right|thumb|Johanniterordenens våbenskjold med det kors, der i dag er generelt kendt som "malteserkorset" Johanniterordenen er en international velgørende organisation, der har eksisteret siden 1100-tallet, og hvis erklærede formål er at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag.Den officielle hjemmeside for Johanniterordenen i Danmark. Hentet den 23. juni 2014.
Johanniterordenen er en af de store ridderordner fra korstogene, men hospitalet i Jerusalem, som den har sin oprindelse i, fandtes allerede inden det første korstog med det formål at beskytte pilgrimme til Det Hellige Land og sygepleje af dem og som var navngivet efter Johannes Døberen. I middelalderen var den kendt som "Hospitalsordenen" og i Danmark som "Korsbrødrene",Johanniterriddere i Danmark Peter Kurrild-Klitgaard på johanniter.dk/ hentet 5. august 2023men den fik den mere kendte betegnelse Malteserordenen,Hjemmesiden for Sankt Johannes' Suveræne Militære Hospitalsorden af Jerusalem, Rhodos og Malta da den i 1500-tallet fik Malta som len af den tysk-romerske kejser i stedet for Rhodos.
På dansk har Johanniterordenen i dag flere delvist forskellige og delvist overlappende betydninger: Den middelalderlige orden En fællesbetegnelse for den romersk-katolske Malteserorden og de fire ikke-katolske johanniterordener, der er opstået som aflæggere af den Den ene af de fire sidstnævnte, det såkaldte "Balley Brandenburg", som har hovedkvarter i Tyskland, og som gennem århundreder har haft talrige medlemmer i blandt andet Danmark.
Historie right|thumb|Krak des Chevaliers i Syrien Ordenen grundlagdes af kristne lejesoldater som en munkeorden for sygepleje, der af kaliffen i Egypten fik tilladelse til at oprette et hospital for pilgrimmene i Jerusalem, og den havde således det dobbelte formål at beskytte pilgrimmene med væbnet eskorte og at pleje dem, der pådrog sig sygdomme på pilgrimsrejsen. Under korstogene voksede ordenen til en betydelig militær magt. Mange af de vigtigste korsridderborge blev bygget af Johanniterne. Den største borg, Krak des Chevaliers, var deres hovedsæde.
I midten af det 12. århundrede opdeltes Ordenen i to sideordnede dele: En militær gren og en gren, der arbejdede med pleje af de syge.
Efter at korsridderne blev presset ud af Palæstina ved arabernes erobring af Jerusalem i 1187 og Acre i 1291, fortsatte Johanniterridderne deres virke, først med hovedsæde på Cypern, siden med ordensstat på Rhodos, til denne bastion blev erobret af osmannerne i 1522, og endelig med stat på Malta. Ordensstaten stod formelt i et lensforhold til den tysk-romerske kejser, men agerede i praksis suverænt.
Da Tempelridderordnen blev opløst i 1314, overtog Johanniterordenen mange af dens besiddelser, ligesom tilfældet var ved den senere opløsning af Skt. Lazarus-ordenen.
I Tyskland opnåede en afdeling, det såkaldte Brandenborg-balivat, med Heimbach-forliget i 1382 en temmelig selvstændig stilling inden for ordenen. Lederen af balivatet bar den særlige titel ’Herrenmeister’. Den selvstændige status betød, at da reformationen kom, kunne Herrenmeisteren og hele Brandenborgbalivatet gå over til den protestantiske tro i 1538, uden at det i øvrigt medførte væsentlige ændringer. Herefter var Ordenen de facto opdelt i Herrenmeisterens protestantiske del – Brandenborg-balivatet – og stormesterens katolske del. Mens den katolske del af ordenen begyndte at kalde sig ’Malteserordenen’, fortsatte den protestantiske del, Brandenborgbalivatet, med at kalde sig johannitere og johanniterordenen. De ydede bidrag til den katolske stormester i en årrække efter Reformationen, lejlighedsvis helt op til 1763.
Adolf Hitler forbød i 1938 medlemmer af nazipartiet at være johannitere. Ordenen stod i klar opposition til nazismen, og mange tog konsekvensen heraf: Listen over henrettede som umiddelbar følge af det mislykkede attentat på Hitler d. 20. juli 1944 viser en markant overrepræsentation af Ordenens medlemmer: 13 johanniterriddere, heriblandt generalfeltmarskal Erwin von Witzleben, og tre malteserriddere.
