Tallinn () er hovedstaden og den største by i Estland. Den ligger på landets nordkyst ud til Den Finske Bugt i Harjumaa amt. Fra 1200-tallet og frem til 1918 (og kort under Tysklands besættelse af Estland under anden verdenskrig fra 1941 til 1944) var byen kendt som Reval. Tallinn kommune har et areal på 159,31 km2. Der bor indbyggere.
Tallinn (gammeldansk: Lyndanisse), der nævnes første gang i 1219, modtog byrettigheder i 1248, men de tidligste bosættelser på stedet går omkring 5.000 år tilbage. Det første krav på området kom fra Danmark i 1219 efter Valdemar Sejr havde vundet Slaget ved Lyndanisse. Dette blev efterfulgt af en periode med skiftende skandinaviske overherredømmer og Den tyske Orden. Som følge af byens strategiske placering blev det et stort handelssted, særligt fra 1300-tallet og frem til 1500-tallet, hvor byen blev vigtigere som en del af Hanseforbundet. thumb|left|Tallinn set fra søen Tallinns gamle bydel (estisk: Vanalinn) er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Europa, og den kom på UNESCO's Verdensarvsliste i 1997. Tallinn det største politiske, finansielle, kulturelle og uddannelsesmæssige center i Estland. Den bliver undertiden kaldt Europas Silicon Valley, og den har det højeste antal startups per person i Europa og flere internationale virksomheder, heriblandt Skype, er startet i Tallinn. Byen huser EUs IT-agentur og er hjemsted for NATO Cyber Defence Centre of Excellence. Det er rangeret som en verdensby, og er blandt de ti mest digitale byer i verden. Ifølge Global Financial Centres Index er Tallinn det mest konkurrencedygtige finanscenter i Nordeuropa og nummer 52. internationalt. Byen var Europæisk kulturhovedstad i 2011 sammen med Turku i Finland.
Baggrund for navnet (etymologi) Baggrund for navnet "Tallinn(a)" kommer med sikkerhed fra estisk sprog. Ordets oprindelige betydning er omdiskuteret. Den mest brugte forklaring er, at ordet stammer fra Taani-linn(a), som på estisk betyder "Danskerbyen" eller "Danskerborgen". Men ordet kan også komme af tali-linna (Vinterbyen) eller talu-linna (Husbyen).
Endelsen -linna, hvilken kommer fra østersøfinske sprog, svarer til -burg på tysk og -grad på slavisk og betyder oprindeligt fæstning, men er i dag mest synonym med endelser på bynavne.
Tallinna erstattede det tidligere officielle tyske navn Reval i 1918, da Estland opnåede selvstændighed fra Tyskland og det tidligere Russiske Kejserrige. I begyndelsen af 1920'erne blev byens navn ændret fra Tallinna til Tallinn.
Historiske navn Det tyske og svenske navn Reval (, gammelsvensk: Räffle) opstod i 1200-tallet fra det estiske fylke Rävala. Andre kendte historiske navne på Tallinn er Lindanise (se slaget ved Lyndanisse), Lyndanisse på dansk, Lindanäs på svensk, Kesoniemi og Rääveli på finsk og Kolyvan (Колывань) og Ledenets på gammelt østslavisk.
thumb|Et af mange forsvarstårne i Tallinns bymur
Historie De første spor efter menneskelig bosættelse som arkæologerne har fundet Tallinn by er omkring 5.000 år gamle. Der er blevet gjort fund af potteskår fra kamkeramiske kultur fra omkring år 3000 f.v.t., og keramik fra enkeltgravskultur omkring 2500 f.v.t..
Omkring år 1050 blev den første fæstning på Toompea-bakken i det nuværende Tallinn.
I 1154 var Tallinn angivet på et verdenskort, som blev tegnet af den arabiske kartograf al-Idrisi på ordre fra kongen Roger 2. af Sicilien.
Slaget ved Lyndanisse og påfølgende dansk styre thumb|Dannebrog falder ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse. Maleri af Christian August Lorentzen, 1809. thumb|Tallinns store våbenskjold, som stammer fra Valdemar 2. Som en vigtig havn for handel mellem Rusland og Skandinavien blev Tallinn central i ekspansionsplanerne for Den tyske Orden og Danmark under De nordlige korstog i begyndelsen af 1200-tallet, hvor kristendommen blev påtvunget lokalbefolkningen.
