Ibi Katrine Støving (hed i en periode Ibi Katrine Makienok, født 2. februar 1975 i Aarhus) er en dansk model, skuespiller, tv-vært og sanger og manus-forfatter.
Karriere
Uddannelse og tidlig karriere Ibi Støving har tidligere været balletdanser på Det Jyske Balletakademi i Aarhus. Efter studentereksamen fra Randers Statsskole i 1995 uddannede hun sig til skuespiller på Stella Adler Studio of Acting i Hollywood.
Hun har desuden været fotomodel, rejseskribent for Jyllands-Posten, designerassistent i Los Angeles og forfatter til bøger om madlavning efter blodtype.
Musik Hun var med i den kortlivede pigegruppe Milc, der i 2002 udgav singlen "Feel So Good". I forbindelse med tredje sæson af Paradise Hotel i 2007 skrev og sang hun titelmelodien "My Paradise".
Film og tv Hun har bl.a. medvirket i filmen Portland af Niels Arden Oplev og den canadiske film Aurum, Buster og Uden Dig (2027). Hun har også skrevet og instrueret kortfilm, senest The Cry Of A Sparrow om psykisk vold.Www.ekkofilm.dk
I 2005–2007 var hun vært på tre sæsoner af Paradise Hotel på TV3. Hun har bl.a. været vært på Aquadorable 2009 – Natural Beauty Contest, boligprogrammet Velkommen hjem sæson 1 og 2, Brystgalla 2009, 2010 og 2011, Ånderne vender tilbage sæson 1 og 2 samt 4 Bryllupper – også på TV3.
I 2011 skiftede hun fra TV3 til TV2, hvor hun lavede Weekend Weekend og siden GO' Morgen Danmark samt programmet Hvem bor hvor. Hun lavede tv-programmet Organer for livet for DR1 og efterfølgende serien Din sang for Kanal 4 i 2018. Hun har været vært på 3 sæsoner af datingprogrammet Date mig nøgen på TV2 samt 2 Rainbow Awards. De seneste år har hun været vært på quizprogrammet Alle mod Alle og Sælg, Sælg, Sælg på HBO Max.
Øvrige erhverv
I 2012 var hun chefredaktør på Miinto.dk og modtog i 2013 en iværksætterpris for Bedste Marketingskampagne på nettet. Ibi Støving modtog også prisen som Bedste Kvindelige TV Vært i 2013. Ibi er sideløbende ved at uddanne sig til manusforfatter - en passion for film og for at skrive, som hun har haft siden hun var lille.
Privat Fra 1998 til 2003 var Ibi Støving kæreste med René Dif, som hun også nåede at blive forlovet med. René Dif blev i september 2003 idømt 30 dages betinget fængsel for vold mod hende.
Senere dannede hun par med sangeren Alex Ambrose fra 2005 til 2007.
Hun blev i 2007 kæreste med fodboldspilleren Tobias Grahn, som hun fik en søn med. Parret gik fra hinanden i august 2009.
Ibi Støving blev i 2013 kæreste med Simon Makienok, der på det tidspunkt spillede i Brøndby IF. Parret blev gift den 6. september 2014 i Holmens Kirke i København. De blev skilt i 2019.Ibi Makienok afslører, at hun er enlig mor. BT. Hentet 18/12-2019
I 2015 fik hun akut dobbeltsidet nyresvigt og var tæt på at dø. Hun modtog medicinsk behandling i tre år og er efterfølgende kronisk nyrepatient, men kan igen leve et normalt liv.
Filmografi År Titel Rolle 1996 Portland Lasses kæreste 2005–2007 Paradise Hotel Vært 2009 Aquadorable – Natural Beauty Contest Vært 2009, 2010, 2011 Brystgalla Vært 2012 Aurum Kirsten 2012 Velkommen hjem (2 sæsoner) Vært 2012 Ånderne vender tilbage (2 sæsoner) Vært 2012 4 Bryllupper Vært 2012 Weekend Weekend Vært 2012 GO' Morgen Danmark Vært 2012 Hvem bor hvor Vært 2018 Organer for livet Vært 2018 Din sang Vært – Date Mig Nøgen (3 sæsoner) Vært – Hvem Holder Masken (2 sæsoner) Vært – Alle Mod Alle Vært – Jaget vildt (sæson 1) Deltager
Diskografi Solo "My Paradise" (2007)
Med Milc "Feel So Good" (2002)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Tv-værter fra Danmark Kategori:Sangere fra Danmark Kategori:Modeller fra Danmark Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Kvindelige fotografer fra Danmark Kategori:Studenter fra Randers Statsskole Kategori:Ansatte ved TV3