Et tillægsmandat er et mandat, som ikke er tilknyttet en bestemt valgkreds, men fordeles mellem partierne efter regler, der skal sikre en mere proportionel fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.
Til folketingsvalg har man 40 tillægsmandater, som fordeles, så partierne får det antal pladser i Folketinget, som svarer til partiernes styrke blandt alle danske vælgere. Et parti skal dog opfylde nogle krav for at komme i betragtning i at få tillægsmandater: Enten skal partiet stå stærkt lokalt, ved at opnå mindst et kredsmandat, at have opnået et antal stemmer i 2 ud af 3 landsdele, der mindst svarer til det gennemsnitlige antal stemmer for et kredsmandat i landsdelen, eller også skal partiet have opnået 2 % af stemmerne ved valget.https://www.dst.dk/valg/BeregningerTilFolketingsvalg.pdf Den sidstnævnte ses som reelle spærregrænse i praksis, da det i langt de fleste tilfælde ville være det der ville udløse et tillægsmandat.
Dog var Kristendemokraterne ved folketingvalget i 2019 blot 194 stemmer fra et kredsmandat i Vestjyllands storkreds, og ville derved have opfyldt det første krav om tildelingen af kredsmandater, hvis det var tilfældet, selvom de kun fik 1,7 % af stemmerne på landsplanhttps://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/kristendemokraterne-misser-folketinget-med-194-stemmer
Fordelingen af tillægsmandater for de partier som er berettiget til at deltage i fordelingen, foregår på følgende måde:
Det samlede antal stemmer for partier som kan modtage tillægsmandater deles med 175 fratrukket det antal kredsmandater som er gået til kandidater uden for partierne (løsgængere). Det enkelte parties stemmetal deles med dette tal. Resultatet for det enkelte parti er det antal mandater, som partiet som udgangspunkt er berettiget til. De beregnede mandattal rundes først ned til de nærmeste heltal for alle partier. Hvis summen af de beregnede mandattal så ender med at blive blive lavere end det antal mandater som skal fordeles, rundes i stedet op til nærmeste heltal for de partier som har de største brøkdele indtil mandattallet stemmer. Hvis ingen partier har flere kredsmandater end det mandatantal som de ifølge forholdstalberegningen har ret til, er de beregnede mandattal det endelige resultat. Antallet af tillægsmandater for hvert parti er så deres samlede mandattal minus antallet af kredsmandater som partiet har opnået Hvis et eller flere partier har opnået flere kredsmandater end det mandatantal som de ifølge forholdstalberegningen har ret til, har disse partier og partier hvor det beregnede mandattal er lig med antallet af kredsmandater, ikke ret til tillægsmandater, og mandatfordelingen genberegnes for de øvrige partier efter samme metode.
I Norge og Sverige benyttes lignende regler.
Referencer
Kategori:Politiske valg