Russere (, ) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen. Russere taler russisk som er et slavisk sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie.
Etymologi Benævnelsen “russer” ("русские", "russkije") stammer fra det gamle folkeslag Rus, som anses som forløberne for både russerne, hviderusserne og ukrainerne. Derimod er oprindelse af “Rus” omstridt. To sprogforskere, Vilhelm Thomsen fra Danmark og den tysk-russiske Ernst Eduard Kunik, står bag den hypotese der har opnået størst accept. Ifølge hypotesen stammer "Rus" fra finsk, som har taget deres benævnelse for Sverige (, ), og anvendt på det russiske folk. Sikkert pga. den tidlige forbindelse mellem skandinaviske vikinger og russerne omkring Kijev.
Nestorkrøniken
Ifølge Nestorkrøniken, som omhandler den tidligste russiske stat i Kijev (850 – 1110), stammer "russer" fra vikingehøvdingen "Rurik", som folkene i området omkring Novgorod havde hidkaldt for at regere over sig.
Historie
thumb|left|Rus udbredelse Forfaderne til russerne var østslavonske stammer der levede i områderne omkring de nutidige stater i det vestlige Rusland, Hviderusland og Ukraine. Disse bestod blandt andet af stammerne Iimenslavere, krivichi, severjanerne og radmichi. Russernes etnogenes (skabelse) som folkeslag blev foranlediget af skandinaviske væringe (vikinger) som skabte kernen i den første russiske stat i Novgorod (som i sagaerne omtales som "Holmgard", "Holmgarðr" eller Holmgarðir"). Vikingerne lod sig hurtigt assimilere i de slaviske folkeslag og Novgorod voksede op igennem 900-tallet til at blive en lokal stormagt. Ruriks efterfølger Oleg (Helge) af Novgorod indtog Kijev i 882, og gjorde den til hovedstad for Kijevriget. I 918 lod russerne sig kristne af byzantinske missionærer
Antal russere inden og uden for Rusland Russere er med omkring 135-140 millioner den antalsmæssigt største etniske gruppe i Europa og en af de største i verdenen. Størstedelen – 116 millioner – lever i Rusland, og omkring 20 millioner i de omkringliggende nationer og fordelt i de tidligere sovjetiske regioner.
Russere i Rusland
I Rusland udgør russerne samlet set 79,8% af hele befolkningen.
Andel af russere i Ruslands regioner Vologda oblast 96,56% Tambov oblast 96,47% Brjansk oblast 96,34% Kursk oblast 95,87% Lipetsk oblast 95,83% Kostroma oblast 95,58% Orjol oblast 95,32% Arkhangelsk oblast 95,21% Tula oblast 95,21% Jaroslavl oblast 95,15% Nizjnij Novgorod oblast 94,96% Vladimir oblast 94,74% Rjasan oblast 94,59% Pskov oblast 94,25% Voronezj oblast 94,14% Novgorod oblast 93,92% Ivanovo oblast 93,69% Kaluga oblast 93,47% Tjita oblast 93,45% Smolensk oblast 93,38% Novosibirsk oblast 93,01% Belgorod oblast 92,88% Tver oblast 92,49% Amur oblast 92,04% Altaj kraj 91,97% Kemerovo oblast 91,92% Irkutsk oblast 91,84% Kurgan oblast 91,47% Moskva oblast 91,00% Tomsk oblast 90,84% Kirov oblast 90,82% Jødiske autonome oblast 89,93% Primorskij kraj 89,89% Khabarovsk kraj 89,82% Leningrad oblast 89,58% Rostov oblast 89,35% Sverdlovsk oblast 89,23% Krasnojarsk kraj 88,95% Volgograd oblast 88,89% Krasnodar kraj 86,56% Penza oblast 86,35% Saratov oblast 85,94% Murmansk oblast 85,25% Perm kraj 85,18% Moskva 84,83% Sankt Petersburg 84,73% Sakhalin oblast 84,28% Samara oblast 83,6% Omsk oblast 83,47% Kamtjatka oblast 83,14% Tjumen oblast 82,38% Kaliningrad oblast 82,37% Tjeljabinsk oblast 82,31% Stavropol kraj 81,6% Republikken Khakasija 80,28% Magadan oblast 80,18% Republikken Karelija 76,64% Orenburg oblast 73,94% Uljanovsk oblast 72,65% Astrakhan oblast 69,69% Burjatien 67,82% Khanty-Mansíjskij autonome okrug 66,06% Republikken Adygeja 64,48% Tajmyr Dolgano-Nenetskij autonome okrug 62,44% Republikken Mordovija 60,84% Udmurtien 60,12% Komi 59,59% Jamalo-Nenetskij autonome okrug 58,85% Republikken Altaj 57,41% Ust-Ordynskij Burjatskij autonome okrug 54,42% Tjukotskij autonome okrug 51,87% Korjakskij okrug 50,56% Republikken Marij El 47,46% Jakutien 41,15% Tatarstan 39,49% Republikken Basjkortostan 36,32% Aginskij Burjatskij autonome okrug 35,13% Republikken Karatjajevo-Tjerkessien 33,65% Republikken Kalmykija 33,55% Tjuvasjien 26,53% Republikken Kabardino-Balkarien 25,14% Nordossetien 23,19% Tuva 20,11% Dagestan 4,69% Tjetjenien 3,68% Ingusjien 1,19%
