Göteborg (på dansk også Gøteborg) er en storby i det vestlige Sverige. Byen ligger ved den svenske vestkyst på begge sider af Göta älvs sydlige udløb i Kattegat og er med indbyggere Sveriges næststørste og Skandinaviens fjerdestørste by.
Göteborg ligger i Västra Götalands län på grænsen mellem landskaberne Västergötland og Bohuslän. Göteborg er residensstad for Västra Götalands län og stiftsby i Göteborgs stift. Hovedparten af Göteborgs kommune indgår i Göteborgs tätort, der også omfatter dele af Mölndals kommune og Partille kommune. De dele af byen, der ligger nord for elven, finder man på Hisingen, der er Sveriges femtestørste ø med ca. 166.000 indbyggere.https://goteborg.se/wps/wcm/connect/e81af4a2-2917-4367-af19-08b6e789c61c/Stadsomr%C3%A5den+2022.pdf?MOD=AJPERES&CONVERT_TO=url&CACHEID=ROOTWORKSPACE-e81af4a2-2917-4367-af19-08b6e789c61c-o6myvja
I byens midte ligger den ældste del af Göteborg med Gustaf Adolfs torg og Stora Hamnkanalen, der er den eneste tilbageværende rest af det oprindelige kanalsystem i Göteborg. Her finder man også en række af byens historiske bygninger, bl.a. det gamle arsenal Kronhuset fra 1600-tallet, Kristinae kyrka ligeledes fra 1600-tallet og Ostindiska kompaniets hus fra 1700-tallet.
Hovedgaden er Kungsportsavenyen, der i daglig tale bare kaldes Avenyn, og den forbinder Kungsportsbron med Götaplatsen hvor man finder Göteborgs museum, Göteborgs stadsteater, Konsthallen og Göteborgs konserthus.
Göteborg er en moderne industri-, handels- og eventby med et godt erhvervsklima og gode uddannelsesmuligheder. Byens internationalt orienterede udsyn har skabt et levende kulturklima, hvor tradition blandes med fornyelse.
Historie Der har boet mennesker i området ved Göta älvs udløb i tusinder af år. I bydelen Sandarna har man fundet levn af en egentlig fast bosættelse fra stenalderen. Kystlandskabet gav gode muligheder for jagt og fiskeri. I og omkring Göteborg er der gjort en del fund, og der er bevaret helleristninger fra dette tidlige samfund: Backa – en skibsristning med dyrehoved Billdal – en næsten 1,5 m lang skibsristning Hällristningsvägen – seks skibsristninger, et menneske, flere dyr, fodaftryk og hjulkors Hovåsbadet – dyrescene og et menneske, der padler i en båd Högstena – fem flader med bl.a. skibsristninger Påvelund – skibsristning med hestehoved Vikan – ti skibsristninger, dyr og hjulkors
Der findes også et hellemaleri ved Tumlehed på Hisingen.
Lödöse På grund af vedvarende plyndringer fra søfarende tvinges dette samfund i 1100-tallet til at flytte ca. 40 km op ad Göta älv, hvor de grundlægger Lödöse, der i dag anses som forløberen for Göteborg. Den ældste dokumentation for navnet Lödöse, vi har kendskab til, kommer fra historieværket Gesta danorum, Saxos Danmarkshistorie, fra slutningen af 1100-tallet, hvor byen omtales. Der er senere referencer til Lödöse i de islandske sagaer.
Lödöse voksede hurtigt i betydning som Sveriges port mod vest, og i løbet af 1100-tallet har byen tre kirker, en kongsgård og et kongeligt møntværk. De konstante stridigheder med danskerne medførte dog, at man kun havde uhindret adgang til havet fra midt i 1200-tallet til begyndelsen af 1400-tallet. I disse knap 200 år oplever Lödöse sin storhedstid.
Der var en omfattende handel med de andre skandinaviske lande samt med Tyskland, Skotland, England og Nederlandene. Tyskland blev den dominerende handelspartner, og Hanseforbundet havde repræsentation i byens magistrat. Fra udlandet importeredes det, man ikke selv kunne fremstille, og eksporten bestod af bl.a. animalske produkter samt tømmer og jern.
I 1200-tallet bygges borgen Lödösehus til forsvar af byen. Borgen bliver i 1300-tallet et af Sveriges mægtigste fæstningsanlæg og var omkranset af både dobbelte og tredobbelte voldanlæg. Borgen havde status som riksborg og tjente som opholdssted for den svenske kongefamilie.
