Medina Danielle Oona Chapsal (født Andrea Fuentealba ValbakVelkommen til Medina igen-igen | SE og HØR; 30. november 1982 i Risskov, Aarhus), kendt under kunstnernavnet Medina, er en dansk-chilensk pop- og R&B-sangerinde og sangskriver. Debuterede med albummet Tæt på i 2007, men brød igennem med Velkommen til Medina i 2009, hvorfra førstesinglen "Kun for mig" fra september 2008 blev et stort hit helt ind i 2009, hvor den var den bedst sælgende single i Danmark. Hun har vundet adskillige priser ved Danish Music Awards og Danish DeeJay Awards og haft 10 nummer ét-hits på den danske single-hitliste.

Medina har solgt over 500.000 singler og over 130.000 albums. Hun har udsendt flere end 20 musikvideoer, modtaget guldplader i Tyskland og rundet over 100.000 solgte eksemplarer af det internationale debutalbum Welcome to Medina. Det engelsksprogede album er udgivet i store dele af Europa og udkom i september 2013 i USA.Medina "tæt på" , DR, 13. oktober 2013 "You and I", hendes første internationale udgivelse, nåede toppen af bl.a. den amerikanske Billboards 'Hot Dance Airplay'- hitliste, og singlen lå også i A-rotation på BBC Radio 1. Opvækst Medina blev født Andrea Fuentealba Valbak den 30. november 1982 i Risskov, Aarhus til Bente Valbak, kommunal ansat, og Alejandro Fuentealba, ingeniør. Hun har en ældre bror, Carlos (f. 1977) og en yngre søster, Michala (f. 1991). Bente er danskfødt, men voksede op i Malaysia med sin familie og flyttede tilbage til Danmark, da hun stadig var barn. Alejandro er chilensk og blev født i Santiago, Chile, men flygtede til Danmark som politisk flygtning som ung, da han deltog i flere modstandsbevægelser under oprørstiden. Medinas forældre spillede og optrådte begge med latinamerikansk musik under Medinas opvækst. De blev skilt, da Medina var 18 år.

Musikkarriere thumb|Medinas optræden i Kildeparken under Aalborg Karneval den 23. maj 2009. Hun udgav i 2007 debutalbummet Tæt på, der bl.a. indeholdt singlen "Et øjeblik", der gæstedes af rapperen Joe True. Senere udkom to sange på soundtracket til den danske film Fidibus, instrueret af Hella Joof.

I september 2008 fik Medina sit gennembrud med den dobbelte platin-sælgende single "Kun for mig". Den lå i 52 uger på den danske hitliste, heraf seks uger som nr. 1. Desuden var sangen den mest solgte i hele 2009, samt den fjerdemest spillede sang i radioen. Sangen er også blevet udgivet i to forskellige versioner hvor hhv. Burhan G og L.O.C. medvirkede.

Den 31. august 2009 udkom Medinas andet album Velkommen til Medina, der bar præg af en mere elektronisk lyd, produceret af Providers og Motrack. Foruden singlen "Kun for mig" har titelsangen "Velkommen til Medina", "Ensom" og "Vi to" været store hits, og tilsammen solgt mere end 200.000 eksemplarer.

2009-2010: Internationalt gennembrud I september 2009 medvirkede Medina på den første frigivne single "100 dage" fra Thomas Helmigs nyeste album, Tommy Boy.

Den 21. september 2009 blev en engelsk version af "Kun for mig" med titlen "You and I" udgivet i Storbritannien, og den 3. maj 2010 blev sangen udgivet i Tyskland, Østrig og Schweiz. Sangen var blevet oversat til engelsk ved et samarbejde mellem de to danske sangskrivere Adam Powers og Julie Steincke og blev frigivet som første single fra Medinas internationale studiealbum Welcome to Medina. “You and I” peakede på 39. pladsenMEDINA songs and albums | full Official Chart history på Storbritanniens singlehitliste og peakede som nummer 6 på USAs Billboards Hot Dance Airplay-liste. Sangen opnåede en tredje plads i Bulgarien, og en tiende plads i Tyskland og Rusland. Hun optrådte ligeledes med sangen til finalen i den græske udgave af X Factor den 12. februar 2010.

I januar 2010 medvirkede Medina på støttesangen “Skrøbeligt fundament” til fordel for ofrene for jordskælvet i Haiti. Medina sang også på tredje single fra Burhan G's selvbetitlede tredje album, "Mest ondt", der udkom den 8. marts 2010.

