Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC, eng. International Whaling Commission) er en international organisation, oprettet i år 1946 af verdens største hvalfangstnationer til at styre verdens hvalfiskeri.
IWC blev etableret som en følge af Den internationale konvention om regulering af hvalfangst (ICRW)International Convention for the Regulation of Whaling, with Schedule of Whaling Regulations, 2 December 1946, 62 Stat. 1716, 161 UNTS 72. den 2. december 1946 der skulle sikre overlevelsen for verdens bestand af hvaler. IWC’s struktur blev ved grundlæggelsen baseret på at medlemsstaterne, på grundlag af deres langsigtede egeninteresser, ville blive enige om fælles principper for forvaltningen af en fælles ressource; beslutningerne skulle være baseret på videnskabelig basis.Se Protocol to the International Convention for the Regulation of Whaling, 19 November 1956, 10 UST 952, 338 UNTS 366; Circular Communication to All Contracting Governments, 30 June 1972, 23 UST 2820. Fra 1980'erne har IWC været det vigtigste forum for beskyttelse af alle hvalarter.Patricia Birnie, International Regulation of Whaling: From Conservation of Whaling to Conservation of Whales and Regulation of Whale-watching (New York: Oceana Publications, 1985) Ændringen i IWC's mandat byggede på udviklingen i begyndelsen af 1970'erne, og er ofte blevet sat i forbindelse med Forenede Nationers konference om menneskets miljø, som blev anholdt i Stockholm i 1972. Resultatet af denne udvikling er mest synlig i IWC's vedtagelse fra 1986, hvor der blev indført et femårigt forbud (moratorium) mod al kommerciel hvalfangst, som siden fortløbende er blevet forlænget, og den senere vedtagelse af etableringen et reservat for hvaler omkring Antarktis.
Den beskyttende rolle som IWC efterhånden har påtaget sig er dog også blevet sat under pres siden sidste halvdel af 1980'erne; da det fra flere sider er blevet hævdet at flere af vågehvalspopulationer er store nok til at man kan tillade begrænset fangst. Som en konsekvens af de skarpe skel, mellem de medlemslande som ønsker at genoptage fangsterne af visse hvalarter og de som til hidtil har nægtet nogen som helst genoptagelse, er pro-hvalfangst-nationer begyndt at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten til IWC's beslutninger.
Opbygning og medlemskab thumb|400px|IWC's medlemslande er markeret med blå; den aktuelle officielle medlemsliste kan ses her . IWC blev oprettet for at fungere som en styrende enhed under den Internationale hvalfangstkonvention (ICRW), og blev baseret på frivillig enighed blandt medlemsstaterne; kommissionens formål var fra begyndelsen at sikre implementeringen af ICRW’s økonomiske og miljømæssige mål, og regelmæssigt at gennemgå og revidere ICRW’s handlingsplan,Artikel I(1) i ICRW erklærede at handlingsplanen er en integreret del af konventionen. og kontrollere hvalfangsten ved at beskytte enkelte arter (herunder udpege områder som hvalreservater, sætte kvoter for fangst, fastsætte tidsperioder for fangst, hvilke områder som er åbne for fangst og hvilke metoder som er tilladt for fangst). I sit konstituerende dokument har IWC også fået til opgave at fastsætte reguleringer der ”kan sørge for bevaring, udvikling og optimal udnyttelse af hvalressourcerne” med den forudsætning at sådanne reguleringer ”er baseret på videnskabeligt grundlag”.ICRW, note 1, Art. V(2).
IWC's hovedkvarter ligger i Cambridge, England. Kommissionen har tre hovedkomiteer, Videnskabskomiteen, Teknisk komite og Økonomi/Administrationskomiteen.
