Iker Casillas Fernández (født 20. maj 1981 i Móstoles, Madrid, Spanien) er en spansk fodboldmålmand, der senest spillede for den portugisiske fodboldklub FC Porto, samt det spanske landshold, hvor han var anfører. Han er blevet kåret til "Verdens bedste målmand" fem gange. Med Real Madrid har han vundet titler såsom UEFA Champions League, La Liga, Copa del Rey og UEFA Super Cup.
Efter at have spillet hele sin seniorkarriere for Real Madrid C.F., offentliggjorde klubben den 11. juli 2015, at de var nået til enighed med FC Porto om et skifte for Casillas. Spanieren underskrev derefter en to-årig kontrakt, med option på en et-årig forlængelse.
Med det spanske landshold har han løftet trofæer for sejre i UEFA EURO 2008, FIFA World Cup 2010 og UEFA EURO 2012 med det spanske landshold. Ved VM i 2010 var han anfører for det spanske hold, der blev verdensmestre. Han blev samtidig kåret til turneringens bedste målmand og vandt dermed Den gyldne handske Her er FIFAs officielle VM-kåringer, indkast.dk, Besøgt 28. maj 2012
De mange titler, samt variationen af samme, har gjort at han er blevet kaldt "manden der har vundet alt".
Casillas' kæreste hedder Sara Carbonero, og er en spansk journalist.
Titler Klub UEFA Champions League: 2000, 2002, 2014 La Liga: 2001, 2003, 2007, 2008, 2012 Supercopa de España: 2001, 2003, 2008, 2012 UEFA Super Cup: 2002, 2014 Intercontinental Cup/VM for klubhold: 2002, 2014
Landshold EM: 2012 VM: 2010 EM: 2008
Individuelle priser FIFA World Cup Golden Glove: 2010 IFFHS Verdens bedste målmand: 2008, 2009, 2010, 2011, 2012
Referencer
Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra FC Porto Kategori:Fodboldspillere fra Real Madrid CF Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Personer fra Móstoles Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2012 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2014 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2016