Efter at have samlet en meget stor hær drog kong Valdemar 2. af Danmark mod Estland med 1500 langskibe i et korstog mod det, danskerne så som de hedenske estlændere. Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni 1219. Med i flåden var ud over kongen ærkebiskop Anders Sunesen og biskop Theoderik af Estland. I hæren var også flere af kongens vasaller, tyskere under grev Albert og sorbere under Vitslav 1. af Rügen.
Korsfarerne slog sig ned ved Lyndanisse (dagens Tallinn) og begyndte at opføre en borg, Castrum Danorum, som senere på estisk blev til Tallinn, danskerborgen. Under bygningen af borgen kom flere estiske forhandlere på besøg for at trække tiden ud, mens de selv samlede deres hær.
Om aftenen den 15. juni 1219 angreb esterne danskerne og deres allierede fra fem retninger. Dette angreb er i dag kendt som slaget ved Lyndanisse. Biskop Theoderik blev dræbt af esterne, som troede, de havde dræbt kongen. Alt tydede på et katastrofalt nederlag for korsfarerne. Imidlertid blev sorberne ikke opdaget af den estiske angrebsstyrke. Vitslav gennemførte et hurtigt modangreb, som standsede den estiske fremrykning. Dette gav de øvrige korsfarere tid til at samle sig og omgruppere, hvorefter de i fællesskab formåede at drive den estiske hær på flugt. Tallinn og store dele af dagens Estland blev efter dette underlagt Danmark.
Ifølge sagnet knælede ærkebiskop Anders Sunesen i bøn på en bakketop under slaget. Da han rakte armene mod himlen, rykkede danskerne frem, og da han sænkede armene på grund af træthed, så trak danskerne sig tilbage. Hjælpere kom til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit mest intense stadium, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, som faldt ned fra himlen. Dette opmuntrede de danske soldater yderligere, og de fik en stor sejr. Kong Valdemar bekendtgjorde, at det korsflag, som gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske flag, i dag kendt som Dannebrog.
I 1200-tallet tillod den danske konge, at bystyret i Reval (som byen den gang hed) måtte benytte hans personlige våbenskjold, tre blå løver med kroner på gylden baggrund.
Hanseforbundet og tysk dominans Tysk var det officielle sprog og i byen var det tyske sprog det mest anvendte. Estisk kultur blev stadig bevaret, men dog fortrinsvis af bønder uden for bymurene. Fra 1285 var byen medlem af Hanseforbundet, en handelsorganisation med udspring i den tyske by Lübeck i 1200-tallet.
I 1343 var der et oprør mod kirken, og danskerne solgte Tallinn sammen med deres andre fastlandsbesiddelser i Nordestland til Den tyske Orden. Dette indledte en langvarig tysk dominans.
Efter den livlandske krig mellem Rusland, Polen og Sverige kapitulerede Tallinn til Sverige i 1561. Byen forblev svensk i 160 år.
Den Store nordiske krig thumb|left|Tallinn (Reval) i 1650 De svenske tropper, der var stationerede i Tallinn, kapitulerede under Den Store Nordiske Krig og overgav byen til Rusland under freden i Nystad 30. august 1721. Mens svenskerne havde forsøgt at begrænse tyskernes indflydelse, så genoprettede den russiske zar Peter 1. alle deres rettigheder.
Estlands selvstændighed i 1918 24. februar 1918 blev uafhængighedserklæringen proklameret i Tallinn, og byen blev hovedstad i den uafhængige stat Estland. Det gamle våbenskjold fra Valdemar 2.'s tid blev indført som statens nationalsymbol. Under sovjettiden blev symbolet imidlertid forbudt, og det blev først genindført igen da landet opnåede selvstændighed fra det daværende Sovjetunionen i 1991. Uafhængighedserklæringen blev efterfulgt af en tysk okkupation og en befrielseskrig mod Rusland. 2. februar 1920 indgik Estland en fredsaftale med Rusland (Sovjetunionen) i Tartu, hvor Rusland for altid lovede at anerkende Estlands uafhængighed.
2. verdenskrig Dette var en tid hvor landet var besat. Under 2. verdenskrig blev Estland først besat af Sovjetunionen i 1940-41, derefter af Tyskland 1941-44, hvorefter igen at blive besat af Sovjetunionen i 1944. Estland blev efter krigens afslutning annekteret af Sovjetunionen, og Tallinn blev hovedstaden i den estiske socialistiske sovjetrepublik.