Malteserordenen i nutiden thumb|Giacomo dalla Torre del Tempio di Sanguinetto, Malteserordenens stormester og fyrste siden 2018 thumb|Soldater fra Malteserordenens militærkorps i Rom Efter Napoleons erobring af Malta i 1798 stod ordenen (bortset fra det tyske rigsfyrstedømme Heitersheim, som Ordenen besad indtil Det Hellige Tysk-Romerske Kejserriges opløsning i 1806) uden et territorium, men fik efter nogen tids omflakken hovedsæde i Rom under pavelig protektion, hvor dens hovedkvarter endnu findes. (Ordenen havde også i 1653 fået foræret en række caribiske øer, heriblandt Sankt Croix, men afhændede dem i 1665.) thumb|Malteserordenens flag
Den formelle betegnelse for Malteserordenen er Sankt Johannes' Suveræne Militære Hospitalsorden af Jerusalem, (kaldet) af Rhodos og (kaldet) af Malta, på italiensk Sovrano Militare Ordine Ospedaliero di San Giovanni di Gerusalemme, (detto) di Rodi e (detto) di Malta. På dansk Malteserordenen eller SMOM (Sovrano Militare Ordine di Malta). Den er en integreret del af Den katolske kirke.
Malteserordenen helliger sig stadig omfattende aktiviteter inden for sygepleje, godgørenhed og sociale formål bl.a. med ambulancetjeneste, hospitaler og plejehjem i det meste af den katolske verden. Hertil kommer omfattende deltagelse i nødhjælpsprogrammer i Den Tredje Verden og i forbindelse med naturkatastrofer. Også ordenens militære gren, der i dag indgår i det italienske forsvar, er specialiseret i samaritertjeneste.
Malteserordenen er organiseret i seks storpriorater, seks subpriorater og 47 nationale afdelinger. Den har 12.500 medlemmer af begge køn (riddere og damer), der inddeles i tre klasser. Riddere af tredje klasse er lægmedlemmer, mens riddere af anden klasse har aflagt lydighedsløfte over for ordenen. Riddere af første klasse har desuden aflagt fattigdoms- og kyskhedsløfte.
Skønt Den Suveræne Militære Malteserorden ikke besidder et egentligt territorium, fungerer den stadig som et suverænt folkeretsligt subjekt med mulighed for at indgå aftaler med suveræne stater og har bl.a. observatørstatus i FN. Endvidere har ordenens hovedsæde nær Den Spanske Trappe og sædet for dens italienske storpriorat på Aventinerhøjen ekstraterritorial status og er således, ligesom ambassadegrunde, undtaget italiensk jurisdiktion. De fleste katolske lande har desuden ambassader for ordenen i Rom, ligesom ordenen har eksterritoriale ambassader i mange lande.
Den suveræne Malteserorden besidder desuden tre borgere, idet stormesteren (der jævnligt aflægger statsbesøg hos fremmede statsoverhoveder), vicestormesteren og kansleren har eksterritorialt borgerskab i ordenen, hvorimod de øvrige ordensmedlemmer beholder deres respektive statsborgerskab"Report from Practically Nowhere" by John Sack, 1959, published by Harper, page 140Sovereign Military Order of Malta, 2008-12-26 by rob raeside.
Malteserordenen har endvidere ret til at udstede diplomatpas til sine medlemmer ved rejser i ordenens tjeneste; den udgiver egne frimærker, der anerkendes af de fleste katolske lande, og dens køretøjer har egne nummerplader med teksten SMOM (Sovrano Militare Ordine di Malta). Ordenens officielle valuta er scudo (én scudo à 12 tarì à 20 grani à 6 piccoli), men da den ikke er konvertibel, udgives i dag kun erindringsmønter. Siden 2005 angives frimærkernes værdi desuden i euro.
Stormester Ordenens stormester fører titel af fyrste og anerkendes af den katolske kirke som kardinal. Han vælges for livstid, og ordenen fungerer som et valgmonarki. Stormesteren præsiderer over Det Suveræne Råd af fire højofficerer og seks andre medlemmer, der vælges for fem år ad gangen af ordenens Generalkapitel.