Russere uden for Rusland thumb|left|400px|Etnisk russere i tidligere sovjetiske republikker Sovjetunionen, og det Russiske Kejserrige før det, havde ført en politik der aktiv opfordrede russere til at sprede sig inden for landet. Men den pludselige opløsning af Sovjetunionen i starten af 1990erne efterlod store russiske mindretal boende i hvad der nu var selvstændige stater. I visse af de tidligere sovjetiske republikker blev russerne set på med mistænksomme og fjendtlige øjne af republikkernes majoritetsbefolkninger. Specielt i Tjetjenien – hvor russere siden er blevet næsten fordrevet fra – og i de baltiske lande. Både Den Europæiske Union og Europarådet samt den russiske regering udtrykte bekymring for russernes retslige tilstand i de tidligere sovjetrepublikker, i særdeleshed Letland hvor regeringen har krævet at russiske børn undervises på lettisk og omkring 10% af befolkningen – hovedsagligt russere – er uden statsborgerskab.
Russere, der udgør majoriteten i visse tidligere sovjetiske regioner, har efter Sovjetunionens opløsning i mere eller mindre oprørsk grad prøvet at blive genforenet med Rusland. Det er specielt de to georgiske regioner Sydossetien og Abkhasien – som i dag er de facto selvstændige – og den moldavske region Transnistrien. Også områder i det nordlige Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper har russere rørt på sig for at blive genforenet med Rusland. På Krim, hvor langt den overvejden del af befolkningen er russisk, har Rusland i marts 2014 annekteret området og optaget dette i den Russiske føderation.
Russere i Kina Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917, flygtede mange russere i eller associerede med den Den Hvide Hær over grænsen til Kina – flest til byen Harbin i det nordøstlige Kina. En stor del flyttede tilbage efter 2. verdenskrig. Men der forbliver omkring 15.600 russere i Kina. Størstedelen i den nordøstlige region Xinjiang og i det Indre Mongoliet og Heilongjiang. Russere i Kina er en af de 56 officielt anerkendte etniske grupper i Folkerepublikken Kina, hvor de kendes som "Russ" (俄罗斯族).
Den russiske diaspora udgør talmææsigt følgende:
Indenfor den tidligere Sovjetunionen Land Etniske russere Ukraine 8.300.000 (2001)out of 8.3 million Ukrainian residents who identified as ethnic Russians, 0.3 million identified Ukrainian as their primary language; conversely, out of 37.5 million who identified as ethnic Ukrainians, 5.5 million identified Russian as their primary language. (2001 census) 3.512.925 (2020) Hviderusland 800.000CIA Factbook in 2014 estimates 8.3% ethnic Russians out of a population of 9.61 million.640.000 Letland 471.276 (2020)400.000 Moldavien370.000 (2004)369,896 or 9.39% of total population according to the 2004 census Estland310.000CIA Factbook in 2014 estimates 24.8% ethnic Russians out of a population of 1.26 million. (2013) 300.000 Litauen180.000 (2011)5.8% of the total population according to the Lithuanian census of 2011.140.00068.20026.586Georgia: Ethnic Russians Feel Insulated From Tensions, Radio Free Europe11.911 (2002)
Tidligere Warszawapagtlande Land Etniske russere30.00015.595 13.000
Uden for Sovjetunionen og de tidligere Warszawapagtlande Country ethnic Russians USA3.100.000self-reported ethnicity as of 2007; 0.4 million Russian-born. Tyskland1.213.000 Israel1.000.000 Canada 550.520self-reported ethnic origin as of 2011; 107,300 gave Russian as single ethnic origin; an additional 443,220 gave Russian as one of several ethnic origins im "multiple ethnic origins responses". Frankrig200.000 til 500.000 Mexico350.000 til 480.000 350.000 ://www.lanacion.com.ar/sociedad/por-que-hay-tantos-rusos-argentina-tan-nid2248366 Brasilien 340.000 Italien120.000 (2006) Finland78.400 (2015)70,927 (2016)67.55056.60050.20035.000 (2013). 35,000 Russian nationals and 39,000 Russian-born residents estimated for 2013 (based on 2011 data).34.60030.24920.930"Folkmängd efter födelseland 1900–2017" (in Swedish). Statistics Sweden. Retrieved 21 February 2018.20.000Belgian residents from the ex-USSR countries that resided in Belgium in 2008: 21,655. An estimate of 50,000 was given by diaspora organisation russian-belgium.be , based on extrapolation of naturalization data, online polls among their members, and a loose definition of "Russian" as anyone who has been exposed to the Soviet education system or who speaks Russian.15.6005.00013.91410.235 Indien 6.000 til 15.0005.000 Singapore4.500 Serbien3.290
Sprog
Russere taler russisk som er et østslavisk sprog meget lig ukrainsk og hviderussisk. Russisk skrives med det kyrilliske alfabet, som blev opfundet af de græske missionærer Sankt Kyrillos og Methodios i det 10. århundrede.
