Dansk Botanisk Forening er en forening for dem der er interesserede i vildtvoksende planter. Foreningens formål er at fremme interessen for botanik, herunder at udforske og bevare den danske flora. Foreningen afholder foredragsaftener og ekskursioner; og udgiver medlemsbladet URT. Sammen med sine nordiske søsterforeninger afholdes årligt De Vilde Blomsters Dag i Norden for offentligheden. Dansk Botanisk Forening har tidligere ledet store kortlægningsprojekter af den danske flora. Fra 1904 – 1980 havde foreningen projektet Topografisk-Botanisk Undersøgelse og fra 1992 til 2015 Atlas Flora Danica projektet, som kortlagde den danske flora. Atlas Flora Danica blev 10. december 2015 udgivet som et bogværk i tre dele.
Dansk Botanisk Forening blev stiftet i 1840 og er dermed Danmarks ældste, "grønne" forening.
Medlemstal (2023): ca. 1845
Referencer
Ekstern henvisning Dansk Botanisk Forening
Botanisk Forening Kategori:Miljøorganisationer Kategori:Etableret i 1840