Peter Rahbæk Juel (født 6. oktober 1977) har siden 1. januar 2017 været borgmester i Odense Kommune for Socialdemokratiet. Han er gift med Christina Rahbæk Juel, der også har været medlem af byrådet i Odense og pr. 2022 arbejder som konstitueret økonomichef ved Faaborg-Midtfyn KommuneChristina Rahbæk Juel on LinkedIn: #nyemuligheder #faaborgmidtfyn.
Peter Rahbæk Juel har siden d. 1. oktober 2014 arbejdet som sekretariatschef i Byg til Vækst, der arbejder med at udvikle byggebranchen på Fyn og få unge og ledige i job og uddannelseFyens Stifttidende: Tidligere rådmand har fået nyt job.
Baggrund Peter Rahbæk Juel flyttede i 1996 fra Skjern i Vestjylland til Odense for at studere på Syddansk Universitet. Han har en bachelor med hovedfag i historie og sidefag i samfundsfag. Peter Rahbæk Juel har desuden været på et 3-ugers kursus på Harvard Universitet, betalt af Odense Kommune.https://www.tv2fyn.dk/odense/radmaend-pa-skolebaenken-i-usa
Det politiske engagement startede i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og siden hen i Frit Forum og Socialdemokratiet, mens han gik på universitetet. Han har været næstformand i DSU Odense, og fra 2000 til 2004 sad han i DSU's landsforeningsudvalg, hvor han var redaktør på DSU's medlemsblad. Fra 2004 til 2006 var han formand for Frit Forum Odense.
Politisk karriere Siden 2006 har Peter Rahbæk Juel været medlem af Odense Byråd, hvor han var gruppeformand, indtil han i 2008 blev rådmand. Peter Rahbæk Juel blev i 2007 valgt til at efterfølge Lotte Bundsgaard som Socialdemokraternes folketingskandidat i Odenses 2. kreds. Den 1. august 2008 blev Peter Rahbæk Juel rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen efter Søren Thorsager, som udtrådte af byrådet.
Efter kommunalvalget i 2009 blev Peter Rahbæk Juel rådmand i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ved Kommunalvalget 2013 mistede Peter Rahbæk Juel sin rådmandspost i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som Radikale Venstre fikJP: Lille valgbombe i Odense. Dette var på trods af, at han fik 2358 personlige stemmer, som var en forbedring på 1310 stemmer i forhold til Kommunalvalget 2009.
Efter kommunalvalget i 2013 blev Peter Rahbæk Juel politisk ordfører for sit parti. Den 4. april 2016 blev han valgt som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Odense til kommunalvalget i 2017, da Anker Boye meddelte, at han ikke genopstiller. Pr. 1. januar 2017 overtog han borgmesterposten. Ved valget den 21. november 2017, fik han 28.425 personlige stemmer. Det højeste antal personlige stemmer i 12 år på Fyn. Hans blok, bestående af A, B, F, Ø og Å, vandt valget med 18 mod 11 mandater. Han tiltrådte derfor som borgmester endnu engang den 1. januar 2018
Juel har været medlem af bestyrelsen i KL (Kommunernes Landsforening) fra 2022, og siden december 2024 har han været næstformand for foreningen.
Kilder
Kategori:Socialdemokrater fra Danmark Kategori:Medlemmer af Odense Byråd Kategori:Personer fra Skjern Kategori:Rådmænd i Odense Kategori:Borgmestre i Danmark 2018-2021 Kategori:Borgmestre i Odense Kategori:Borgmestre fra Socialdemokraterne Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025 Kategori:Borgmestre i Danmark 2026-2029 Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Riddere af Dannebrog