Som forsvarsbastion mister borgen dog med tiden sin betydning. Der anlægges tre nye fæstningsanlæg i området. Gullbergs fäste bygges tæt ved Säveån i 1303, og Lindholmens borg på Hisingen følger efter i 1333. I begyndelsen af 1300-tallet anlægges også fæstningen Elfsborg (svensk Älvsborg) på Klippan. Men svenskerne var stadig plaget af den danske og den norske told.
I 1400-tallet er Lödöse blandt Sveriges seks vigtigste byer. Det svenske rigsråd beslutter, at der skal anlægges en ny by tættere ved Göta älvs udløb, og flertallet af Lödöses indbyggere flytter til den nye by Nya Lödöse, der grundlægges 1473 i det, der i dag er bydelen Gamlestaden.
Lödöse findes stadig, men nu under navnet Gamla Lödöse.
Älvsborg Stad thumb|Göteborg i baggrunden med Älvsborg forrest til højre på et stik fra ca. 1700. thumb|Nya Elfsborg på Kyrkogårdsholmen ved indsejlingen til Göteborg.
I middelalderen var området omkring Göta älvs udløb delt mellem Sverige, Norge og Danmark. Stedet havde stor økonomisk og militærstrategisk betydning for alle tre lande og sikrede Sverige adgang til Kattegat og Nordsøen. For at styrke sin position byggede svenskerne i 1300-tallets første halvdel tre nye fæstningsanlæg i regionen.
Et af disse anlæg var fæstningen Elfsborg eller Älvsborg ved Klippan, der ligger i den nuværende bydel Kungsladugård i Göteborg. Fæstningen får en begivenhedsrig historie og oplever de næste 300 år bl.a. at være pantsat af den danske dronning Margrete 1. – den falder i hænderne på svenske oprørere, bliver belejret af norske tropper, og må se sig besat, nedbrændt og genopbygget af danskerne i flere omgange.
Omkring fæstningen opstår et mindre bysamfund baseret på fiskeri, handel og håndværk. I midten af 1500-tallet beslutter kongen, Gustav Vasa, at byen Nya Lödöse skal flyttes til fæstningen Älvsborg, og byen Älvsborg Stad grundlægges sydvest for fæstningen. Älvsborg Stad får dog et brat endeligt.
I 1563 nærmer danske tropper sig byen, og svenskerne beslutter selv at brænde byen ned, så den ikke falder i fjendens hænder. De danske soldater belejrede fæstningen, som kapitulerede kort efter. Indbyggerne vendte tilbage til Nya Lödöse. Fæstningen forstærkes herefter og udbygges i flere omgange, men mister sin strategiske betydning i 1600-tallet.
Svenskerne har i mellemtiden anlagt større og mere moderne fæstningsanlæg ved Stora Billingen og Nya Elfsborg på Kyrkogårdsholmen. Den svenske konge Karl XI beslutter derfor i 1660, at den gamle fæstning skal raseres ved sprængning. Dog skal interiøret overflyttes til den nye fæstning ved Kyrkogårdsholmen. 1673 var raseringen afsluttet. Af slottet findes i dag kun ruiner tilbage.
Der er ikke bevaret noget fra Älvsborg Stad i dag.
Göteborg grundlægges thumb|Göteborg på et stik fra 1705 med de tydlige voldanlæg. thumb|Kort over Gøteborg fra 1888 Den første egentlige bebyggelse i det nuværende Göteborg tager sin begyndelse i 1604 på ordre fra Kong Karl IX, og nederlandske håndværkere med viden om kanalbyggeri kan begynde at opføre en by ved Färjenäs – det nuværende Färjestaden på Hisingen. Man ønsker at have en befæstet by nær elvens udmunding, der kan beskytte handelen. Byen brændes ned af danske tropper allerede i 1611, og bliver ikke genopbygget.
I 1619 grundlægges Göteborg af den svenske konge Gustav II Adolf. Man ønsker at anlægge en by efter nederlandsk mønster omkring et system af kanaler, der dels kan virke som dræn for området, og dels vil lade byen kunne fungere som havn. De større skibe kunne ankre op ude i elven, og godset blev fragtet frem og tilbage mellem skibene og pakhusene langs kanalerne i mindre både.
De mange nederlandske håndværkere fik sammen med den skotske, engelske og tyske arbejdskraft stor indflydelse på byens hurtige udvikling og vækst med deres knowhow og håndværksmæssige kundskaber. Byen bærer stadig præg af deres indflydelse i arkitekturen, og visse kvarterer i Göteborg adskiller sig i dag væsentligt fra den traditionelle nordiske byggestil, man ser fra samme periode.
