Grethe Kausland (født 3. juli 1947 i Horten i Vestfold, død 16. november 2007) var en norsk sangerinde, skuespiller og revyartist.

Hun blev landskendt allerede som barn under artistnavnet "Lille Grethe".

Kausland havde i mange år et nært samarbejde med revygruppen Dizzie Tunes og spillede med i flere spillefilm og TV-serier. Hun havde hovedrollen i Ivo Caprinos første spillefilm "Ugler i mosen" fra 1959 og spillede også med i to af de danske familiefilm om Far til fire: Far til fire og onkel Sofus og Far til fire og ulveungerne

I 1972 repræsenterede Kausland Norge i den internationale finale i Melodi Grand Prix med sangen "Småting" sammen med Benny Borg. Hun fik prisen for bedste kvindelige artist under Spellemannprisen 1978 for albummet A Taste of....

16. november 2007 døde hun af kræft, som 60 år gammel og efterlod sig to voksne børn.

Roller i film og TV-serier 1957: Far til fire og onkel Sofus – Lille Grete 1957: Selv om de er små – Brit Helle 1957: Smuglere i smoking – Lille Grethe 1958: Far til fire og ulveungerne – Lille Grete 1959: Ugler i Mosen – Maren 1975: Tut og kjør – Malla 1979: Vi spillopper 1994: Over stork og stein – Astrid 1996: D'ække bare, bare Bernt – Vera Branteberg 1998: Karl & Co – Fru Frantsen 1998: Solan, Ludvig og Gurin med reverompa – Solan Gundersen 1999: Jul i Blåfjell – Mamsen 2002: Jul på Månetoppen – Mamsen 2005: Brødrene Dal og mysteriet med Karl XIIs gamasjer – Professor Bodil Surkle-Fæhrt

Eksterne henvisninger

Biografi fra "Norsk pop- og rockleksikon"

Kategori:Skuespillere fra Norge Kategori:Deltagere ved Eurovision Song Contest 1972 Kategori:Norges Eurovision Song Contest-deltagere Kategori:Personer fra Horten Kategori:Personer døde af kræft