SK Aarhus var en aarhusiansk håndboldklub, der spillede i Damehåndboldligaen til klubben lukkede i 2017. Klubben blev grundlagt i år 2000.
I sæsonen 2012/13 rykkede klubben ned fra Damehåndboldligaen efter en 8.-plads i grundspillet, sluttede på 3.-pladsen i deres kvalifikationspulje, hvilket betød de skulle møde KIF Vejen i op til tre playoffkampe, for at forblive i ligaen. Disse blev tabt med 2-1 i kampe trods to hjemmekampe.
Klubben fungerede på erhvervsvilkår og har udelukkende professionel damehåndbold på programmet. Klubben var funderet på Skovbakken Håndbold, med hvem den har et nært samarbejde.
SK Aarhus og forgængerne herfor havde i en årrække ligget i nederste del af den bedste række, da nedrykningen blev en realitet ved slutningen af sæsonen 2004/2005. SK Aarhus var imidlertid aldeles overlegne og rykkede op igen efter blot én sæson. Senere oprustede klubben og havde held til at tiltrække et par store profiler som Karin Mortensen, Josephine Touray og Trine Troelsen, og det gav resultat i form af en slutspilsplads og en fjerdeplads efter tre kampe mod FCK i 2008/2009.
Klubben havde generelt svært ved at finde sponsorer og havde derfor ofte en skrantende økonomi. Den 30. november 2009 kom det frem at SK Aarhus var gået i betalingsstandsning, og at de havde en frist til den 15. januar 2010 til at finde en løsning. "SK Aarhus i betalingsstandsning", spn.dk, 30. november 2009 Dette fik et par af klubbens bærende kræfter til at stoppe i klubben ved årsskiftet 2009-10. Skønt det lykkedes at skaffe penge til at drive klubben videre, lykkedes det ikke at komme over de økonomiske problemer, og efter sæsonen 2010-11 forlod yderligere et par profiler klubben. Holdet kom med endnu mindre budget i gang med den følgende sæson, men 21. november 2011 besluttede ledelsen at tage skridt mod opløse klubben, da de daværende investorer ikke ønskede at forøge støtten. Efterfølgende gik en gruppe investorer sammen om at sikre klubbens fremtid, hvilket resulterede i en videreførelse af klubben. SK Aarhus overlever haandbold.dk, 27-11-2011SK Aarhus afblæser konkurssnak TV2 Sporten, 28-11-2011
I 2014 var klubben tilbage i Damehåndboldligaen da man i to kampe slog Nykøbing Falster Håndboldklub
Klubben lukkede i 2017 efter at hovedsponsoren trak sig.SK Aarhus-direktør: Vågn nu op, Aarhus! stiften.dk 26. januar 2017 Det blev offentliggjort i foråret 2017, at SK Aarhus blev omdannet til et nyt projekt Aarhus United.
Om klubben Holdet spillede primært i Vejlby/Risskovhallen, men spillede undertiden sine hjemmekampe i NRGi Arena, bl.a. i sæsonen 2008/2009 . SK Aarhus har tidligere også indbefattet basketball og volleyball, men man har valgt at gå hver til sit igen. Basketballholdet gik tilbage til sit tidligere navn: Bakken Bears.
Spillere i sæsonen 2016/2017 Nr.NavnNationalitetPosition1Mathilde Juncker Målvogter2Amalie Jacobsen Playmaker4Lærke Christensen Højre Back5Julie Pontoppidan Playmaker7Emma Mogensen Playmaker11Trine Leth Venstre Fløj14Mette Tranborg Højre Back16Anne-Sofie Ernstrøm Målvogter17Charlotte Mikkelsen Højre Fløj18Malene Gandrup Venstre Fløj19Anne Tolstrup Højre Fløj20Anne Sofie Hjort Venstre Back21Majbritt Toft Hansen Stregspiller23Anna Sophie Okkels Venstre Back29Camilla Fangel Stregspiller
Kendte spillere fra klubben Gitte Brøgger Led – venstre fløj (2005-2011) Iwona Cecotka – venstre back (2007-2010) Maibritt Kviesgaard – højre fløj (2009-2011) Arna Sif Palsdottir - stregspiller (2013-2015) Susann Müller – højre back (2010-2011) Trine Troelsen – venstre back (2007-2009) Karin Mortensen – målvogter (2009-2010) Marta Tomac - playmaker (2010-2011) Pearl van der Wissel playmaker (2011-2012) Lina Rask - højre fløj (2012-2016) Natascha Ohlendorff - venstre back (2013-2015) Choi Im-jeong - højre back (2007-2009) Huh Soon-young - stregspiller (2007-2009)
Europæiske kampe I sæsonen 2004/2005 deltog SK Aarhus i den europæiske klubturnering EHF Cup Winners' Cup, hvor de nåede til 4. runde. De startede i 3. runde, hvor de slog McDonald's Wr.Neustadt fra Østrig med 63-43 samlet, men led selv samme skæbne i runden efter, hvor kroatiske Podravka Vegeta, Koprivnica vandt en samlet 56-44-sejr over to kampe.
Historiske placeringer SæsonGrundspilSlutspilEuropæisk kvalifikation Hvilken turnering, de har kvalificeret sig til i den efterfølgende sæson, iflg. EHFs hjemmesideRække 2000/01 10 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2001/02 8 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2002/03 10 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2003/04 9 Ikke kvalificeret Cup Winners' Cup Håndboldligaen 2004/05 11 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2005/06 1 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret 1. division 2006/07 10 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2007/08 7 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2008/09 3 4 EHF Cup Håndboldligaen 2009/10 10 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2010/11 7 Ikke kvalificeret ? Håndboldligaen 2011/12 8 Ikke kvalificeret ? Håndboldligaen 2012/13 5 Ikke kvalificeret ? 1. division 2013/14 2 Oprykning til Dameligaen Ikke kvalificeret 1. division 2014/15 8 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2015/16 10 Nedrykningskval Ikke kvalificeret Håndboldligaen 2016/17 9 Ikke kvalificeret Ikke kvalificeret Håndboldligaen
Referencer
Noter
Kilder Klubbens hjemmeside
Århus Kategori:Sportsklubber i Aarhus