Göteborgs første byråd på svensk:"Stadsstyrelse" bestod af 10 hollændere, 7 svenskere og en skotte. I 1621 fik byen stadsprivilegier.
thumb|Ostindiefararen - en fuldskala kopi af et handelsskib fra 1700-tallet, der i 1745 gik på grund og sank i indsejlingen til Göteborg.
Som erstatning for fæstningen Älvsborg begynder man i 1650 at bygge Nya Elfsborg på Kyrkogårdsholmen ved indsejlingen til Göteborg som et led i befæstningen af byen. I denne periode blomstrer handlen, og havnens betydning som dynamo for regionen stiger, efterhånden som en stadig større mængde af jern- og trævarer skibes ud fra Göteborg.
I 1700-tallet var Göteborg centrum for den svenske handel med Kina og fjernøsten gennem Ostindiska kompaniet, der blev grundlagt i 1731 som Sveriges første internationale handelsvirksomhed. Der skabtes i løbet af 1700-tallet store rigdomme i byen, der samtidigt oplever et byggeboom, hvor det ene store palæ og pakhus bygges efter det andet. Napoleonskrigene gavnede den svenske eksport til især England. Med pengene kom også bankerne til Göteborg, og i løbet af 1800-tallet blev byen et økonomisk kraftcentrum.
Storbyen Göteborg Der etableres uddannelsesinstitutioner, og bl.a. Chalmers tekniska högskola og Göteborgs universitet er fra denne periode. Under den store emigrationsbølge i anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var Göteborg den store udrejsehavn mod vest. Fra Göteborg sejlede man til England, hvorfra rejsen til Amerika kunne fortsætte.
thumb|Emigranter i Göteborgs havn på vej til USA i 1905 under den store emigrationsbølge.
I løbet af 1800-tallets sidste halvdel bliver Göteborg en moderne industri- og storby. I havnen opsugede de nye værftsindustrier stadig mere arbejdskraft. Götaverken, Lindholmen og Eriksberg blev sammen med andre virksomheder nye vartegn og økonomiske lokomotiver for regionen. Kommende internationale virksomheder som SKF og Volvo etablerede sig.
Den stadig voksende handel gjorde havnen i Göteborg til Skandinaviens største eksporthavn. Efter 2. verdenskrig stod Sverige med et intakt produktionsapparat, fyldte ordrebøger og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Göteborg oplevede igen en stor tilgang af arbejdskraft fra Nederlandene, og byen oplevede økonomisk fremgang. Den internationale værftskrise i 1970'erne og 1980'erne ramte dog Göteborg hårdt med virksomhedslukninger og arbejdsløshed.
thumb|Havnen i Göteborg med det danskbyggede sejlskib Barken Viking i forgrunden Göteborg har efterfølgende formået at omstille sig og tilpasse sig de forandringer, der er sket i samfundet op gennem 1970’erne og 1980’erne. Man har kunnet fastholde eksisterende virksomheder og tiltrukket nye. Göteborg er i dag en moderne multikulturel metropol med store indkøbscentre, eksklusive strøg, et levende kulturliv og en traditionsrig cafékultur.
Med sine uddannelsesmuligheder tiltrækker Göteborg især mange unge, hvilket sætter sit præg på byens musikliv. Der er mange spillesteder med faste husorkestre, og på Ullevi stadion og i Scandinavium har de største artister optrådt. Byen har formået at komme ud af krisen og har satset på kultur, uddannelse og handel. Byen har med held brandet sig selv som førende kultur- og eventby.
På de gamle industrigrunde ved havnen bygges der boliger og kontorer, og tilvæksten af kundskabstunge og højteknologiske virksomheder er stigende. I 1994 blev havnens mest prominente byggeri, Göteborgsoperan, indviet.
Befolkningstilvæksten 1670-2021
Göteborg har haft en næsten eksplosiv udvikling i befolkningstilvæksten. I år 1670 boede der ca. 4.000 mennesker i Göteborg.OrtshistoriaGöteborg / Historia Nu, lidt mere end 350 år senere, har byen et indbyggerantal på omkring 600.000. Med en befolkningstilvækst på ca. 120.000 mennesker fra år 2022 frem til år 2040, forventes det ifølge befolkningsprognoserne at Göteborg i år 2040 får et indbyggerantal på over 700.000.Kommunprognos - Statistik och analys - Göteborgs Stad Hele Storgöteborg tæller i alt 1.080.980 indbyggere (pr. 2023).
1670: 4.000 indbyggere 1700: 10.000 indbyggere 1800: 13.000 indbyggere 1900: 130.000 indbyggere