Religion right|thumb|50px|Russisk Ortodokse Kors
Siden russerne lod sig kristne i 918 har langt hovedparten af russere bekendt sig til den Den Ortodokse Kirke som styres af den Patriarken af Moskva og hele Rus' i Moskva. Et lille mindretal af russere er russisk gammeltroende, som er en retning der opstod i anden halvdel af det 17. århundrede på baggrund af modstand mod nogle liturgiske reformer som patriarken Nikon indførte.
Kendte russere
(efter fødselsår)
Ivan IV (Den Grusomme): den første tsar (1530 – 1584) Peter Aleksejevitj Romanov (Den Store): tsar under Den store nordiske krig, grundlægger af Sankt Petersborg (1672 – 1725) Aleksandr Sergejevitj Pusjkin: forfatter (Jevgenij Onegin), (1799 – 1837) Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij: forfatter (Forbrydelse og straf (1866), Brødrene Karamazov (1879 – 1880), mm.) (1821 – 1881) Lev Nikolajevitj Tolstoj: forfatter, bredt anset for at være en af menneskehedens bedste forfattere (Krig og fred (1865), Anna Karenina (1873), mm.), (1828 – 1910) Pjotr Iljitj Tjajkovskij: komponist (Svanesøen, Nøddeknækkeren, 1812-ouverturen) (1840-1893) Anton Tjekhov: forfatter, Onkel Vanja, Tre Søstre, Kirsebærhaven, (1860 – 1904) Konstantin Eduardovitj Tsiolkovskij: tidlig raketforsker (1857 – 1935) Maksim Gorkij: forfatter (1868 – 1936) Vladimir Lenin: marxistisk revolutionær og politiker. Sovjetunionens første leder (1870 – 1924). Se også: Leninisme. Boris Leonidovitj Pasternak: forfatter (Dr. Zhivago (1957), filmatiseret som Doktor Zhivago) (1890 – 1960) Lev Trotskij: kommunistisk politiker, orator (1879 – 1940). Se også: Trotskisme Sergej Vladimirovitj Iljusjin: flydesigner, grundlægger af Iljusjin (1894 – 1977) Nikita Sergejevitj Khrusjtjov: general og leder af Sovjetunionen (1894 – 1971) Georgij Konstantinovitj Zjukov: øverstkommanderende general for de sovjetiske styrker under flere af de afgørende slag under 2. verdenskrig (Slaget om Moskva (1941 – 1942), Slaget om Stalingrad (1942 – 1943), Panserslaget ved Kursk (1943)) (1896 – 1974) Vasilij Ivanovitj Tjujkov: general for den 62. arme der besejrede de tyske invasionsstyrker ved Stalingrad under 2. verdenskrig (1900 – 1982) Sergej Pavlovitj Koroljov: raketforkser og konstruktør. Stod bag Sputnik- og Vostokprogrammerne (1907 – 1966) Vladimir Vladimirovitj Nabokov: forfatter (Lolita (1955), Ada eller Ardor(1969)) (1899 – 1977) Aleksandr Isajevitj Solsjenitsyn: forfatter (En dag i Ivan Denisovitjs liv (1962)) og dissident (født 1918) Mikhail Sergejevitj Gorbatjov: sidste leder af Sovjetunionen. Stod bag reformprogrammerne Glasnost og Perestrojka (født 1931) Boris Nikolajevitj Jeltsin: politiker og første præsident i den post-sovjetiske stat Den Russiske Føderation (1931 – 2007) Jurij Gagarin: første mand i rummet (1934 – 1968) Valentina Vladimirovna Teresjkova: første kvinde i rummet (født 1937)