Under en gratiskoncert i Ishøj den 7. juni 2010 kastede en gruppe unge indvandrerdrenge æg efter Medina, der optrådte på scenen. Medina afbrød koncerten øjeblikkeligt og skældte ud på gruppen, og koncerten blev genoptaget kort efter.Medina: Angrebet med æg | SE og HØR Det blev senere rapporteret at de pågældende drenge demonstrerede deres utilfredshed over Medinas navn (samme som den hellige islamiske by, Medina) som sammenkoblet med hendes påklædning og øvrige “promiskuøse” fremtoning blev anset som blasfemisk.

Den 23. juli 2010 udkom Medinas tredje album, Welcome to Medina, i Tyskland, Schweiz og Østrig. Albummet indeholdt engelsksprogede versioner af de fire singler fra Velkommen til Medina samt syv nye sange. Den første single, "You and I", har solgt 150.000 eksemplarer i Tyskland. Andensinglen blev "Lonely", en engelsk version af "Ensom".

Ved Danish Music Awards 2010 vandt Medina seks priser; ‘Årets danske album‘ for Velkommen til Medina, ‘Årets danske kvindelige kunstner’, ‘Årets nye danske navn’, ‘Årets danske sangskriver’ (sammen med Providers), samt ‘Årets danske hit’ for singlen "Vi to".

Medina medvirkede i 2010 i komediefilmen Klovn - The Movie.Bemærk: Politikens oplysning om at 'Klovn – The Movie' er årets mest sete film er forkert. Der er tre udenlandske film der har et større billetsalg. I 2010 havde Medina sin debut som artist på Grøn Koncert. I august 2010 annoncerede Reebok at de havde indgået samarbejde med Medina som kampagnemodel for fitness-skoen EasyTone. I september 2011 blev Reebok tildelt en bøde på 25 mio. dollars af det amerikanske Federal Trade Commission (FTC) for falsk markedsføring af skoene og deres påståede effekt. I november 2010 udkom Medinas selvbiografi Medina - Tæt på, som var blevet lavet i samarbejde med forfatteren Lotus Turéll. Biografien blev til på baggrund af transkriberede dagbogsnotater, som Medina indtalte på en diktafon fra januar til juli 2010. Bogen modtog blandede anmeldelser.

2011: USA og For altid I slutningen af januar 2011 skrev Medina kontrakt med det amerikanske pladeselskab Ultra Records, hvorefter Medinas engelsksprogede album og singler blev udgivet i USA, Canada og Mexico. Den 9. maj 2011 blev singlen ”Addiction” udgivet i USA, hvor den efterfølgende peakede som nr. 1 på den amerikanske Hot Dance Air Play Chart.

Den 30. maj 2011 udkom singlen "For Altid". Singlen debuterede som nr. 1 på track listen og holdt førstepladsen i 3 uger. Efter 9 uger lå "For Altid" fortsat nr. 2 på track listen og modtog platin.

Den 1. juni 2011 var Medina vært ved den årlige Dansk Fashion Awards, som blev afholdt på Glyptoteket, København. Under showet fremviste hun 12 forskellige kjoler designet af danske designere.Medina vært ved årets DANSK Fashion AwardsMedina er vært til årets Fashion Awards - Fashion Forum Medina udtalte i november 2011, at hun tidligere samme år havde været til casting på James Bond-filmen Skyfall (2012).

Den 19. september 2011 udkom Medinas tredje studiealbum For altid.https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2011/09/menneske-kaerlighed-bas Albummet blev modtaget med overvejende negative anmeldelser, og udtalelser om manglende opfølgning fra Medinas foregående succesfulde album, Velkommen til Medina (2009). Albummet modtog 2 ud af 6 stjerner fra Soundvenue, GAFFA og Ekstra Bladet, 3 ud af 6 stjerner fra Politiken og 4 ud af 6 stjerner fra Berlingske.

2012-2018 I april 2014 optrådte Medina til TV 2s Zulu Awards, hvor hun samtidig annoncerede udgivelsen af EP’en Arrogant. EP’en udkom den 3. april 2014 og havde features fra KIDD, Gilli, Højer Øye og Xander. EP’en modtog blandede anmeldelser med 3 ud af 6 stjerner fra Politiken, 2 ud af 6 stjerner fra GAFFA, 1 stjerne fra Berlingske og 4 (ud af 7 stjerner) fra Metroxpress. I efteråret 2014 var Medina dommer og coach på Kanal 5s genoplivning af TV 2s musiktalentprogram Popstars. Hun var dommer sammen med Søren Rasted og Christiane Schaumburg-Müller.