Estlands selvstændighed i 1991 thumb|Tallinn Song Festival Ground
Estland har siden 1869 arrangeret nationale sangfestivaler. Her kombineres mange af de estiske sang- og musiktraditioner med nationale sange. Sangfestivalen har gennem sin 130-årige historie fungeret som estisk, national opposition mod zarherredømmet og sovjetstyret, fejret estisk selvstændighed (1920-1940 og 1991-) og har været en arena for estisk nationalisme og sangtraditioner.
Den estiske løsrivelsesproces fra Sovjetunionen kaldes Den syngende revolution, og den første protestperiode blev blandt andet udløst af Tjernobylulykken og sovjetiske planer om massiv udnyttelse af de estiske gylleforekomster. Glasnost gjorde det muligt at gennemføre en fjernsynsserie, som åbnede øjnene på folk og skabte en bevidsthed om, hvad sovjetisk styre havde betydet i form af rovdrift og forurening. Der opstod ønske om at få kontrol over egne ressourcer.
Den syngende revolution startede i forbindelse med natsangfestivalen i Tallinn sommeren 1988, hvor sovjetpatriotiske sange i løbet af natten blev byttet ud med forbudte sange med nationalt indhold. I september samme år blev en ny sangfestival arrangeret. I 1990 sang 30.000 korsangere for 300.000 tilhørere i parken Lauluväljak. thumb|left|Arbejde med at genskabe Frihedspladsen i Talinn
Tallinn i dag Foruden dansk og tysk præg, så er det i dagens Tallinn også muligt at se spor af både den svenske og russisk indflydelse. Den tidligere russiske indflydelse ses blandt andet af Alexander Nevskij-katedralen, der er bygget af en russisk zar til minde om en person, som af Estland opfattes som en undertrykker.
I dag udgør Tallinn et dynamisk vækstcenter i Østersøregionen, og byen har på mange måder haft succes efter omvæltningerne, som fulgte Sovjetunionens fald.
Politik Tallinn styres efter en parlamentarisk styringsmodel. Dette indebærer, at et byråd (byregering) er ansvarlig overfor bystyret, på samme måde som en regering er ansvarlig over for nationalforsamlingen.
Bystyret er Tallinns øverste organ og vælges af byens stemmeberettigede befolkning for fire år. Bystyret ledes af en borgmester. I 2005 blev Toomas Vitsut valgt for de efterfølgende 4 år, det vil sige frem til 2009. Bystyret består af 63 bystyremedlemmer.
Byrådet er Tallinns regering og består af syv personer, byrådslederen og seks byrådsmedlemmer.
Administrative bydele Tallinn er inddelt i otte administrative bydele (estisk: linnaosad, ental: linnaosa).
Mustamäe i vest i byen er et højhusområde, hovedsagelig bygget i sovjettiden. Byens tekniske højskole og en fremvoksende teknologipark ligger i bydelen.
Pirita helt i øst er et fritids- og villaområde. Her ligger byens gæstehavn, den største badestrand, den botaniske have og flere parker. Floden Pirita jõgi, som er den største i området, går gennem denne bydel.
BydelArealBefolkning Haabersti 18,6 km² 35.000 Kesklinn 28,0 km² 34.985 Kristiine 9,4 km² 27.531 Lasnamäe 30,0 km² 108.644 Mustamäe 8,0 km² 62.219 Nõmme 28,0 km² 35.043 Pirita 18,7 km² 8.507 Põhja-Tallinn 17,3 km² 52.573
Geografi thumb|Kort over Estland med Tallinns placering på den centrale nordkyst Tallinn ligger på sydsiden af Den Finske Bugt i det nordlige, centrale Estland.
Tallinns største indsø er Ülemistesøen (9,6 km²) og er byens største drikkevandskilde. Harkusøen er Tallins næststørste indsø og er på 1,6 km².
Tallinns højeste punkt er 64 moh og ligger i Nõmme i den sydvestlige del af byen.
Kystlinjen er på 46 km og omfatter tre halvøer: Kopli, Paljassaare og Kakumäe.
Klima thumb|400px|Klimadiagram for Tallinn med oversigt over nedbør og temperaturer Vinteren er våd og med moderate temperaturer. Nordisk klima om sommeren, gennemsnitligt med en dagtemperatur på 15-20°C. Moderate nedbørsmængder gennem hele året, men en smule højere om foråret og om sommeren.
MånedTemperatur °CNedbør (mm)Januar -5,033Februar -5,826Marts -3,024April2,632Maj8,441Juni13,149Juli16,471August15,068September11,075Oktober5,665November0,845December -3,039Årsgennemsnit4,7568