Morten Eskesen (født 5. januar 1826 i Ulbæk, død 8. februar 1913 i Aarhus) var en dansk fri- og højskolelærer, forfatter og komponist.
Eskesen fødtes i Ulbæk i Lyne Sogn mellem Skjern og Varde, hvor forældrene var gårdejere. Fra han var 14 år til han blev 20 arbejdede han om sommeren ved landbruget, mens han om vinteren var hus- og hjælpelærer. Han fik lærereksamen fra Snedsted Seminarium i 1848. I de kommende år var han lærer i Vestjylland og derefter huslærer (bl.a. hos H.A. Krüger) og højskolelærer forskellige steder i landet. Fra 1858 – 1884 var han friskoleleder på Fyn, først i Rudme og siden i Odense. I 1874 udgav han en meget benyttet sangbog "Nordiske Sange til brug ved Folkemøder, Skytteforeninger og i Skoler samlede af Morten Eskesen" og i 1890 en samling med 80 sange til egne melodier. Fra 1869 til 1876 redigerede han ugebladet Fylla, der beskæftigede sig med sager vedrørende fri- og højskoler.
Undervejs i livet indsamlede han også folkesange, som han lærte hos forskellige meddelere. I 1907 indsang han nogle af disse sange på fonografvalser. Desuden var han dybt engageret i tidens folkelige og politiske rørelser og deltog i en lang række møder på højskoler og andre steder. Endelig udgav han en række bøger med erindringer fra sit lange liv.
Morten Eskesen er begravet i Kolding.
Bibliografi
Kilder
Eksterne henvisninger Morten Eskesen på Dansk Forfatterleksikon Biografi og bibliografi i punkter Et par sange med melodi af Eskesen Om Eskesen som folkesangsmeddeler Kort biografi Politikeren I.C. Christensen om Morten Eskesen 2 breve og foto Om Lyne kirke og et mindeanlæg uden for kirken
Kategori:Sangskrivere fra Danmark Kategori:Chefredaktører fra Danmark Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Skolefolk fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Skoleledere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)