I 2015 medvirkede Medina i TV 2 Zulu-serien SJIT Happens i rollen som Carla, en RUC-studerende som bliver lun på Olau, spillet af Ruben Søltoft. Hun medvirkede i de to første afsnit af tredje sæson.

2019-nu: Toppen af poppen I 2019 medvirkede Medina i TV 2s musikprogram Toppen af Poppen, hvor hun sammen med Chief 1, Anders Blichfeldt, Cæcilie Norby, Teitur, Kvamie Liv og Carl Emil Petersen, skulle fortolke hinandens sange. Medina deltog året efter, i 2020, i programmets 10 års jubilæumssæson, hvor hun i det tredje afsnit medvirkede sammen med Anders Blichfeldt, Anne Dorte Michelsen, Lau Højen, Burhan G og Annika Aakjær. Medina medvirkede igen i programmet i 2024, hvor hun deltog sammen med Anne Linnet, Mekdes, Dopha, Peter Sommer og duoen Jonah Blacksmith. TV 2 begrundede Medinas tilbagevenden i programmet med hendes store musiske bagkatalog, der stadig kunne udfoldes.

I november 2020 optrådte hun højgravid i TV 2s underholdningsprogram Vild med dans.

I maj 2022 udkom dokumentarfilmen Medina og en udvidet serieversion Medina - hele min historie i otte dele, der havde premiere i udvalgte biografer, på Kanal 5 og streamingtjenesten Discovery+. Dokumentarserien var instrueret af Kasper Astrup og modtog blandede anmeldelser. I 2022 lancerede Medina podcasten Hele mennesker på podcasttjenesten Ally, hvor hun interviewede kendte danskere om håndtering af modgang i deres liv.

I marts 2023 havde hun en gæsteoptræden under Thomas Helmigs koncert i Royal Arena. Hun var i 2023 også artist på årets Grøn Koncert for femte gang, og hun gæstede Smukfest og Tinderbox. I oktober 2023 blev det annonceret, at Medina ville afholde sin karrieres største koncerter i foråret 2024. Den 12. april 2024 afholdt hun den ene ud af to koncerter i Royal Arena i København for 16.000 tilskuere. Koncerten, som havde gæsteoptrædener fra Burhan G, Dopha, Kind mod Kind og Thomas Helmig, modtog overvejende positive anmeldelser (3 ud af 6 stjerner fra Soundvenue, 5 ud af 6 stjerner fra GAFFAMagiske Medina væltede Royal Arena – næsten, 6 ud af 6 stjerner fra B.T. og 2 ud af 6 stjerner fra Ekstra Bladet). Medina afholdt den anden koncert den 19. april i Djurslands Bank Arena for 5.000 tilskuere.

Medina blev i april 2025 annonceret til at være artist på årets Grøn Koncert for sjette gang.

I marts 2026 modtog Medina musikmagasinet GAFFAs Ærespris, da prisen blev uddelt for første gang nogensinde til GAFFA-prisen 2026. I april 2026 genoptog Medina sit samarbejde med den danske sanger Burhan G på singlen "Gemt dit nummer", som en form for efterfølger til successinglen "Mest ondt" fra 2010. I april 2026 modtog Medina, som den yngste nogensinde, Musikforlæggernes Ærespris, som blev uddelt ved Carl Prisen. Prisen blev begrundet med at "...Hun [Medina, red.] har været med til at definere en hel generation af popmusik i Danmark. Samtidig har hun udviklet sig og holdt sig relevant i en branche, der konstant forandrer sig...". Med æresprisen fulgte 50.000 kr. fra Tuborgfondet, som traditionsvis blev videregivet til et nyt spirende musisk talent, hvor Medina valgte Sofie1998.

Privat Født Andrea Fuentealba Valbak, skiftede Medina i 2005 navn til Medina Danielle Oona Valbak efter at have besøgt en numerolog.

Hun var i perioden 2010-2011 i et forhold med Mathias Arvedsen, danser.

Medina var i perioden 2012-2014 i et forhold med den danske sanger, Christopher. I januar 2014 bekræftede begge parter deres brud.

Medina dannede par med den danske model Mikkel Gregers Jensen. To måneder efter dette brud dannede Medina par med modellen Sebastian Lund.Medinas nye model | SE og HØR Parret blev forlovet under en rejse til Toscana. I 2017 brød parret dog forlovelsen.