De oprindelige medlemmer i IWC var udelukkende hvalfangstnationer, men deltagelse i IWC er ikke begrænset til stater som er involveret i kommerciel hvalfangst. Det betyder at siden 1970'erne er flere lande der hidtil ikke har været involveret i hvalfangst (nogen af dem har endda ingen kystlinjer, fx Schweiz og Mongoliet) blevet medlemmer af IWC. Dette har senere været afgørende for at forslaget om et totalt stop for kommerciel fangst har kunnet blive vedtaget med det nødvendige trefjerdedels flertal. Per 2008 har IWC 78 medlemslande. IWC samarbejder med flere andre internationale naturbevaringsorganisationer, fx IUCN.
Sanktionsmuligheder Det er betydelige konstitutionelle begrænsninger på IWC’s autoritet, både når det gælder at få medlemslandene til at ændre lovgivning og at følge IWC’s vedtagelser. Først og fremmest er IWC ikke baseret på en international traktat, og medlemslandene er derfor frie til at forlade organisationen og erklære sig ikke-bundet af dens vedtagelser når de måtte ønske det. Dernæst er IWC’s myndighed til at vedtage ”love” som fx et fangststop eller en kvote vældigt begrænset, eftersom et hvilken som helst medlemsstat kan unddrage sig omfattelsen af den slags vedtagelser, simpelthen ved at protestere mod det." [Any] amendment [to the ICRW] shall become effective with respect to all Contracting Governments which have not presented objection but shall not become effective with respect to any Government which has so objected until such date as the objection is withdrawn." Id., para. 3. Contracting states also may withdraw from the organization. Id., Art. XI. For det tredje har IWC ingen myndighed eller midler til at håndhæve vedtagne kvoter, selv ikke for stater som frivilligt har godtaget dem.
Årlige møder IWC har traditionelt afholdt sine møder årlig, sædvanligvis i maj eller juni. Mødedeltagernes delegationer består af en repræsentant med stemmeret (kaldet kommissær) fra hver stat og en række eksperter og rådgivere. De årlige møder mellem medlemmer af IWC begyndte i 1969; de første 20 år fandt de sted i Storbritannien, men siden slutningen af 1980’erne har værtskabet gået på omgang blandt medlemmerne. Disse møder har ofte været præget af splittelse på alle vigtige spørgsmål mellem pro-fangst-nationerne og deres støtter på den ene siden, og anti-fangst-nationerne på den anden.
IWC’s forretningsorden tillader at ikke-delegater og internationale organer kan få en invitation til at deltage på møderne med observatører, hvis de har ansøgt om dette til ledelsen senest 30 dage før mødet begynder, eller hvis de har deltaget ved tidligere møder.Rules of Procedure of the International Whaling Commission, IWC, P B(2)(a)-(b) (2000). Desuden kan Ikke-statslige organisationer som har kontorer i mere end tre lande kan også deltage ved de årlige IWC-møder.Note 6, P B(2)(a)-(b) (2000).
Formålet med de årlige møder er at diskutere sager der vedrører ICWR-konventionen, og medlemslandene har da mulighed at forslå resolutioner som kommissionen kan vedtage. Den japanske delegation har ved de seneste møder fremsat forslag om at kommerciel fangst blev tilladt i Stillehavet. Det forslag har dog endnu ikke været i nærheden af at kunne samle det nødvendige flertal på 75% af stemmerne, om end støtten har været stigende gennem årerne. Hvalkød er i Japan en meget eftertragtet delikatesse.
