Mellempolde er nogle græsbevoksede holme og sandbanker på i alt ca. 12 ha, beliggende på lavt vand i udmundingen af Randers Fjord, nord for sejlrenden. Mellempolde hører under Sødring Sogn og Randers Kommune. Mellempolde er en del af Sødring Vildtreservat, og der er færdsel forbudt fra 1. april til 15. juli af hensyn til ynglende fugle.
Kategori:Naturområder i Danmark Kategori:Vildtreservater i Danmark Kategori:Randers Kommunes geografi Kategori:Randers Fjord