Parma Calcio 1913 (tidligere Parma Football Club) er en fodboldklub fra Parma i Italien. Klubben blev grundlagt i 1913 og spiller sine hjemmekampe på Stadio Ennio Tardini. Holdet spiller pt. i hvide trøjer med sort kors, sorte shorts og hvide sokker, men trøjerne har skiftet udseende flere gange gennem tiden.
Historie I de første tre måneder after grundlæggelsen bar klubben navnet Verdi Football Club, som en hyldest til komponisten Giuseppe Verdi i anledning af hundredeåret for hans fødsel.Sappino (2000), p. 986 Man valgte farverne gul og blå, det lokale fyrstehus' farver.
I de første omkring firs år af klubbens levetid vekslede den mellem ophold i anden- og tredjebedste række, kun med et enkelt ophold hele nede på fjerde niveau. Det var under dette ophold i serie D, at den oprindelige klub lukkede, og et andet hold fra byen A.C. Parmenense, der også lå i Serie D, overtog våbenskjoldet med korset og den lukkede klubs navn. Overtagelsen er nogle steder omtalt som en fusion.Parma history | Football Italia Klubben etablerede sig efterfølgende i toppen af Serie C med et par korte ophold i Serie B.
thumb|upright=1.20|Parmas spillere før en kamp i sæsonen 1956-57. Ivo Cocconi, manden med næstflest kampe for klubben, ses som nummer fem fra venstre i bagerste række.
I midten af 1980'erne begyndte det for alvor at gå fremad for Parma, der fra 1984 blev støttet økonomisk af den lokale mejerikoncern Parmalat. Det var i disse år, at den senere Italienske landstræner Arrigo Sacchi skabte sig sit navn. Sacchi blev træner i Milan , og det blev Nevio Scala, der i 1990 fra trænerbænken bragte klubben i serie for første gang. Pludselig var Parma et tophold, der kæmpede med om mesterskabet, pokaler og europæiske titler. Blandt spillerne, der bragte klubben i Serie A, sås Alessandro Melli, Luigi Apolloni og Marco Osio. Efter oprykningen kom Tomas Brolin og Georges Grün til, og senere i årtiet blev klubben hjemsted for stjerner som Faustino Asprilla, Hernán Crespo, Fabio Cannavaro og det lokale talent Gianluigi Buffon.
Efter en finansskandale, der i 2004 bragte Parmalat til fald, blev klubbens økonomiske situation trængt, og klubben gik fra at være en topklub til blød mellemvare. I 2012 gik det helt galt, da klubben gik fallit, og flere andre italienske topklubber måtte starte forfra i de lavere rækker. Det gik dog hurtigt opad igen, da man med Alessandro Lucarelli som kaptajn og bannerfører sikrede sig tre oprykninger i træk, så man i 2018 atter var tilbage i Serie A.
Parma har vundet Coppa Italia 3 gange, Pokalvindernes Turnering 1 gang og UEFA Cuppen 2 gange. Alle titler faldt i årene 1992-2002. Klubbens bedste placering i Serie A er andenpladsen fra 1996-97 sæsonen.
Kendte spillere gennem tiden Alessandro Melli Luigi Apolloni Marco Osio Tomas Brolin Ermes Polli Georges Grün Faustino Asprilla Hernán Crespo Ivo Cocconi Lilian Thuram Fabio Cannavaro Gianluigi Buffon Bruno Alves Luca Bucci Antonio Benarrivo Hristo Stoitjkov
Danske spillere Andreas Cornelius (2019 - 2021) Magnus Troest (2008 - 2009)
Titler Coppa Italia: 1992, 1999 og 2002 Supercoppa italiana: 1995 UEFA-cuppen: 1995, 1999 Pokalvindernes Europacup: 1993 Europæisk Supercup: 1993
Referencer
Kategori:Etableret i 1913