Politiske kontroverser Moratoriet der forbyder den kommercielle fangst er i øjeblikket det største stridspunkt i kommissionen, og IWC er stærkt splittet mellem de lande der ønsker at forbuddet skal opretholdes og de lande der ønsker en åbning for kommerciel udnyttelse af sunde bestande. Der har i flere tilfælde været fremsat bekymringer om at konflikten mellem de nationer, der ønsker en åbning for fornyet fangst og dem der fortsat ønsker et totalt forbud, vil skade IWC på lang sigt. Oran Young har sammen med otte andre hvalforskere har på den baggrund fremkommet med det synspunkt, at ændringer i IWC’s nuværende form er uafvendelige, og at drab på hvaler til menneskeføde vil fortsætte, hvad enten hvalfangerne opererer indenfor en rekonstrueret international gavlorganisation, alternativer som fx NAMMCO eller en hybridform. Oran R. Young, Milton M. R. Freeman, Gail Osherenko, Raoul R. Anderson, Richard A. Caulfield, Robert L. Friedheim, Steve J. Langdon, Mats Ris & Peter J. Usher, "Subsistence, Sustainability, and Sea Mammals: Reconstructing the International Whaling Regime" (1994) 23 Ocean and Coastal Management 117 at 124; "changes in the current [IWC] arrangements are inevitable," and that "the killing of whales for human consumption will continue, whether whalers operate within a reconstructed international whaling regime, opt to join alternative arrangements like NAMMCO, or seek to establish a hybrid system."
Siden indførslen af moratoriet er støtten til det i IWC faldet fra en majoritet på 75% til at andelen af tilhængere og modstandere er omtrent lige store. Pro-fangst-landene anføres af Japan, og repræsentanter fra anti-hvalfangst organisationer har hævdet at Japan har gennemført et program der inkludere stemmekøb, ved at tilbyde økonomisk hjælp til fattigere lande mod at de har meldt sig ind i IWC og derpå støttet de japanske synspunkter omkring hvalfangst. Disse alvorlige anklager bygger fx på at Japan har givet 320 millioner dollar i økonomisk støtte til Antigua og Barbuda, Dominica, Grenada, Guinea, Marokko, Panama, St. Lucia, Saint Vincent, Saint Kitts og Nevis og Salomonøerne. indeholder bl.a. citat af Atherton Martin: They [Japan] make it clear, that if you don't vote for them, they will have to reconsider the aid. They use money crudely to buy influence. Efterfølgende har alle disse landene også stemt sammen med Japan i alle IWC-afstemninger siden 2001. Greenpeace fx hævder at dette viser en klar sammenhæng, selv om de caribiske nationer også at de nuværende regler er en hæmsko for deres egen fiskeindustri. De små Stillehavsnationers stemmeafgivelse varierer derimod fra gang til gang, da de udsat for massivt lobbyarbejde fra både Japan og anti-fangst-nationerne Australien og New Zealand. as well as an analysis of voting patterns compared to Japanese Fisheries Aid received.
Beskyldninger om stemmekøb rammer dog begge sider i sagen, fx kom det i 2005 frem at organisationen Environmental Investigation Agency havde overtalt Lord Ashcroft til at bruge sin indflydelse i Belize for at få dem til at støtte fangststoppet; det viste sig at Lord Ashcroft havde betalt Belizes kontingent til IWC. Hans egen forklaring var; Every month I’m on the water somewhere,” he says. “I’ve grown a close affinity, not just for whales, but for dolphins and porpoises. So it wasn’t difficult for me to approach the Belizean authorities with such a brief.” He discovered that Belize’s annual subscription to the IWC — £10,000 — had lapsed and came up with the cash. That backing yielded swift results when a crucial vote was won by the anti-whaling nations by a majority of one. Timesonline Og for nylig har repræsentanter fra bl.a. Storbritannien, Frankrig, Tyskland og New Zealand luftet tanker om at koble den økonomiske støtte til flere ulande sammen med deres rolle i IWC. Japan yder dog også økonomisk støtte til lande der støtter et fortsat moratorium i IWC. Og repræsentanter fra de nævnte lande har også udtrykt en følelse af disrespekt når de bliver beskyldt for at give efter for stemmekøb.fx Edwin Snagg, St. Vincents og Grenadas kommissær i IWC: , "It's a question of respect,....Because you are small and because you are underdeveloped there is this view and there is this feeling that you can easily be bought and you can easily be sold. We in the Caribbean feel highly offended."