Stormester Matthew Festing blev udnævnt i 2008. Han trådte i januar 2017 tilbage fra posten på direkte opfordring fra pave FransThe Guardian 25/1 2017 Vatican condom row: pope prevails as Knights of Malta chief resigns (hentet 2017-01-25), efter Festing i december 2016 havde afskediget sin kansler, Albrecht Freiherr von Boeselager, fordi denne via en velgørenhedsorganisation havde uddelt kondomer som led i fattigdomsbekæmpelse i Myanmar.The Guardian 11/1 2017: Pope Francis's authority challenged by Knights of Malta over condom row (hentet 2017-01-25) Ordenens symboler Ordenens flag er et centreret hvidt kors på rød bund; desuden føres dens våbenskjold med malteserkorset som banner. Ordenens devise er Tuitio fidei et obsequium pauperum, "Troens forsvar og de fattiges bistand". Ordenshymnen er "Ave, Crux Alba" ("Hil, hvide kors"). Ordenens højtidsdag er i sagens natur 24. juni, sankthans (= sankt Johannes' dag).
Johanniterordenen i nutiden Den formelle betegnelse for den protestantiske Johanniterorden er Brandenborgbalivatet af Sankt Johannes' Ridderorden af Hospitalet af Jerusalem, på tysk Die Balley Brandenburg des Ritterlichen Ordens St. Johannis vom Spital zu Jerusalem.
Johanniterordenen er en officielt anerkendt tysk orden. Johanniterordenens overhoved, herremesteren, er H.K.H. Prins Oskar af Preussen. Andre titler inkluderer æresridder og retsridder. Fælles for dem er at man skal indstilles.
Johanniterordenen står for den største ambulancetjeneste i Tyskland efter Røde Kors, ligesom den driver 15 hospitaler, 62 alderdomshjem og ca. 200 børnehaver, der årligt hjælper omkring 7 millioner patienter, handicappede, gamle og børn. Ordenen har ca. 4.000 medlemmer, ca. 31.000 frivillige hjælpere, og ca. 25.000 fuldtidsansatte, med et budget på godt 1,3 milliarder Euro (ca. 9,7 milliarder kroner).
Johanniterordenen udfører også et stort nødhjælpsarbejde. Efter jordskælvet i Haiti den 12. januar 2010 var johanniterne blandt de første internationale hjælpeorganisationer. Inden for få dage var første hjælperteam sendt af sted, og nogle dage efter fulgte det andet. Den 28. januar forlod Johanniternes tredje hjælperteam lufthavnen i Frankfurt. Johanniternes teams består bl.a. af erfarne læger og af frivillige redningsassistenter.
Johanniterordenen er aktiv i Danmark. Medlem er bl.a. professor Peter Kurrild-Klitgaard.Hjemmeside fro den danske afdeling af Johanniterordenen
Johanniter-Alliancen af anerkendte ordener Der forekommer i nutiden en lang række organisationer, som hævder, at de er fortsættelser af den historiske orden. De eneste organisationer, som har en direkte og ubrudt forbindelse til den historiske orden, er Malteserordenen og den protestantiske gren, Johanniterordenen. Endvidere findes der i Holland, Sverige og Storbritannien nationale, kongelige johanniterordener, som på forskellig vis har skilt sig ud fra den originale Johanniterorden. Alle fem organisationer anerkender hinandens legitimitet, og de fire ikke-katolske er i dag er samlet i den såkaldte "Johanniter-Alliance","The Alliance of the Orders of Saint John of Jerusalem" eller blot "Saint John Alliance"). Udover den ovennævnte Malteserordenen drejer det sig om:
Der Johanniterorden ("Balley Brandenburg") Johanniterordenens balivat i Brandenburg m.v., som opnåede en betragtelig autonomi i 1382 og som i forbindelse med Reformationen i Tyskland blev en irregulær, protestantisk del af ordenen. Med den Westfalske Fred i 1648 anerkendtes markgreverne af Brandenburg (de senere konger af Preussen og kejsere af Tyskland) som balivatets protektorer. Ordenens nuværende retsstatus er fastsat ved kongelig fundats af 1852, og Ordenen har siden 2. verdenskrig stået under Forbundsrepublikken Tysklands beskyttelse og med dens dekorationer fastsat og anerkendt ved forbundspræsidielt dekret (1959). Mindst 100 danskere har været medlemmer af ordenen bl.a. gehejmestatsminister Conrad Rantzau og Kong Christian IX's svigerfader, landgreve Vilhelm 10. af Hessen-Kassel, der var dansk general. Nuværende Herrenmeister er H.K.H. Prins Oskar af Preussen.