske Talisman ThomasJulekalender 2026Klovn Jens Jacob TychsenSæson 11

Spil Crash of the Titans - Dr. Neo Cortex Crash Mind over Mutant - Dr. Neo Cortex

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Tegnefilmsdubbere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog